Er jeg jaloux
Ja det er jeg vel. Men jeg kan simpelthen ikke forstå at min mand henter og bringer 2 snart voksne piger der bor hos deres mor 400 m fra os. Samtidig kører han ofte ud og henter dem om morgenen for at køre dem i skole. Er det normalt.
Kommentarer
Umiddelbart vil jeg tro, at din mand ønsker at være så meget en naturlig del af sine børns hverdag som muligt, og hvis det indbefatter at han henter og bringer dem, og lige smutter hen for at køre dem i skole, så synes jeg da egentlig bare, at det er et sundhedstegn.
Men -
Er du jaloux på hans børn? Hans forhold til sine børn? Eller er du jaloux over, at han kan risikere at møde deres mor? I og med, at I bor så tæt, så er det vel nærmest en umulighed at undgå.
Hvordan er jeres liv sammen i øvrigt?
Hvordan er dit forhold til hans børn?
Hvis I ellers har det godt sammen, så bør du bestemt arbejde med dig selv, for hvis du begynder at skælde ud over, at han har brug for denne kontakt til sine børn, så vil du netop belaste jeres parforhold i en uheldig retning.
Du er yderst kortfattet - det kan være, der er mere, end du har fortalt, det kan jeg jo ikke vide.
Selvfølgelig kan de store børn gå selv, det er vist slet ikke det drejer sig om.
Tror du ikke, at din mand blot ønsker at forkæle sine børn lidt?
Det er da en helt naturlig ting, vi er en del der gerne vil gøre det lidt godt for vore børn, give dem nogle gode minder fra deres barndom og ungdom.
Men Mallebak, savner du selv omsorg og opmærksomhed fra din mand?
Hvis du gør, så tal med din mand om det, men uden at nævne hans børn.
Bedste hilsner
Leonine