Sur 11-årig
Hej med jer
Vil bare høre om I har nogle råd eller om I måske bare kan sige mig at dette er helt normalt.
Min søn på 11 bryder sammen mindst en gang hver dag. Han græder utrøsteligt og bliver ekstremt vred. Intet positivt kan modtages og det er slet ikke muligt at tale med ham. Han vil heller ikke trøstes. Det eneste der hjælper er faktisk at blive lige så gal som ham selv (har prøvet dette som sidste forsøg på en løsning). Når jeg begynder at råbe højt forstår han tilsyneladende at det er kommet for vidt, så bliver han glad igen og genoptager sine gøremål.
Hvad er det så der giver udslagende:
I dag var det fordi han ikke kunne købe en server til 3000 kr. I går var det fordi hans php ikke ville virke. i forgårs var det fordi han ikke mente han var god nok til nogensinde at få et ordentligt arbejde som voksen. I forgårs var det fordi hans mod til et spil ikke virkede ordentligt. Forleden var det fordi han ikke kunne hacke sig ind på skolens pc-ere og forbedre deres opsætninger. Den totale katastrofe kom i sidste uge, da internettet gik ned. Han blev stiktosset fordi jeg ikke øjeblikkeligt gik ind og købte net hos en ny udbyder - han skældte cybersitys konsulenter ud da de ikke kune hjælpe ham med problemet. I sidste uge flippede han fordi han ikke kunne få lov til at købe et nyt bundkort og en ny processor til sin pc og Medion har også fået en tur fordi de laver skodcomputere uden vejledninger til.
Og så var der den dag med grafikkortet der ikke var godt nok (morfar har forbarmet sig og købt et nyt til 3000).
Så var der også lige den dag, da computeren blev skilt ad fordi der skulle nye komponenter i og der var noget som ikke virkede for slet ikke at tale om dengang min søn fik Windows vista på sin pc og man ikke kunne bruge det til noget som helst, så nu har han den nye windows 7, som åbenbart er bedre.
I går fik han lokket en kammerat til at opsætte en server på deres computer. Min søn vejledte lidt i at pille ved routeren osv. Er ærlig talt lidt bange for at noget går galt og vennen får en kæmpe skideballe af sine forældre.
Aaaaaaargh. Jeg bliver snart skør af at høre på alt hans brok.
Han vil have et arbejde og er stiktosset over at man skal være 13. Han er dog begyndt at få lidt penge for at reparere sine venners forældres computere.
Han siger selv som forsvar at han ikke er en normal 11-årig, men hans dårlige humør ødelægger det jo for os andre. Noget af det er selvfølgelig også teenager begyndelsen. Dén er jeg med på.
Pyha sikker en smøre....
A
Vil bare høre om I har nogle råd eller om I måske bare kan sige mig at dette er helt normalt.
Min søn på 11 bryder sammen mindst en gang hver dag. Han græder utrøsteligt og bliver ekstremt vred. Intet positivt kan modtages og det er slet ikke muligt at tale med ham. Han vil heller ikke trøstes. Det eneste der hjælper er faktisk at blive lige så gal som ham selv (har prøvet dette som sidste forsøg på en løsning). Når jeg begynder at råbe højt forstår han tilsyneladende at det er kommet for vidt, så bliver han glad igen og genoptager sine gøremål.
Hvad er det så der giver udslagende:
I dag var det fordi han ikke kunne købe en server til 3000 kr. I går var det fordi hans php ikke ville virke. i forgårs var det fordi han ikke mente han var god nok til nogensinde at få et ordentligt arbejde som voksen. I forgårs var det fordi hans mod til et spil ikke virkede ordentligt. Forleden var det fordi han ikke kunne hacke sig ind på skolens pc-ere og forbedre deres opsætninger. Den totale katastrofe kom i sidste uge, da internettet gik ned. Han blev stiktosset fordi jeg ikke øjeblikkeligt gik ind og købte net hos en ny udbyder - han skældte cybersitys konsulenter ud da de ikke kune hjælpe ham med problemet. I sidste uge flippede han fordi han ikke kunne få lov til at købe et nyt bundkort og en ny processor til sin pc og Medion har også fået en tur fordi de laver skodcomputere uden vejledninger til.
Og så var der den dag med grafikkortet der ikke var godt nok (morfar har forbarmet sig og købt et nyt til 3000).
Så var der også lige den dag, da computeren blev skilt ad fordi der skulle nye komponenter i og der var noget som ikke virkede for slet ikke at tale om dengang min søn fik Windows vista på sin pc og man ikke kunne bruge det til noget som helst, så nu har han den nye windows 7, som åbenbart er bedre.
