Stress meget i tvivl
Hej jeg er en pige på godt og vel 13 år.
Jeg går i 7 klasse og rider.
Her for tiden er det begyndt at gå ret skidt med hendsyn til lektier søvn og konsentration.
Jeg ved ikke om det kunne være stress og håber det ikke. Men jeg er meget i tvivl om det.
Sådan her har jeg det:
- Svært ved at falde i søven og stå op.
- Ikke altid særlig god til at konsentrere mig, men jeg kan nu godt.
- Går hurtigt kold når jeg laver lektier.
- Bliver hurtigt ked og træt og sur når jeg laver lektier eller bliver hundset med.
Her for to dage sidden sad jeg i en matmatik time. Der var ca 15 min tilbage og jeg syndes selv jeg havde gjort en god indsats. Men så var der en opgave jeg fik problemmer med og da jeg havde fået den forklaret gik det rigtig dårligt. Jeg fik ondt i hoved og mave og en nærmest halv kvalmende fornemmelse. Ikke kvalmende i den forstand, men en rigtig dårlig fornemmelse som fik mig til at få det rigtig skidt.
Jeg ved ikke om jeg har stress og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre : ( ?
Jeg går i 7 klasse og rider.
Her for tiden er det begyndt at gå ret skidt med hendsyn til lektier søvn og konsentration.
Jeg ved ikke om det kunne være stress og håber det ikke. Men jeg er meget i tvivl om det.
Sådan her har jeg det:
- Svært ved at falde i søven og stå op.
- Ikke altid særlig god til at konsentrere mig, men jeg kan nu godt.
- Går hurtigt kold når jeg laver lektier.
- Bliver hurtigt ked og træt og sur når jeg laver lektier eller bliver hundset med.
Her for to dage sidden sad jeg i en matmatik time. Der var ca 15 min tilbage og jeg syndes selv jeg havde gjort en god indsats. Men så var der en opgave jeg fik problemmer med og da jeg havde fået den forklaret gik det rigtig dårligt. Jeg fik ondt i hoved og mave og en nærmest halv kvalmende fornemmelse. Ikke kvalmende i den forstand, men en rigtig dårlig fornemmelse som fik mig til at få det rigtig skidt.
Jeg ved ikke om jeg har stress og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre : ( ?
Kommentarer
Der kan være mange ting, der spiller ind på, at du ikke har det helt godt lige nu. Stress kan også handle om, at man af forskellige grunde ikke trives så godt eller der er nogle ting, der ikke fungerer helt godt. Du er også i puberteten og det kan skabe meget uro i krop og sind og en del følelsesmæssig kaos.
Jeg stiller nogle spørgsmål, som du kan prøve at tænke over. Ikke for at du skal svare mig på dem - mere for, at du måske selv kan finde ud af, hvad problemerne måske kan handle om.
* Du skriver, at du rider. Betyder det, at du er nødt til at bruge rigtigt meget tid på din hest, så du ikke har tid til så meget andet?
* Er der ting, du gerne ville, men som du ikke kan komme til, fordi du skal ride?
* Giver det dig glæde og ny energi at ride eller er der kommet en følelse af pligt ind i det?
* Får du søvn nok?
* Får du sund og nærende kost, vitaminer og får du drukket vand nok?
* Får du frokost i skolen?
* Kan du tale med din familie eller har du andre voksne, du kan tale med?
* Har du nogle gode kammerater og fungerer det sociale i skolen godt nok?
* Får du grint og moret dig hver dag?
* Når du skal bruge tid på noget, du ikke har det godt med (såsom skolearbejde) har du så noget andet, du kan se frem til og glæde dig til at gøre bagefter?
* Hvordan er stemningen i familien? God eller ikke god? Føler du dig godt tilpas med din familie?
* Diskuterer eller skændes du meget med din familie? Det tager rigtigt meget energi og kan gøre én i meget dårligt humør, der kan smitte af på alt andet, man foretager sig. Mange problemer kommer sig af, at man ikke taler ordentligt til og med hinanden og ikke lytter, så man kan komme til at forstå hinanden.
Det er ganske naturligt, at du bliver ked af det, træt og sur, hvis lektierne ikke interesserer dig, så du er nødt til at gøre noget, du ikke har lyst til. Derfor er det vigtigt, at du også har noget at beskæftige dig med, der giver dig glæde. Det er bestemt også naturligt, at du bliver ked af det, træt og sur, hvis du føler dig hundset med. Om du reelt bliver hundset med, eller om du føler det, hvis du f.eks. bliver bedt om at hjælpe til eller lave nogle pligter, kan jeg jo ikke sige. Men har du prøvet stille og roligt at fortælle, at du føler, at der bliver hundset med dig? Eller bliver du vred eller går i strejke, så tingene skal siges mange gange til dig? Det vil netop bare få folk til at miste tålmodigheden og så vil de netop hundse med dig.
