Brug for gode råd!
Hejsa, jeg er en tøs på 28år, har fået 2 børn og er kommet til at veje ALT for meget, jeg er 160cm og vejer 93kg, så i et desperat forsøg på at tabe mig, har jeg lagt min kost om og er begyndt og styrketræne,og lave en masse forbrænding, har været igang i lidt over en månede nu, meeeen vægten siger sku det samme som før nogen gange siger den endda 94:( jeg bliver vældig fusteret over det, så nu må jeg have et opmuntrende godt råd! har ikke tænkt mig at give op btw;)
Hilsen delfinpigen
Hilsen delfinpigen
Kommentarer
Jeg kan se, at du har en voldsom overvægt, og den kan du simpelt hen ikke klare alene - du skal have noget hjælp.
Mit forslag til dig er, at du melder dig til Vægtvogterne eller Vægtkonsulenterne. De er spredt over hele landet, så det vil bestemt være muligt at finde et sted i nærheden af, hvro du bor. Ofte ser man en annonce i lokalavisen, men det er da muligt, man ville kunne hjælpe dig med en kontakt på apoteket eller på biblioteket.
Det koster noget at gå til det, men du kan ikke klare det alene. Du får en række gode madopskrifter og især vil du møde andre i samme situation, og på den måde kan I støtte og hjælpe hinanden.
Du er gået i gang med en hel del motion, og det er vældig godt - det skal du fortsætte med, men det du oplever lige nu er sikkert at dine muskler bliver trænet, og dermed større, og muskler vejer mere end fedt, så selv om du ikke kan se det, så forbrænder du sikkert fedt alligevel. Den slags kan du også få hjælp og forklaring på sådan et sted.
Du skal så huske og helt sikkert indstille dig på, at det altså ikke bare er en "kur" på så og så lang tid, det er en ændring af dine vaner for altid, men dermed er ikke sagt, at når du har nået den vægt, du ønsker, så kan du aldrig spise en kage eller en burger - du skal bare indstille dig på, at det kun er noget, der skal ske sjældent.
Men - den mad man spiser i disse "programmer" er simpelt hen også så lækker, at det altså ikke behøver at være et afsavn, tvært i mod.
Jeg er selv gået i gang med opskrifter fra vægtkonsulenterne, jeg har en mindre overvægt på 13-15 kilo, så jeg passer det selv, og jeg kan altså godt fortryde, at jeg ikke er begyndt på det for længe siden, for ikke nok med at maden smager vidunderligt men med den mad og mit motionsprogram, som jeg laver dagligt, må jeg med skam erkende, at jeg på meget kort tid har fået det meget bedre både psykisk og fysisk, så selv om mit vægtproblem er af begrænset karakter, så har jeg absolut ikke tænkt mig at gå tilbage til de måske lidt mere tunge retter, der før har stået på mit middagsbord. Jeg taber mig stille og roligt - de første par uger røg der tre kilo, men nu er jeg på det, som de "kloge" siger er det sundeste vægttab, nemlig ca. ½ kilo om ugen, så nej, det går ikke hurtigt, men til gengæld, bør det kunne holde. Husk - det har også taget lang tid at få overvægten på, så det tager også tid at komme af med den igen.
Jeg fraråder dig at hoppe på nogle af alle de her vidunderkure, som man ser i ugeblade og kuponhæfter - du får kun resultat ved kostomlægning og motion, men du vil have det meget nemmere med noget hjælp og støtte.
Hvis du ikke lige er til vægtvogterne, har jeg faktisk hørt meget godt om Slankedoktor, hvor man har kontakt med diætist og andre relevante vejledere over nettet.
Men alfa omega er, at du følges med nogen og at du hele tiden får stimuleret din motivation.
Held og lykke med vægttabet!
Hej fra Mona
Der vil også være perioder hvor man ikke taber sig under en kur. F.eks. hvis du dyrker motion kan du godt tage på i starten pga. mere muskelmasse. Det er også i denne situation rart at se, at også andre ikke vare taber sig dag for dag...
Held og lykke med det.
/Bente
Desuden er det jo diætister der står bag vægtkonsulenterne, så hvorfor skulle der mangle faglighed?
Du skal i øvrigt ikke komme og påstå man ikke kan opleve vægten stå højere engang imellem selvom man har opereret med energiunderskud.
For det første svinger væskebalancen i kroppen fra dag til dag og især op til menstruation oplever kvinder ofte mere væske = fra ½ - 1½ kg udsving i vægten.
For det andet er man jo ikke altid kommet af med lige meget affald fra dagen før, før man stiller sig på vægten.
KKK, Hvorfor er du i øvrigt så negativ? Det ville da være rart hvis du kunne komme med nogle konstruktive forslag til spørgeren, i stedet for at rase sådan mod alle de, der har forsøgt at hjælpe.
Og til alle dine "videnskabelige facts" savner jeg godt nok kildeangivelser!
Hvor er det da dejligt at se en, der virkelig har lyst og overskud til at gøre noget ved de ekstra kg, og som holder ved og holder gejsten oppe, trods modgang i starten.
At vende sin kost mod noget sundere og begynde at dyrke motion er da en alletiders start. Det i sig selv giver overskud og gør det lettere at skære lidt mere ned på energiindtaget på sigt.
Kære dejlige tøs, du skal nok komme igang med at tabe dig hvis du fortsætter af samme sti. Gi ikke op, blot fordi vægten er imod dig lige nu.
Om du vil afskrive det til muskelmasse eller væske at du ikke umiddelbart ser resultater så gør det dog, hvis det giver dig mod på at fortsætte (UD med videnskaben når det gælder MOTIVATION KKK!)
Ellers så bare husk på at du er på rette vej og med lidt tid og øvelse skal du nok finde den kostbalance der får din vægt nedad.
Knus - og god arbejdslyst.
Det kan være svært med 2 små børn at selv at få noget at spise. Måltiderne bliver tit forstyrrede og urolige og inden man selv får noget, er maden kold. Man når ikke at spise sig ordentligt mæt og det ender med at man småsulten går og nipper af forskelligt hele dagen, eller falder sammen foran TV med lidt godt, når børnene sover.
Og så kan du motionere, styrketræne fra nu af og til dommedag, uden at det ses på vægten, fordi der ikke er styr på DIN kost, selvom familien får supersund mad.
Så indtil du har besluttet dig for vægtvogtere, konsulenter eller slankedoktorer, kan du give din kost et eftersyn, se om du kan indkredse hvor den er gal. Og så er du allerede kommet langt, fordi du har fundet troldens navn.