Indstillinger
Diskusprotrusion?
Hej,
Jeg kan ikke helt finde ud af så meget om det her så jeg sørger nogle ligesindede:
Jeg fik i april sidste år et knæk i ryggen på arbejdet.
Arbejder som anlægsgartner elev.
Har så siden da været til fysioterapi som kaldte det hold i ryggen. Det har arbejdsskadestyrelsen så godkendt. Problemet er at jeg bliver ved med at have stærke smerter i ryggen. Så jeg har været on/off sygemeldt lige siden med tilhørende behandlinger hos kiropraktor, zoneterapi, massage, fysioterapi etc. Det har sammen med smertestillende været med til at holde det lidt i ave, men aldrig forsvinde helt.
Da vi så nåede 1 november gik det helt galt. Jeg kunne slet ikke bevæge mig. Virkelig grumme smerter og det har forsat siden da. Nogle dage gode og lettere bevægelig, andre slet ikke.
Jeg har så været på røntgenklinik, fået taget tonsvis af blodprøver og så endelig en MR skanning d. 5 marts.
MR Skanningen siger: På niveau L5-S1 ses dehydreret discus med bredbaseret central-venstresidig foraminal discusprotrusion med påvirkning af L5 roden.
Så der er en årsag til at jeg har smerter?!
Min læge har på baggrund af papirerne henvist mig til rygkirurgisk afdeling på Rigshospitalet, men en reumatolog har anbefalet et par måneders øvelser (dvs. jeg skal fortsætte med at lave øvelser selvom det gør nuller-naller). Det kan jeg ikke se meningen i.
Jeg forstår bare ikke at jeg ved brug af øvelser (Mckenzie) samt fysioterapi, kiropraktor osv osv at det ikke forsvinder. Jeg er kun 27 og elsker mit arbejde. Nyder at bruge kroppen, men pt er jeg så ukampdygtig og psykisk træt af det hele.
Kan jeg ved en evt. operation få smerterne til at forsvinde, komme tilbage på arbejdsmarkedet og have et lækkert liv bagefter? Eller skal jeg evt. leve med smerterne og håbe at endnu flere fortsatte øvelser kan klare det?
Mvh
Morten
Jeg kan ikke helt finde ud af så meget om det her så jeg sørger nogle ligesindede:
Jeg fik i april sidste år et knæk i ryggen på arbejdet.
Arbejder som anlægsgartner elev.
Har så siden da været til fysioterapi som kaldte det hold i ryggen. Det har arbejdsskadestyrelsen så godkendt. Problemet er at jeg bliver ved med at have stærke smerter i ryggen. Så jeg har været on/off sygemeldt lige siden med tilhørende behandlinger hos kiropraktor, zoneterapi, massage, fysioterapi etc. Det har sammen med smertestillende været med til at holde det lidt i ave, men aldrig forsvinde helt.
Da vi så nåede 1 november gik det helt galt. Jeg kunne slet ikke bevæge mig. Virkelig grumme smerter og det har forsat siden da. Nogle dage gode og lettere bevægelig, andre slet ikke.
Jeg har så været på røntgenklinik, fået taget tonsvis af blodprøver og så endelig en MR skanning d. 5 marts.
MR Skanningen siger: På niveau L5-S1 ses dehydreret discus med bredbaseret central-venstresidig foraminal discusprotrusion med påvirkning af L5 roden.
Så der er en årsag til at jeg har smerter?!
Min læge har på baggrund af papirerne henvist mig til rygkirurgisk afdeling på Rigshospitalet, men en reumatolog har anbefalet et par måneders øvelser (dvs. jeg skal fortsætte med at lave øvelser selvom det gør nuller-naller). Det kan jeg ikke se meningen i.
Jeg forstår bare ikke at jeg ved brug af øvelser (Mckenzie) samt fysioterapi, kiropraktor osv osv at det ikke forsvinder. Jeg er kun 27 og elsker mit arbejde. Nyder at bruge kroppen, men pt er jeg så ukampdygtig og psykisk træt af det hele.