Som du kan se, kan man ikke bare sige, om du har stress – men du føler dig følelsesmæssigt stresset. Det kan man gøre noget ved, hvis man finder ud af, hvad det er i dit liv, du ikke har det godt med, så man kan prøve at finde nogle løsninger.
Hilsen Helene
Min ridning gør at jeg for det godt, jeg glemmer alle de andre ting og slapper af. Når jegh er syg skal jeg bare ride lidt og så for jeg det straks bedre. (Jeg har dog svært ved at styre min misåndelse nogle gange med hensyn til ridninge)
Jeg har lige haft ferie her, og jeg kan tydlig mærke forskel. Jeg er mere afslappet og meget bedre tilpas. Men det tro jeg nu de fleste har.
Men jeg følger tit jeg ikke kan overskue skolen.
Hilsen Mathilde
Er der en lærer eller en anden voksen, du kan tale med om dine problemer med at overskue skolen. Nogle gange kan man få nogle idéer til, hvad der kan gøres ved det, så man kan få det bedre.
F.eks. var min datter meget, meget skoletræt, da hun gik i 8. klasse. Hun havde en rigtig god klasselærer, der sørgede for, at hun et par gange i løbet af året kom ud i noget ekstra 'praktik' på en arbejdsplads, så hun kom lidt væk og fik prøvet det i stedet for.
Min anden datter havde store problemer i skolen men ved at snakke med læreren om det, fandt hun ud af, at det bl.a. var fordi, hun kedede sig. Hun fik så både nogle sværere og nogle lidt anderledes opgaver, så hun følte sig mere tilfreds. Omvendt kan det også være, at hvis det er svært at følge med, at man må have noget ekstraundervisning eller finde andre løsninger.
Hvis man taler med én, kan man sammen finde ind til, hvad problmerne handler om og så kan man prøve at finde nogle løsninger. Det kan jo også være, at man kan få nogle tip omkring lektielæsning, eller det kan være noget om kammeraterne, der også spiller ind.
Det vigtige er, at man fortæller én om problemerne, som har mulighed for at hjælpe én. Måske kan du tale med dine forældre og sammen henvende Jer til skolen? Eller måske er der en lærer, du kan tale med? Eller måske kan du få nogle samtaler med skolepsykologen?
Hilsen Helene
Jeg har prøvet at forklare det til min mor, men tro desværre ikke hun forstår.
Men jeg ved ikke rigtig om jeg har lyst til at tale med lærende om det.
Hilsen Mathilde
Nej, det er ikke alle, der forstår, hvordan det er og mange voksne siger nok bare, at man er nødt til at tage sig sammen og at alle må indimellem gøre noget, man ikke har lyst til. Det er såmænd også rigtigt, at det har vi alle sammen prøvet, men det løser jo ikke dit problem.
Det er jo meget almindeligt, at man kan køre sur i det i kortere eller lægere tid. Det kan man også på et arbejde, hvor tingene efterhånden bliver kedelige og bare bliver rutine.
Derfor er det også meget vigtigt, at man har noget, der kan peppe hverdagen lidt op. Det kan være lettere at klare det kedelige, hvis man ved, at der venter noget godt bagefter. Er der én eller anden slags 'belønning', du kan give dig selv, når du f.eks. har klaret endnu en skoledag eller har fået lavet nogle kedelige lektier? Det kan hjælpe, hvis man har noget godt at se frem til.
Det er faktisk også ret vigtigt, at man får grinet hver dag. Pligterne og det triste må ikke komme til at skygge helt for det gode, for det er det gode, der skal give dig energien og overskuddet til at klare det, der ikke føles godt.
Keder du dig i skolen, fordi pensum er for let eller fordi, det bare ikke interesserer dig?
Hvis det er fordi opgaverne er for lette for dig, kan det måske hjælpe, hvis du får flere udfordringer. I så fald er du jo nødt til at tale med lærerene om det, hvis de skal kunne gøre noget ved det.
Det er svært, men jeg ved, det kan hjælpe, hvis man virkeligt prøver, så meget man kan, at tage tingene som en positiv udfordring, selvom man ikke har lyst.
Det kan gøre en kæmpe forskel, om man på forhånd siger til sig selv: 'Åh nej, nu skal jeg hjem og have lavet den KEDELIGE stil' eller om man prøver at tænke f.eks.: 'Okay, stil... dennegang vil jeg prøve at skrive helt anderledes' og så prøve at engagere sig og fordybe sig i det.
Problemet med kedsomhed er, at man føler, at man spilder sin tid. Så ønsker man sig alle andre steder hen men man kan ikke komme det - og så spilder man virkeligt sin tid! For så bliver man negativ og så lærer man ikke engang noget, mens man føler, man spilder tiden! Så når det ikke kan være anderledes, kan man jo ligeså godt prøve at lære noget imens, når man nu skal være der! Så er tiden dog ikke helt spildt.
Selvom du ikke har lyst til at tale med din lærer om det nu, så overvej alligevel muligheden, hvis du ikke finder andre løsninger.
Hilsen Helene