Fjernelse af mandler mod virus infektion

slettet12792

Jeg har de sidste 2 vintre haft ondt I halsen ca. 8 gange, hvor nogle af gangene har været med feber, jeg har prøvet at kontakte min læge for at få en tid til en samtale, men sekretæren afviser mig med at det jo ikke er et problem hvis jeg ikke har feber, for så er det jo bare en virus, for mig betyder det jo stadig at jeg er syg, jeg har læst en del om at folk får fjerne mandlerne, og forhørte om dette ville hjælpe, men jeg fik af vide det vidste hun ikke, og man kun fjerne mandlerne hvis det drejede sig om betændelse, så mit spørgsmål er om der er nogen der kan fortælle mig om at det vil hjælpe at få fjerne mandlerne hvis det “kun” er virus infektioner jeg får.

Ekstra info: jeg lever sundt, spiser frugt og grønt, ryger ikke, løber ca. 10 km om ugen.

lotte123

Nu er det sådan set dig, der skal bestemme, om du føler behov for en tid hos lægen - og ikke en sekretær, så hvis du ikke kan få en tid, så bør du skifte læge.

Sådan noget skal da helt klart vurderes af en læge. Hvor man før i tiden uden videre fjernede f.eks. mandler, blindtarm osv, så er man nu mere forsigtig med den slags, da det er gået op for lægevidenskaben at alle vores kropsdele har en funktion, men hvis du har alvorlige gener, så kan det være en løsning for dig.

slettet12792

Tak Lotte for dit svar, jeg har besluttet at jeg skifter læge da jeg ikke kan leve med den mådede forløbet er forgået, jeg føler ikke de har taget mit problem alvorlig.

Prikken over Iét kom her i dag da jeg fik fat i Gyldendals store lægebog, og har fundet ud af jeg har fået urigtige oplysning :-(

I bogen står der at "man kan ikke sige ud fra feberen, og ud fra om hvor syg man føler sig, om det er en virus eller en bakterie."

lotte123

Jeg får lige lyst til at fortælle en lille historie:

Da min datter for snart mange år siden var fem år gammel, blev hun syg med høj feber. Vores egen læge havde ferie, så vi måtte til en anden, der konstaterede, at hun havde en lille lungebetændelse, hvad hun i øvrigt havde haft nogle gange før. Vi fik penicillin. Af erfaring vidste jeg, at hun så ville have det betydlig bedre næste dag, men det var ikke tilfældet, hun havde høj feber.

Jeg ringede til lægen - sekretæren - der lidt skarpt belærte mig, at sådan noget penicillin altså lige skulle virke. Dagen efter var der igen høj feber, jeg ringede igen, og fik samme svar, nu med en undertone af, at jeg altså var lige pylret nok.

Tredie dag var barnet meget sygt og feberen lå igen og svingede på 40-41. Jeg ringede endnu en gang, og blæste på den sure sekretær og forlagte - sikkert lidt skarpt - at få en tid hurtigst muligt. Lægen fra forleden var der ikke, så det var en helt ny læge, som altså aldrig havde set mit barn. Han så straks at her var der et alvorligt sygt barn, og konstaterede da også at nu var det ikke en lille lungebetændelse men en meget stor og alvorlig en af slagsen, som den første penicillin altså ikke virkede på. Jeg fik at vide, at hvis ikke hun var mærkbart bedre dagen efter, så skulle hun indlægges.

Heldigvis virkede den nye penicillin, men sådan en sekretær bød altså mit barn, at hun skulle blive alvorligt syg, hvilket slet ikke havde været nødvendigt, hvis der var blevet kigget på min datter med det samme, da vi konstaterede at medicinen ikke virkede, som den før havde gjort.

Et lille barn på fem år var således syg i tre uger p.gr. af sådan en sekretær, som måske er en god sekretær, men altså komplet umulig til at vurdere syge mennesker, hvilket sådan en heller ikke skal, men det tror de bare nogle gange.

Jeg behøver vel ikke fortælle, at jeg søgte anden læge senere, når vores egen var på ferie?

Ja, det var bare en lille historie. Hvis man selv føler behov for lægehjælp, så skal man altså insistere på det, og ikke finde sig i afvisning fra en emsig sekretær - i øvrigt heller ikke af en ligegyldig læge for den sags skyld.