Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Hvordan stoppe?

Redigeret 28 september, 2012, 14:21 i Bulimi
Hej...

Har brug for råd - håber der findes nogen derude, som kan hjælpe....

Jeg er 24 og har kastet op regelmæssigt i snart et halvt år. Det svinger hvor meget, men siden jul mindst et par gange om ugen. Nogle dage blot en enkelt gang om dagen, andre dage op til 5-6 gange om dagen. Spiser for at kaste op, grovæder... får en trang til mad, som jeg ikke kan styre. Føler mig modløs inden. Modløs og rastløs. Bageftter er jeg ofte stadig trist, men rastløsheden er væk....

Har haft et anstreng forhold til mad i mange år, men har indtil for 6 måneder siden aldrig kastet maden op igen. Blot været meget optaget af kalorietabeller og min vægt. Ved ikke hvad der præcist gjorde, at jeg en dag valgte at kaste maden op. Men havde følt mig modløs i noget tid, som om jeg havde mistet min tidligere evne til at kontrollere min mad. Og til at være naturligt gald. Vågne op og være glad. Kunne ikke altid styre maden og min vægt så jeg var tilfreds, men for det meste. Og havde en fornemmelse for, hvornår jeg havde det godt med mig selv. Det har jeg ikke nu....

Ved at jeg bliver nødt til at gøre noget ved det nu. Er bange for hvad det er, jeg er på vej til at gøre ved mig selv. Er bange for den side af mig selv, som jeg ikke kan styre. Er bange for modløsheden. Har besluttet at det skal være slut fra nu, men er i tvivl om hvordan. Jeg befinder mig på den anden side af jorden, da jeg har taget orlov fra mit studie for at rejse. Kan ikke gå til min læge derhjemme og kommer ikke tilbage til Danmark før til efteråret. Jeg har mennesker derhjemme, som jeg ved ville hjælpe, men jeg har så forbandet dårlig samvittighed over at skulle give dem den bekymring, når jeg er så langt væk. Føler desuden ikke rigtigt, at det er en del af mig og er bange for, at det skal blive det, hvis jeg betror mig til dem, der kender mig...

Har brug for råd til, hvad man gør når trangen til at overspise indtager en? Hvad kan man helt konkret gøre for at modstå den? Kan altid mærkemodløsheden inden, men ved ikke hvordan jeg stopper den, før jeg når til at have købt en hel bunke mad, sidder alene med mit måltid og spiser for at kaste op?

Tanker fra Sophie

Kommentarer

  • Indstillinger
    kære Sophie.

    Jeg kan hjælpe dig. Jeg ved præcis hvordan du har det, og du skal vide, at du er helt perfekt som du er, uanset om du vejer fem eller ti kg for meget eller for lidt. Dit JEG har du ALTID! og det er Sophie din familie og dine venner elsker! husk det!

    FOr det første har du ingen grund til dårlig samvittighed. Alle mennesker har det skidt i perioder og nogle mennesker hele livet. Spørgsmålet er HVORDAN man tackler det. -Og jeg er sikker på du er stærk til at tackle det du lige nu er på vej ud i. DU har et valg, og du lyder meget fornuftig i forhold til dine tanker og hvad du gør mod dig selv.

    Du skriver, at du har kastet op i ca et halvt år. Det er forholdsvis kort tid, og du kan stadig nå at stoppe det. jo længere tid der går med din adfærd, jo større del bliver den af dig, og jo sværer er den at slippe af med. En spiseforstyrrelse handler om, at der et eller andet sted derinde i dit sind og din krop er noget der simpelthen er så sværtt for dig at forholde dig til, at du bruger opkast som afreagering. Det er en måde at "råbe" og bogstavelig talt "komme af" med de dårlige tanker og følelser. Der behøver ikke være en speciel grund som eksempelvis "en dårlig oplevelse eller barndom" til for at man har det sådan. Det kan være en sammensætning af en masse små ting, der så har hobet sig op, og så har manifisteret sig som en spiseforstyrrelse. Det kunne lige så godt have været alkohol, stoffer, misbrug. For en spiseforstyrrelse er et misbrug! du dulmer nerverne, sindet ved at kaste op. I første omgang synes man egentlig det hjælper. Man føler sig ligesom lettet, og at man har fået afreageret, men bagefter kommer skyldfølelse, tomhed og ensomhed......Og dette bliver kun værre jo længere man kommer i forløbet. De rent fysiske ting der sker (for lavt blodsukker, salt/vitamin/nitrit-mangel, forhøjet mavesyre i tarmene) gør at du rent psykisk får sværer ved at skelne mellem hvad der er dig, og hvad der gør dig glad. Det er en MEGET ond spiral at komme ind i. Det virker faktisk ret paradoksalt, for det der hjælper på psyken går ud over fysikken, og når fysikken ikke er i orden går det ud over psyken. SÅDAN ER DET BARE!.

    Sophie jeg synes du skal se dig selv meget dybt i øjnene og fortælle dig selv at du er et fantastisk menneske, og uden dig ville verden være knap så spændende!. Du er stærk og bestemmer over din sygdom. IKKE OMVENDT! spis regelmæssigt og TIT! Det afhjælper trangen til at overspise. Start dagen med en portion havregryn så du har masser af energi til at tænke klart. Også når du er i tvivl om du tager på af at spise den gulerod du står med i hånden. FOR ET GØR DU IKKE!!!! Det ved din fornuft godt. --Og din fornuft forsvinder så snart du er i gang med den onde spiral af opkast og kalorietælleri. Din krop skal nok selv regulere hvilke mængder mad og hvad for noget mad den har brug for! Hvis du lader din fornuft råde, træder sygdommen lige så stille i baggrunden, og ender med at være en lille skræmt mus, der sidder i et hjørne og lurer. En gang imellem kommer den frem og tager lidt over. -Men det er også OKAY! husk at vi alle har laster og det er helt normalt at have det skidt og bruge de metoder dr hjælper. De skal bare ikke styre dit liv!

    Håber det var lidt hjælpe til dig. -og så vil jeg i øvrigt anbefalde dig at læse to bøger at mille ejgaard. "lad mig bare forsvind" og "hvor ser du godt ud" -De er helt fantastiske!

    Kram og tanker fra en tørlagt bulemiker ;-)
Log in eller Registrér for at kommentere.