Alkoholmisbrug
Hej,
Min mand har drukket i de sidste mange år - det er ca 10 år siden jeg fandt den første flaske i en cementpose i garagen. Herefter følger i en årrække en mængde episoder med et skjult alkoholmisbrug i garagen, haven og i udhuset, fysisk og psykisk vold og utroskab. Hver gang har jeg forsøgt at forstå og hjælpe, men desværre uden held. For 2 år siden var han til alkoholbehandling afstedkommet af hans arbejdsplads, - dog uden held, men desværre blev det bare værre og være med det skjulte drikkeri.
Jeg var nu meget magtesløs og bange for, at sige hvad jeg så og oplevede, for så fik jeg en lussing / slag eller spark bagi for som han sagde "det giver jo ikke blå mærker" - ja indimellem var jeg så bange at jeg lå med min mobiltelefon på natbordet når jeg sov, trykket ind på 112, hvis han pludselig blev beruset og voldsom.
Da jeg på et tidspunkt blev jagtet rundt i huset, hvor han prøvede at kvæle mig med et viskestykke, kørte jeg i panik til et krisecenter, hvor jeg fik hjælp samt han voldsomt beruset og vrøvlet holdt tale til vores søns studentergilde, der fik jeg endelig modet til at sige stop for dette mararidt med alkohol i vores forhold. Et var når det gik ud over mig, noget andet var når det gik ud over vores søn...
I dag er jeg meget på vagt overfor grænseoverskridende adfærd og alkohol...kunne jeg have gjort anderledes ?
mvh
Hestkjær
Min mand har drukket i de sidste mange år - det er ca 10 år siden jeg fandt den første flaske i en cementpose i garagen. Herefter følger i en årrække en mængde episoder med et skjult alkoholmisbrug i garagen, haven og i udhuset, fysisk og psykisk vold og utroskab. Hver gang har jeg forsøgt at forstå og hjælpe, men desværre uden held. For 2 år siden var han til alkoholbehandling afstedkommet af hans arbejdsplads, - dog uden held, men desværre blev det bare værre og være med det skjulte drikkeri.
Jeg var nu meget magtesløs og bange for, at sige hvad jeg så og oplevede, for så fik jeg en lussing / slag eller spark bagi for som han sagde "det giver jo ikke blå mærker" - ja indimellem var jeg så bange at jeg lå med min mobiltelefon på natbordet når jeg sov, trykket ind på 112, hvis han pludselig blev beruset og voldsom.
Da jeg på et tidspunkt blev jagtet rundt i huset, hvor han prøvede at kvæle mig med et viskestykke, kørte jeg i panik til et krisecenter, hvor jeg fik hjælp samt han voldsomt beruset og vrøvlet holdt tale til vores søns studentergilde, der fik jeg endelig modet til at sige stop for dette mararidt med alkohol i vores forhold. Et var når det gik ud over mig, noget andet var når det gik ud over vores søn...
I dag er jeg meget på vagt overfor grænseoverskridende adfærd og alkohol...kunne jeg have gjort anderledes ?
mvh
Hestkjær
Kommentarer
At være alkoholiker er muligvis afmægtigt og sørgeligt, men det er ingen undskyldning for at true andre mennesker, være voldelig eller bringe dem i stor forlegenhed eller decideret angst.
Man er ansvarlig for sin egen adfærd, også selvom man er fuld.
Så jeg synes det er fint nok, og meget forståeligt at antennerne er ude nu.
Man skal ikke acceptere den slags, - uanset årsag. :-)