Hjem Sind og psyke Incest og seksuelt misbrug

gratis psykolog

Redigeret 12 marts, 2009, 16:54 i Incest og seksuelt misbrug
er der nogen herinde der ved noget som helst om hvordan man for en gratis kompetent psykolog ?

jeg er på su, så der er ingen penge i kassen, og jeg kan slet ikke finde noget der er gratis - ud over noget hippe gruppe hygge - og det tror jeg kun kan hjælpe til selvmelidenhed..

og det der med lægehenvisninger er ikke særligt gratis 375kr for den billigste ,, ved mindre man selvfølgelig dropper skolen og bliver en samfundsbyrde på kontanthjælp...

Kommentarer

  • Psykologordningen er en ordning hvor man som seksuelt misbrugt kan få op til 11 behandlinger. Se mere og ansøg om psykologhjælp på:
    http://www.behandlingafovergreb.dk

    Hvis du er studerende på en mellemlang eller lang vidergående uddannelse, kan det være, at du kan få psykologhjælp gennem studenterrådgivningen. Se hvordan de kan hjælpe på:
    http://www.studraadgiv.dk/

    Jeg ved ikke hvor du har fundet 'noget hippe gruppe hygge', men hvis det er dét seriøse tilbud om selvhjælpsgruppe som f.eks. Støttecenter mod incest har, så skal du ikke se ned om det. Det er et godt tilbud til seksuelt misbrugte, og er ikke nogen erstatning for terapi, men et supplement man kan have gavn af, når man er nået et godt stykke i processen.

    Personligt går jeg i en selvhjælpsgruppe, og kan fortælle, at det er hårdt arbejde. Især er en selvhjælpsgruppe en enestående mulighed for at arbejdet med relationer.

    Hvis du (eller andre) har lyst til at sætte dig ind i hvordan selvhjælpsgrupper fungerer som metode i arbejdet med senfølger af seksuelle overgreb, har Servicestyrelsen udarbejdet rapporten "Ligesom at komme hjem", som findes på pdf:
    http://www.servicestyrelsen.dk/default. ... mid=147065

    Med venlig hilsen
    Menneskebarnet
  • 11 timer er en hån ,, og i min verden er det bestemt ikke bedre end ingen ting, så kan man hvis man er heldig nå at få en smule tillid, for så at tabe hele forløbet...

    med hensyn til skole går jeg på hf - og skolen har også en skole psykolog, men han kan som han selv formulere det "ikke hjælpe mig med så voldsom en byrde"

    jeg kan bare ikke se ideen i gruppe, hvorfor skulle det holde op med at gøre ondt på mig, af at du også græder ?
  • har du en sundhedsforsikring?
  • Jeg er meget enig med dig. Jeg føler også, at 11 timer er en hån og jeg har det også som dig, at så kan man lige nå at få skabt et tillidsforhold til psykologen og så skal man til at stoppe igen.

    Nå, men min kommentar gik mere omkring selvhjælpsgrupper. Jeg gik i en gruppe i 1½ år og det var guld værd. Jeg har altid haft det svært i gruppesammenhænge. For første gang oplevede jeg en gruppe, der var præget af fællesskab og samarbejde. Jeg lærte meget om gruppedynamik, at fungere i sociale relationer hvor man var åbne og nærværende overfor hinanden og hvor der var sunde og strukturerede spilleregler.
    Det handler ikke om, at det skal holde op med at gøre ondt på én selv, fordi andre græder (det var forøvrigt sjældent at nogen græd). Det, jeg fik ud af det, var bl.a., at jeg lærte at blive bedre til at rumme netop de smertefulde følelser (både mine egne og andres). En nødvendighed hvis man skal kunne bearbejde fortiden. Jeg lærte også, at selvom vores historier var forskellige og vi var meget forskellige som mennesker, så havde vi utroligt mange ligheder. De følelser, der livet igennem havde adskilt mig fra andre, blev pludseligt dem, der gav mig en følelse af fællesskab med andre. Jeg holdt op med at føle mig som 'Palle alene i verden'. Følte for måske første gang, at jeg virkeligt hørte til og havde min 'eksistensberettigelse' i en gruppe. Jeg lærte også, at der ikke er to mennesker, der arbejder éns med disse ting og at tingene kan anskues på mange forskellige måder og hvor forskellig man kan reagere på det, men at alle reaktioner fortjener respekt og forståelse. Altså mere tollerance. Samt jeg lærte, at selvom vi havde så meget tilfælles, så var vi i bund og grund også meget forskellige og fordi vi alle havde været udsat for incest, betød det bestemt ikke, at jeg følte, at min kemi passede ligegodt med alle. Altså en læring i at blive bedre til at tackle individualitet og forskellighed. Samt jeg lærte meget omkring at mærke både mine egne og andres grænser.

    Men det var ikke nogen erstatning for terapi, som jeg gik i sideløbende, det var et værdifuldt supplement. I den gruppe jeg gik i, havde de andre gået i terapi i flere år og jeg havde gået i ½ år. På Støttecentret i KBH var en forudsætning for at komme ind i en gruppe, at man havde haft eller var i gang med et terapiforløb.

    Jeg ved ikke, om der findes muligheder for flere gratis psykologtimer. Så vidt jeg ved, er systemets behandlingsmulighed så gruppeterapi i distriktspsykiatrien men om der er andre muligheder, skal jeg ikke kunne sige. I nogle tilfælde har kommunen trådt til, har jeg hørt, men jeg kender ikke forudsætningerne for, at de gør det.


    Hilsen Helene
Log in eller Registrér for at kommentere.