Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

2 æg sat op - og underlig modløs.

Redigeret 14 april, 2009, 16:23 i Barnløse i behandling
Hej.

Jeg har fået to fryseæg sat op onsdag i sidste uge. Jeg fik en søn via ICSI i 2007, og havde i alt 4 æg frosset ned i 2 strå.

De tøede det ene strå op, og begge overlevede og begge havde delt sig til dagen efter. Så jeg fik altså begge sat op nu her for 5 dage siden. Jeg var og er selvfølgelig lykkelig for, at der var hele to æg. Jeg ved at det ene ved nedfrysningen var 4cellet og det andet var 2cellet.

Jeg har lidt brystspændinger, men det har jeg indimellem alligevel. Jeg har lidt kvalme, men der er omgangssyge i min søns vuggestue, har lidt lyst til kager, men det har jeg altid.

1 time efter ægoplæging og to dage frem var min livmoder så spændt og øm som aldrig før. Ved ikke hvorfor, men det gav mig egenligt sådan et godt humør. Men nu mærker jeg intet længere.

Sidst jeg fik æg sat op kastede jeg op allerede to dage ind hcg-blodprøven, og det fortsatte i ca. 20 uger. Virkelig slemt og med indlæggelser en del gange. Men dengang mærkede jeg da i det mindste noget.

Ved godt, at jeg er utålmodigt, men jeg ønsker det bare så meget.

Åhhhhh altså. Kan godt huske fra før i tiden, at denne ventetid var det værste næsten i hele forløbet. Troede at det ville blive bedre denne gang, da jeg jeg trods alt har en søn nu. Men jeg synes altså, at det er mindst ligeså hårdt.

Nå bare lidt brok herfra.

Sidste gang testede jeg selv 2 dage inden blodprøven pga min egen teori om, at min krop jo ikke havde brugt to dage på at transportere befrugtet æg i gennem æggeleder.

Hvad gør I andre??

MVH. Sille

Kommentarer

  • Æv jeg havde håbet at I havde lidt beroligende ord eller erfaringer at dele. Sidst jeg var på denne debat var der meget mere "sammenhold".
  • Hej Sille

    Jeg kan godt give dig ret i, at i 2007 var der meget mere sammenhold, og mange flere indlæg i denne dabat. Jeg selv skrev meget i 2007, men da behandlingerne var blevet for hårde, valgte vi at søge om adoption i stedet for. Nu står vi på venteliste, og jeg fik lige lyst til at gå herind igen for at kigge lidt.

    Jeg kan desværre ikke give dig noget svar. Blot sige, at jeg også huskede ventetiden efter ægoplægning, som den allerværste ventetid. Nu er det jo nogle dage siden du skrev indlægget, så måske der er nyt?

    Kh Susan
  • Hej og tak for dit svar.

    Det gik egentligt godt, havde taget 3 positive tests, og fik glad taget blodprøven.
    Her idag tog jeg en 100% negativ test, og hcg-niveauet var for lavt til, at det kan blive en rigtig graviditet.
    Så er lidt trist.
    Held og lykke med adoptionen, det bliver super dejligt er jeg sikker på.

    Mvh. Sille
  • Jeg har også fået sat 2 nedfrosset æg op - de sidste par gange er spændingen dog udeblevet da jeg fik menses lige på dagen hvor man skulle tage blodprøven ;-) Øv, men nu venter vi så igen og håber på det bedste ;-)
  • Jeg kan godt forstå du føler dig modløs. Vi skulle have haft en fryseforsøg lige inden jul, men ingen af æggene overlevede. Det er så svært at se positivt på processen på samme tid med at man ikke tør få sig selv kørt helt op i graviditetsmode med risiko for at blive skuffet. Jeg var fast besluttet på at det skulle være sidste forsøg og at den så stod på adoption, men nu er jeg i tvivl. Jeg kan ikke opgive tanken om at få mit eget barn, og jeg synes adoption lyder som psykisk selvmord. Hvis man føler sig i balance når man ansøger, skal de nok sørge for at trække sagen så meget i langdrag at man ikke kan huske sit eget navn når de er færdige med at bedømme en. Nej, så hellere ligge og vride mig i fjorten dage igen efter ægudtagningen.
Log in eller Registrér for at kommentere.