Indstillinger
Meget urelmesig menstuation og mærkelig ?
Hej jeg er en 13 årig pige, jeg fik min menustration første gang som 11 årig.
Ja undskyld overskriften, men jeg ville godt spørger om to ting i dette indlæg : )
Ja somsagt fik jeg menustraion første gang som 11 årig en måned før min fødselsdag. Det jeg dog finder meget mærkeligt er.
Dengang vejede jeg kun 38 kg og jeg var ikke særlig høj. Samt jeg var meget lidt udviglet.
Er dette normalt ?
Og så til mit største problem, min menustration er Meget ureglmæssig. Den kan godt vente op til 2 måneder før den kommer og så vare den ikke særlig længe. Samt den tit er nærmest brun ;/ Jeg finder det meget mærkeligt da denne ændring skette deromkring i sommerferien sidste år lidt efter sommerferien. Og jeg er lidt bekymret, for jeg finder det meget mærkeligt.
Hvad kan det være ?
Ja undskyld overskriften, men jeg ville godt spørger om to ting i dette indlæg : )
Ja somsagt fik jeg menustraion første gang som 11 årig en måned før min fødselsdag. Det jeg dog finder meget mærkeligt er.
Dengang vejede jeg kun 38 kg og jeg var ikke særlig høj. Samt jeg var meget lidt udviglet.
Er dette normalt ?
Og så til mit største problem, min menustration er Meget ureglmæssig. Den kan godt vente op til 2 måneder før den kommer og så vare den ikke særlig længe. Samt den tit er nærmest brun ;/ Jeg finder det meget mærkeligt da denne ændring skette deromkring i sommerferien sidste år lidt efter sommerferien. Og jeg er lidt bekymret, for jeg finder det meget mærkeligt.
Hvad kan det være ?
Kommentarer
Det, du fortæller virker helt naturligt.
Men - du er 13 år, det er ikke rimeligt, du skal gå med sådanne tanker alene. Kan du ikke få en god snak med din mor eller en anden voksen kvinde, du har tillid til? Helt unge piger som dig har krav på at få en god snak om sådanne ting med en voksen. Selvfølgelig har du fået noget information i skolen, men du har også brug en fortrolig snak.
Oka der bare det at i starten så efter ca ½ år syndes jeg det begyndte at blive nogenlunde reglmæssig altså en gang om måneden og så begyndte det at blive meget ureglmæssigt igen. ?
Tak for svaret : )
Du bliver nødt til at komme bare lidt ud over denne generthed, og prøve om du kan tale med f.eks. din mor om det. Jeg kender selvfølgelig ikke din mor, men jeg er ret sikker på, at hun vil hjælpe dig, og i øvrigt være glad for at gøre det. De fleste mødre vil meget gerne denne "voksen-kvinde-snak" med deres døtre. Hvis ikke din mor - så er der måske et familiemedlem, du har tillid til - eller hvis ikke andet, så en venindes mor, som du synes, du kan tale med.
For nærværende tror jeg, det er helt normalt, at der er nogle svingninger, men hvis der på et tidspunkt kommer noget, du bliver bekymret for, så ER du simpelt hen nødt til at tale med nogen om det, hvorfor det er noget, du må øve dig i.
Unge piger har faktisk et KRAV på at få talt om sådanne ting med en voksen kvinde - men du er jo nødt til at melde det ud først, så f.eks. din mor overhovedet kan vide, at det er noget, du tænker på og er helt naturlig usikker over for. ALLE unge piger er faktisk noget usikre på alt det her med menstruation.
Når du en gang kommer der til, at du skal til at have sex, så er det altså rigtigt, rigtig godt for dig, at du har et godt og naturligt forhold til din krop og dens funktioner - og det er vigtigt, at du kan tale med nogen om disse helt naturlige ting. Der er intet i din krop og din krops funktioner, der på nogen måde er pinlige - det er noget, vi selv finder på.
Jeg er så heldig at havde en mor som jeg kan tale super godt med og for det meste om alt.
Men jeg har det dog sådan at jeg simpelthen ikke kan få en samtale igang omkring det nogle gange. Det er værtfald meget svært for mig. Det ville være dejligt hvis min mor selv ville spørger ud til det, da hun så kunne sætte samtalen lidt igang. Men det tit også svært for mig at svare på det. Jeg må jo også selv tage skridt frem af.
Men det er utrolig svært med min generthed, og følger bare det er så pinligt/ydmygende. : (
Din mor tager garanteret hensyn til dig, hvorfor du ikke kan forvente, at hun lige pludselig vil tage initiativ til at tale med dig om den slags ting, især fordi hun sikkert mærker, at det ikke er noget, du ønsker at tale om.
Du bliver nødt til - måske i første omgang - at få en lille snak med dig selv; hvad i alverden er der pinligt ved det her? Sådan er vi alle skabt! Det er det mest naturlige i verden.
Er det også pinligt for dig, at sige til din mor, at du har ondt i halsen?? Det er nøjagtigt det samme. - Jo, det er!!!
I og med, at du er pige, så må du simpelt hen indstille dig på, at du på et tidspunkt skal til læge, lægge dig op på briksen og have en underlivsundersøgelse. Og nej, det er ikke de sjoveste her i livet, men det skal vi alle udsættes for på et eller flere tidspunkter i vores liv, så derfor er du simpelt hen nødt til at få et naturligt forhold til din krop, og jo før jo bedre for dig. Tænk, hvis du også har en tanke om, at du gerne en dag vil have børn???
Nå jo - du kan vælge at blive katolsk nonne - de slipper vist helt for den slags. (Undskyld - det var lige en vits)
Du er så heldig at have en mor, du kan tale med om sådanne ting - for din egen skyld, skal du gøre det.
Du kan f.eks. starte med at sige: "Mor, jeg er lidt i tvivl omkring min menstuation, og jeg har svært ved at tale om det, men vil du hjælpe mig lidt på vej??" Så får du garanteret al den hjælp og støtte, du har brug for.
Men for din gene skyld er du nødt til at lære at ALLE dele på og i din krop er en helt naturlig del af dig - intet er mere pinligt end andet.