Kan jeg ved en evt. operation få smerterne til at forsvinde, komme tilbage på arbejdsmarkedet og have et lækkert liv bagefter? Eller skal jeg evt. leve med smerterne og håbe at endnu flere fortsatte øvelser kan klare det?
Mvh
Morten
Kommentarer
Hmm... den er svær...
For det første vil jeg sige 'ja', jeg tror så absolut du kan regne med, at fundet på scanning er årsagen til dine smerter - du skrev, at 5. nerverod er påvirket, så det er nok en del af forklaringen.
Mht. operation vs træning, så synes jeg absolut, at operation bør være sidste udvej - operation KAN fjerne dine smerter og gøre dig kampdygtig igen, men det modsatte kan jo også ske.
De øvelser du nævner, hjælper nogen, mens andre ingen gavn har eller lige frem får det værre.
Personligt hjalp øvleserne ikke mig, men det gjorde operation absolut heller ikke, og jeg kan i dag langt mindre end jeg kunne før op. (noget helt andet, der er galt med min ryg, men også ved S1 og L5 den er gal ved mig).
Hvis jeg var dig, tror jeg at jeg ville gøre to ting: dels få en snak med rygkirurgen og få et fuldstændig indblik i, hvilket indgreb, der er tale om, hvordan prognosen er og måske opsøge andre, der har været igennem netop sådan en op. og dels ville jeg nok gå i gang med de nævnte øvelser hurtigst muligt imens jeg alligevel ventede på operation.
Når du først er opereret kan du ikke gøre den del om igen, mens du jo altid kan fortryde og sige ja til en op. senere
Jeg ønsker dig al held og lykke, og håber du finder den løsning, der er bedst for dig!
Vh
Kermit
her er endnu et bidrag. Jeg har næsten været igennem det samme som dig, dog ikke i så langtet forløb, jeg blev nemlig opereret efter at have ligget ukampdygtig i 6 uger, da havde jeg lavet mckinci øvelser i et halvt år, uden at det hjalp synderligt. Det er nu 3 år siden jeg blev opereret, også s1-l5 og jeg var derefter sygemeldt i 3 mdr. Jeg arbejder på fuld tid, dog ikke i et job med løfte belastninger, men med alsidige opgaver.. jeg har siden operationen trænet, styrke, smidighed og ballance og det har en gavnlig virkning. I dag kan jeg ikke: - lave tungt havearb, sidde stille i mange timer, lægge benene over kors, vaske gulv, sidde i bløde sofaer osv.. derudover syntes jeg, at jeg kan det meste, der kan være perioder hvor jeg får ondt over lænden, men ikke mere end et par panodiler og en brufen kan klare.
Det er klart at det er bedst at undgå en operation, men det er jo op til os hver især hvad vi kan leve med...
håber du klare det uden kniv og hvis ikke så er der også gode historier.
ps. jeg fik tilmed en erstatning da det var en arbejdsbetinget diskusprolaps.
Jeg må dog sige at jeg har været i gang med øvelser i godt og vel 6 måneder uden nævneværdige ændringer. Så uanset hvad så hælder jeg mest til en operation, hvis og såfremt kirurgerne vil... ?
Jeg er blevet henvist til Furesø Privathospital som jeg kan læse mig til er ret nyt, men meget professionelt. Så det håber jeg selvfølgelig på.
Tanken om et smertefrit liv får min hverdag til at være lidt lysere. Selv min kæreste synes det er skønt at opleve. Det er som om jeg kan lidt mere i hverdagen, selvom jeg stadigvæk spiser en del smertestillende "Ibumetin 400mg samt en panodil eller ipren sammen med". Det tager lige toppen så jeg kan komme omkring.
Er der nogle herinde der har positive oplevelser deroppefra?
