Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Hudafskrabning i skeden? :/

Hej piger

Jeg har et lille spørgsmål/problem som jeg håber, at i kan hjælpe mig med at blive klogere på.

Min kæreste og jeg skulle rigtig til at hygge os i går og det startede rigtig fint. Han begyndte at give mig finger, men stoppede så og spurgte om jeg havde fået en hudafskrabning? (oppe i skeden altså) Det synes jeg ikke umiddelbart, at jeg har, men kan man godt det?
Jeg mærkede selv efter med en finger i skeden og ja, det føltes faktisk lidt som en hudafskrabning :( .. Meget ubehageligt.. Jeg har ingen ide om, hvad det er. Jeg tænkte på om det kan være kønsvorter? Jeg synes nemlig det mærkes som om der er to "knopper"/"hudafskrabninger". Nogen der har prøvet at have kønsvorter i skeden og kan fortælle lidt om det, så jeg enten kan af- eller bekræfte den mulighed. Er der nogen andre der ved, hvad det kan være? Det gør ikke ondt og har slet ikke selv lagt mærke til noget og det tror jeg heller ikke, at jeg ville, hvis ikke min kæreste havde sagt noget.
Der er ingenting at se udvendig - der ligner det hele sig selv.

Håber meget, at der er nogen der kan og vil hjælpe mig :( Jeg er meget bekymret for om det kan være noget alvorligt.

Kommentarer

  • Umiddelbart lyder det for mig som om, der kunne være tale om det nærmest lidt rillede punkt nogle få centimeter oppe på den forreste skedevæg, som mange kvinder har, men som de færreste umiddelbart bemærker. I så fald er der ingen grund til uro. Samme område kan for nogen kvinder være en særdeles erogen zone, når det stimuleres med lette (eller mere faste) tryk. Prøv at google "g-punkt hos kvinder" - så vil du blandt andet kunne finde en artikel her på Netdoktor om emnet og en i Kvindeguiden.

    For at undgå yderligere bekymringer med deraf muligvis følgende gener for dit og din partners sexliv kunne du naturligvis vælge at gøre kort proces og lade din læge eller gynækologen se efter, om der er noget behandlingskrævende at bemærke. Har du hverken oplevet smerter, irritation eller usædvanligt udflåd, er der dog meget ringe sandsynlighed for, at der er reel grund til bekymring.
Log in eller Registrér for at kommentere.