I går fik han lokket en kammerat til at opsætte en server på deres computer. Min søn vejledte lidt i at pille ved routeren osv. Er ærlig talt lidt bange for at noget går galt og vennen får en kæmpe skideballe af sine forældre.
Aaaaaaargh. Jeg bliver snart skør af at høre på alt hans brok.
Han vil have et arbejde og er stiktosset over at man skal være 13. Han er dog begyndt at få lidt penge for at reparere sine venners forældres computere.
Han siger selv som forsvar at han ikke er en normal 11-årig, men hans dårlige humør ødelægger det jo for os andre. Noget af det er selvfølgelig også teenager begyndelsen. Dén er jeg med på.
Pyha sikker en smøre....
A
Kommentarer
Jeg tror faktisk, han har ret, han er ikke en "normal" 11-årig, forstået på den måde, at han i hvert fald på det tekniske område givet vis er en hel del kvikkere og længere fremme i sin udvikling end sine jævnaldrende, samtidig oplever han garanteret, at han ikke bliver taget helt alvorligt
På den anden side, så ER han kun 11 år, så hans måde at reagere på er nok ikke helt usædvanlig, når han nu selv mener, at være mere vidende på det tekniske end måske alle andre?
Kunne I som forældre måske prøve at forholde jer til, at han måske netop på det område er en kapacitet men på alle andre områder er han altså stadig en lile dreng? Det er ikke nemt - heller ikke for ham, men det er måske den snak, I som forældre skulle prøve at få med ham, netop respekten for alt det, han rent faktisk kan, men at det altså ikke kan accepteres, at han går fuldstændig amok, når der er noget, der ikke fungerer for ham. Nu har han talt om sine jobmuligheder, når han bliver voksen, og det er da et godt sted at starte: En sådan opførsel får han aldrig et job på, så han skal øve sig i at beherske sig, og da han samtidig er så ung, så kunne en eller anden gulerod måske få han til at tage nogle dybe indåndinger, inden han bryder sammen.
Ja, jeg ved ikke, om du kan bruge mine tanker, men sådan følte jeg det, da jeg læste dit indlæg.
Held og lykke, nyd alligevel dit kvikke barn - det er ikke nemt at være anderledes.
Din søn er en speciel dreng, og hans interesse (og tilsyneladende evne) udi teknologi kan blive en stor fordel for ham i fremtiden. Det kan i kun være stolte over.
Det er klart - en del af frustrationerne lyder som almindelige ungdomsudbrud, og de skal ikke tages så alvorligt. Har du overvejet, om der kan være noget helt andet, der går din søn på? Er der f.eks. problemer i hjemmet, har han det svært med kammerater/lærer i skolen eller lignende?
At du ikke kan trøste ham, og han græder og råber uhæmmet, kan i mine ører alligevel godt tyde på et reelt problem. Kunne du ikke prøve at læse lidt om ADHD her på netdoktor.dk og på nettet generelt - er der nogle beskrivelser her, der minder om din søns adfærd?
Jeg synes dog ikke umiddelbart, det lyder som ADHD. Kan der eventuelt være noget om autisme, der lyder bekendt? En del af de bedste inden for IT har en mindre grad af autisme, og der findes jo mange forskellige måder, dette kan komme til udtryk på. Ofte har autister problemer med at begå sig socialt, og dermed tænker jeg at disse følelsesudbrud godt kan minde om dette.
Det er en hård omgang både for Jer som forældre, men også for din søn, hvis der er en neurologisk forklaring på Jeres problem, men der er ingen tvivl om, at hvis i for en diagnose nu, så kan han klare sig eminent godt i fremtiden - og som sagt lever mange af de mest succesrige inden for IT og anden teknologi godt og sikkert - udelukkende på grund af visheden.
Overreagér nu ikke på dette - jeg er jo bare en helt normal mand, der ser en tekst og lukker op for nogle tanker. Jeg håber bare at kunne hjælpe dig og din søn videre sammen.
Endeligt vil jeg kommentere en linje, der hedder: "Han er jo kun 11." Jeg mener ikke man hjælper nogen ved at holde fast i de aldersfraser. Drengen er uden tvivl mere moden end andre 11-årige - også på trods af sine udbrud. Måske udbruddene bliver færre, hvis han får lov til i højere grad at føle, at hans evner er betydningsfulde. Giv ham noget ansvar, og der mener jeg ikke bare ansvar for at gå ned med skraldet. Drenge med hans hjerne kan som regel godt lide at lære mere, og måske der er noget du kan lære ham? Noget han kan se er brugbart i forhold til hans fremtid. Vær en del af hans intellekt, og ikke en begrænsning.
Med et inderligt håb om, at jeg har været til hjælp.
De bedste og varmeste tanker.
Morten