- Eller negative for den sags skyld:)
Vh
Morten
Jeg blev her i feb. opereret på Furesø Privathospital.
Det var en rigtig god oplevelse. Man kan godt mærke, det er et privathospital.
Servicen var helt i top. Det var de samme sygeplejersker, man var i kontakt med gennem hele forløbet. De havde altid tid til en - ikke noget med, at de havde travlt.
Smertedækningen var også helt i top. Jeg kunne bede om, det jeg ville. (Selvfølgelig med de begrænsninger, der er). De bruger helst ikke morfin. Jeg fik ketogan og garbapentin (epilepsi-medicin). Deres filosofi, er at man er så godt smertedækket, at man kommer op meget hurtigt efter operationen. Knæ-opererede (nye knæ) skulle selv gå fra opvågningen til deres stue.
Der er en fælles spisestue, som er hyggelig. Det var rart at spise med de andre patienter.
Der skete det, desværre, at da jeg vågnede, sov mit venstre ben fra knæet og ned, så meget, at jeg ikke kunne mærke det. Jeg havde fået sprøjtet noget kortisonlignende stof ind i nerven. Jeg måtte gå på krykker, da jeg ikke kunne støtte på benet. Det var ikke forudset, at jeg ville reagere sådan, men jeg blev fulgt tæt af (op til 3 læger og kiurger), så de var meget ops på det. - det gjorde, at jeg følte mig tryg.
Det skal helst ikke lyde som kritik af det offentlige. Jeg er tidligere opereret på Rigshospitalet, og oplevede meget kompetente læger der. Hurtige beslutning vedr. op. (blev opereret akut pga. svære lammelser), men oplevede desværre nogle sure sygeplejersker. Desværre har de nok for travlt - og det er ikke deres skyld - vil jeg pointere.
Fra jeg var henvist gik der kun 14 dage med forundersøgelse, scanning, opfølgning på scanningen samt operation. Det føler man virkelig er service, når man er smerteplaget, at det også kan gå hurtigt.
Alt i alt - kun gode oplevelser herfra.
Jeg vil ønske dig held og lykke, og håber du bliver fri for dine smerter/ mindre smerteplaget.
Lad høre, hvordan det går.
Hilsener
Anita
Jeg blev diskusopereret d. 16 maj og nu stille og roligt blevet mere og mere mobil.
Jeg skal have fjernet klips i ryggen på fredag d. 29, bliver godt, da de klør noget så grusomt.
Fik en suveræn behandling på Furesø privathospital. Meget professionelt og de var der hurtigt når man trykkede på alarmknappen.
Blev udskrevet 2 dage efter operationen og nu langsomt på vej frem.
Kirurgen sagde, at fordi jeg har gået så lang tid med smerter, så tager det også lang tid at komme tilbage igen. Men jeg har 75% chance for at slippe for nervesmerterne i benene. Desværre kunne han intet sige om rygsmerterne. Måske forsvinder de, måske ikke.
Jeg tager en dag ad gangen og laver mine små øvelser jeg kan og så går jeg nogle små ture i løbet af dagen for at holde mig i gang. Ryggen skal nok sige til når jeg har gået for meget.
Er så småt begyndt at trappe ned og ud af morfinbehandlingen også. Starter på genoptræning d. 4 juni. Så jeg er begyndt at se lyset for enden af tunnellen:D
Stor tak til alle dem som har fortalt om deres oplevelser og givet lidt ekstra information.
Vh
Morten
Jeg fik stor hjælp fra patientinformationen i Århus, som har fingeren på pulsen og kender det enkelte hospital.
Sammen valgte vi Skørping privathospital og det var et godt valg for mig. 3 timer efter en kompliceret operation gik jeg rundt på gangene og næste dag gik jeg tur i skoven med bakket terræn. Som den eneste på det efterfølgende ryghold havde jeg ingen problemer med at lave alle øvelser den første dag. Efter en uge var jeg alene tilbage, de andre havde fået tilbagefald.