Indstillinger
Angstens døgnsrytme
Hej Gruppe
Jeg havde en snak med en bekendt som også har angst. Vi kom til at snakke om hvornår vi kunne opleve angst (panikangst). Det gik op for os vi havde helt samme cyklus.
Om morgenen når vi vågner kan vi have angst, det bedres op af dagen, men så kan den ramme hårdt om aftenen og også om natten.
Har andre samme oplevelse eller??
Nogen bud på hvorfor det kan være sådan??
Jeg har, men dem vil jeg genne lidt.
MVH
MM
Jeg havde en snak med en bekendt som også har angst. Vi kom til at snakke om hvornår vi kunne opleve angst (panikangst). Det gik op for os vi havde helt samme cyklus.
Om morgenen når vi vågner kan vi have angst, det bedres op af dagen, men så kan den ramme hårdt om aftenen og også om natten.
Har andre samme oplevelse eller??
Nogen bud på hvorfor det kan være sådan??
Jeg har, men dem vil jeg genne lidt.
MVH
MM
Kommentarer
Ja, jeg har et bud på, hvorfor angsten har denne cyklus.
Om natten er underbevidstheden særdeles aktiv og vi drømmer, hvad enten vi husker det eller ej. Det er underbevidsthedens sprog og måde at formidle sig på. Hvis vi har ubearbejdede, uløste problemer og indre konflikter (og det har man, når man lider af angst), så vil underbevidstheden i søvne prøve at løse disse problemer og de vil komme længere frem i bevidstheden. Det skaber angst.
Under søvnen prøver underbevidsthen at bearbejde problemer af både ældre dato og dem der opstår i nutiden. Er det problemer man ikke har umiddelbare ressourcer til at håndtere eller ikke kan finde nogen løsning på, kan disse drømme skabe angst. D.v.s. at enten får man mareridt eller også bliver alle drømme simpelthen bortcensureret og man husker slet ikke, at man har drømt. Følelserne fra nattens drømmeaktivitet kan imidlertid stadigt sidde tilbage i kroppen. Det kan være i form af f.eks. angst. Eller det kan være, at man uden forståelig grund vågner og føler sig glad og optimistisk eller deprimeret eller vred. Det hele handler om de følelser, som der er vakt til live i drømmene men da drømmene er fortrængte, har man ikke noget konkret at koble følelserne sammen med og dermed bliver de uforståelige. Derfor (mener jeg), at man f.eks. kan vågne og angsten være større end ellers, for 'noget' farligt er kommet længere frem i bevidstheden. Man ved bare ikke hvad.
For at 'falde på plads i mig selv' bruger jeg hver morgen efter morgenkaffen god tid til at 'kigge indad', så jeg bliver klar over, hvad der er kommet frem i løbet af natten.
I løbet af dagen får man nok typisk distanceret sig noget fra angsten. Man har så travlt med at leve og klare dagligdagen og forholde sig til omverdenen, så man ofte glemmer at forholde sig til sit indre. De fleste er nok også ude for ting i dagligdagen, der ubevidst opretholder en angst, der er der i forvejen. Når det så bliver aften og der bliver mere ro omkring én, søger bevidstheden umærkeligt mere indad. Det kan fremkalde angst, for det er i det indre, de skjulte problemer og konflikter ligger og gemmer sig. Derved begynder angsten at røre på sig, så man holder sig væk fra det indre. Hvilket også er en grund til, at mange mennesker sørger for altid at omgive sig med andre, altid have travlt og være meget udadfokuserede. Det er en flugt, så man ikke skal mærke sig selv og ikke kommer i kontakt med det indre - men denne flugt opretholder og forstærker angsten.
Når man så sover, så kan man ikke undgå at komme i kontakt med det indre, for det ubevidste søger balance og heling. Hele dagen har man været ude af kontakt med sit indre, så der er meget, der skal kompenseres for. Sindet prøver altid at skabe indre ro og få løst de uløste, ubearbejdede problemer og indre konflikter, som man flygter fra i vågen tilstand. Men da man af forskellige grunde stritter imod, bliver man beskyttet af angsten, der hindrer én i at komme i nærheden af det, der er farligt. Undtagen i drømme - for da er bevidstheden koblet fra og derfor kan angsten være værst om natten og når man vågner.
(P.S.: Tidligere led jeg af lidelsen Hortons Hovedpine. Ét af de karakteristiske træk er, at hovedpineanfaldene typisk kommer om natten og typisk på faste tidspunkter. Mine anfald kom på klokkeslet. Da jeg igennem terapi var blevet helbredt for hovedpinen, vågnede jeg stadigt på samme tidspunkter - men nu af drømme. Da jeg efter et par år fik et tilbagefald af hovedpinen skete det samme igen. Jeg vågende fremdeles på samme tidspunkter med hovedpine og jeg huskede ikke længere nogen drømme. Det var helt tydeligt, at hovedpinen havde fungeret på samme måde, som angst gør det: Fokus blev fjernet fra det, der skabte hovedpinen/angsten. Dermed stod man tilbage med et symptom, hvor der ikke umiddelbart kunne kobles nogen udløsende faktor til. For den var blevet bortcensureret.)
Et langt svar på et kort spørgsmål ;-)
Mange hilsner Helene
Tusind tak for svar. Det giver god mening, og det meste er noget jeg selv har tænkt på.
Jeg har læst at når man sover er der åben adgang imellem visse centre i hjernen (husker ikke hvilke), der gør man åbner op for alle de mest dramatiske ting, positive som negative, og man bearbejder ting fra ens hverdag blandet med fri fantasi :-) Ja det er ting du også beskriver så flot.
En ting jeg tror meget på som du også nævner er at man om dagen er mere vågen og frisk og kan beholde benene solidt plantet på jorden og være realistisk, men om aftenen skal man slappe af og sove, og lige det med at slappe af og give slip "på kontrollen" af ens tankeliv, der kan det gå galt fordi det alligevel har ligget i baggrunden og har på en anden måde lagt dagsordenen for ens hverdag. Man er jo ogå åmere træt generelt fysisk og psykisk når man skal dæme angsten om dagen. Når man bliver træt kan man heller ikke styrer sin uro så godt mere.
Jeg tror nu det med at komme i kontakt med det ubevidste når man sover er både og, for mig at se er det blandet op af mange irrationelle ting også.
"Pudsigt" med din hovedpine, men ja man kan se billedet på alt det der ligger oppe i hjernen og trykker og gør ondt ikke??
MVH
MM