Fortolkning af reaktion ved samtale omkring sex
Sidder her til aften og ser tv med min søn på 9 år. De taler om den uhyrlige sag i Østrig om denne her far der har holdt sin datter indespærret og voldtaget hende et utal af gange.
Jeg forklare at at han har fået en dom på fængselsstraf for livstid for det han har gjort og begynder at forklare følgende:
At han startede med at tage sin datter på 11 år med ud i skoven og vise hende blade med nøgne mænd og kvinder. At han begyndte at røre ved sin tissemand og hendes tissekone. At han senere begyndte at voldtage hende. - her spørger jeg så om han ved hvad voldtage betyder?
Han reagere ved at gå helt i panik, bliver ked af det og vred og vil ikke tale om det. Jeg bliver temmelig chokeret over denne reaktion og spørger ind til om der nogensinde er nogen der har rørt ved ham (hans numse eller hans tissemand) eller bedt ham om at røre ved dem? Han benægter og bliver endnu mere panisk og bliver vred over at jeg spørger ham. Han siger så at han også har haft denne her snak med sin far (vi er skilt og taler skidt sammen) og ikke vil have den igen.
Her tænker jeg så - hvorfor reagere han så voldsomt??
- er det fordi der er sket ham noget?
- er det fordi hans far har fortalt ham om det på en voldsom måde??
Hvad gør jeg?
Vil virkelig sætte pris på gode råd om hvordan jeg håndtere dette, da jeg sidder tilbage med en ubehagelig følelse af at der er noget han har oplevet som han ikke vil fortælle.
En bekymret mor.
Jeg forklare at at han har fået en dom på fængselsstraf for livstid for det han har gjort og begynder at forklare følgende:
At han startede med at tage sin datter på 11 år med ud i skoven og vise hende blade med nøgne mænd og kvinder. At han begyndte at røre ved sin tissemand og hendes tissekone. At han senere begyndte at voldtage hende. - her spørger jeg så om han ved hvad voldtage betyder?
Han reagere ved at gå helt i panik, bliver ked af det og vred og vil ikke tale om det. Jeg bliver temmelig chokeret over denne reaktion og spørger ind til om der nogensinde er nogen der har rørt ved ham (hans numse eller hans tissemand) eller bedt ham om at røre ved dem? Han benægter og bliver endnu mere panisk og bliver vred over at jeg spørger ham. Han siger så at han også har haft denne her snak med sin far (vi er skilt og taler skidt sammen) og ikke vil have den igen.
Her tænker jeg så - hvorfor reagere han så voldsomt??
- er det fordi der er sket ham noget?
- er det fordi hans far har fortalt ham om det på en voldsom måde??
Hvad gør jeg?
Vil virkelig sætte pris på gode råd om hvordan jeg håndtere dette, da jeg sidder tilbage med en ubehagelig følelse af at der er noget han har oplevet som han ikke vil fortælle.
En bekymret mor.
Kommentarer
Jeg synes ikke, at børn som sådan skal have svar på mere end, hvad de spørger om, og så skal de i øvrigt kun have svar på deres spørgsmål, de skal ikke have en længere uddybende forklaring, og det skal de ikke, fordi de ganske enkelt ikke er i stand til at forstå hele den grundliggende baggrund.
I forhold til det i Østrig, ja så kan ikke en gang vi voksne forstå det, så hvordan man overhovedet skal kunne gøre et barn denne forfærdelige historie begribelig, vil da være en total umulighed, hvorfor et svar til et barn da må være, at det her handler om et meget sygt menneske, der har gjort sit barn og sine børnebørn forfærdeligt fortræd, hvorfor han har fået en dom, hvor han skal være spærret inde resten af sit liv, så han ikke kan komme ud blandt andre igen og gøre noget lignende igen. Slut- mere skal sådan et barn ikke have, og han vil med stor sandsynlighed være tilfreds med det svar. Jeg synes ikke, der var nogen grund til at gå helt ned i detailler, for det skræmmer kun et barn, han forstår det ikke og derfor vil jeg mene, at han har reageret, som han har.
Du skal selvfølgelig være opmærksom på din dreng, og især hvad han helt af sig selv siger, men et eller andet sted tror jeg, han er blevet voldsomt skræmt af de historier som både du og hans far i absolut bedste mening har prøvet at forklare ham, hvorfor han har reageret, som han gjorde.
Hvis han ellers er en glad og velfungerende dreng, der ikke ellers har ændret tydelig adfærd, så tror jeg du i første omgang skal tage det roligt. Han kan naturligvis ikke undgå at høre om, hvordan mennesker har det andre steder i Verden - ja, som også her hjemme, - og der vil da naturligt komme spørgsmål i den retning fra ham, men prøv at nøjes med at svare på, hvad der helt konkret bliver spurgt om, og så ikke mere, for mere har han ikke brug for, og mere kan han rent faktisk heller ikke rumme.