Min mor drikker sig selv ihjel .
Hej med jer ..
Jeg er en pige på 16 år.
Min mor har været alkoholiker i lidt over 30år og det påvirker vores familie meget.
Hun valgte at blive skilt fra min far da jeg var 12, fordi han ikke tillod alkohol i huset. Vi flyttede derefter i en lejlighed, jeg havde ingen anelse om at hun drak eller havde et misbrug. Efter noget tid kom mange af mine venner og mange fra min familie og sagde at jeg skulle passe på min mor fordi hun havde et problem med alkohol.
Men ligesom min mor mente jeg ikke at hun havde noget problem og derfor valgte jeg at se den anden vej. En aften da jeg sidder sammen med nogle venner inde på mit værelse, høre vi et brag inde fra stuen. Jeg rejser mig hurtigt og går ud i stuen, hvor min mor ligger med gardinstangen over sig og sin fulde kæreste der prøver at få hende op.
Jeg siger at han bare skal gå ind i seng. Jeg får hende så ud i køkkent, hvor hun begynder at græde og sige at hun er en dårlig mor. Hun begynder at tisse på gulvet, så jeg må tørre det op og skifte hendes tøj. Jeg får hende heldigvis ind i seng efter noget tid, jeg var fuldstændig ødelagt og kun 14år på det tidspunkt.
Der indså jeg at hun havde et problem, jeg prøvede at få min søster til at hjælpe mig med at få hende i behandling, men hun mente stadig at hun ikke havde et problem.
Det endte med at jeg sad og drak med hende og derfor selv kom ud i et problem, der endte så galt at jeg kom på den lukkede afdeling. Jeg ved at man har det i generne .
Jeg blev afhængig af hash og røg på et opholdssted der ødelagde mig psykisk og behandlede min mor dårligt ved at sige at hun ikke kunne passe sig eget barn og var en dårlig mor. Jeg stoppede deroppe pga. vold og misbrug. Jeg gik hjemme i et år, hvor både min mors og mit misbrug blev værre. Kommunen lovede mig et nyt sted efter 3 måneder, men månederne gik og blev til et år. Jeg er nu kommet på et andet sted der prøver at hjælpe mig. Men jeg vil ikke snakke med dem om det her problem, fordi det er pinligt og det får mig til at græde. Det eneste jeg ønsker er at min mor har det godt.
Jeg er bare i tvivl om at hvis jeg nu havde snakket pænt og hørt hvad hun sagde da vi flyttede om hun så ville drikke så meget.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, det eneste jeg ved er at min mor ikke overlever det her, hvis hun ikke stopper ..
Jeg er en pige på 16 år.
Min mor har været alkoholiker i lidt over 30år og det påvirker vores familie meget.
Hun valgte at blive skilt fra min far da jeg var 12, fordi han ikke tillod alkohol i huset. Vi flyttede derefter i en lejlighed, jeg havde ingen anelse om at hun drak eller havde et misbrug. Efter noget tid kom mange af mine venner og mange fra min familie og sagde at jeg skulle passe på min mor fordi hun havde et problem med alkohol.
Men ligesom min mor mente jeg ikke at hun havde noget problem og derfor valgte jeg at se den anden vej. En aften da jeg sidder sammen med nogle venner inde på mit værelse, høre vi et brag inde fra stuen. Jeg rejser mig hurtigt og går ud i stuen, hvor min mor ligger med gardinstangen over sig og sin fulde kæreste der prøver at få hende op.
Jeg siger at han bare skal gå ind i seng. Jeg får hende så ud i køkkent, hvor hun begynder at græde og sige at hun er en dårlig mor. Hun begynder at tisse på gulvet, så jeg må tørre det op og skifte hendes tøj. Jeg får hende heldigvis ind i seng efter noget tid, jeg var fuldstændig ødelagt og kun 14år på det tidspunkt.
Der indså jeg at hun havde et problem, jeg prøvede at få min søster til at hjælpe mig med at få hende i behandling, men hun mente stadig at hun ikke havde et problem.
Det endte med at jeg sad og drak med hende og derfor selv kom ud i et problem, der endte så galt at jeg kom på den lukkede afdeling. Jeg ved at man har det i generne .
Jeg blev afhængig af hash og røg på et opholdssted der ødelagde mig psykisk og behandlede min mor dårligt ved at sige at hun ikke kunne passe sig eget barn og var en dårlig mor. Jeg stoppede deroppe pga. vold og misbrug. Jeg gik hjemme i et år, hvor både min mors og mit misbrug blev værre. Kommunen lovede mig et nyt sted efter 3 måneder, men månederne gik og blev til et år. Jeg er nu kommet på et andet sted der prøver at hjælpe mig. Men jeg vil ikke snakke med dem om det her problem, fordi det er pinligt og det får mig til at græde. Det eneste jeg ønsker er at min mor har det godt.
Jeg er bare i tvivl om at hvis jeg nu havde snakket pænt og hørt hvad hun sagde da vi flyttede om hun så ville drikke så meget.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, det eneste jeg ved er at min mor ikke overlever det her, hvis hun ikke stopper ..
Kommentarer
Først et stort knus og kram til dig, for det er svært at være i nær familie
med en alkoholiker,det var min bedstefar og det gik hårdt ud ovre min
farmor og min far og hans søskende.
Det var faktisk først på min fars ældre dage ,at min far fortalte om det
Det første jeg vil sige til dig er,at det på ingen måde er din skyld,at din
mor har det sådan,men det er ikke mærkeligt at du kan føle sådan.
For det gør rigtig mange børn af alkoholikere,men ligemeget hvor hårdt
hun har det er ansvaret hendes og ikke dit husk det.
Jeg synes bestemt ,at du skal fortælle om din episode med din mor og
også alt andet inden i dig,kun må den måde kan de hjælpe dig.
Du er endnu så ung og du fortjener et godt liv uden alkohol og stoffer.
Jeg har 4 børn som jeg elsker meget højt og jeg har fra de var små
fortalt dem at de skal vælge deres venner med omhue ,for man bliver
ligesom dem man er sammen med,tro noget godt om dig selv og byg
dit liv op på at du er noget særlig,for det er du ,en sød pige der har stor
omsorg til din mor ,fortæller også mig at du er et godt menneske ,der
ønsker det bedste for din mor, men det er en voksens ansvar og ikke
din,måske du kunne kontakte hendes læge og fortælle hvordan din mor
har det ,for det kunne jo være at han/hende kunne hjælpe hende til behandling,det er din mor selv med hjælp fra andre voksne der skal
hjælpe hende,den opgave kan aldrig lægges på dine unge skuldre.
Alt det bedste til dig og husk du har hele dit liv foran dig.
Knus NF.