Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Sorg - HJÆÆÆLPP !!!!!!!!

Redigeret 15 oktober, 2009, 04:36 i Sorg og krise
Hej, jeg googlede efter ordet "SORG" som jeg i øjeblikket har det, eller har haft i godt stykke tid. og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg ved bare jeg kan ikke klare det længere. Jeg er en kvinde på 27 år, og har mistet job i sommeres pga. af krisen. og jeg har mistet alle mine venner og veninder, og nu føler jeg, at jeg også er ved at miste min kæreste som jeg har kommet sammen med ham i godt 10 år. Føler nemmelig at han har totalt forandret sig, og er slet ikke interesseret i mig længere, han har altid været der for mig i alle årene,og har hjulpet mig utrolig meget og virkelig fortalte altid at han elskede mig.. men nu hvor jeg har virkelig brug for ham, er han der ikke, han siger han er bare træt og vil være i fred og vil ikke snakke om følelser, han siger han elsker mig, men jeg ikke skal ringe hverdag, og heller ikke sende sms. for han er så træt og vil hvile sig når han kommer hjem fra arb. (vi bor ikke sammen) ..jeg kan bare ikke forstå hvordan han kan gøre det mod mig, jeg kan ikke sove jeg har BRUG for ham og hans kærlighed, jeg kan simpelthen ikke klare at miste ham, dette har stået på i godt halvt år, jeg ved ikke hvad der sker med ham efter så mange år, føler han har forandret sig utrolig meget på det halve år, han spørger ikke til mig hvordan jeg har det, og når han lige gør det, så har han ikke tid til at snakke eller så er han så træt.. jeg har brug for min kæreste, hvad gør jeg, han er den eneste jeg har og han er den eneste der kan hjælpe mig med at finde ro i min sjæl.... hvad gør jeg.?? jeg har prøvet alt, og fortælle ham det hele men han vil ikke lytte der er altid noget han skal ligee... JEG ER HELT ALENE OG ENSOM :(:(:( hvad gør jeg ????

Kommentarer

  • Hej Malene

    Min første fornemmelse, udfra det du skriver, er, at det er et meget uheldigt mønster, du og din kæreste lever i. Du klamrer dig til ham, hvilket sikkert får han til at føle sig omklamret og kan give ham lyst til at ryste dig af sig. Det mærker du og så klamrer du dig endnu mere til ham og så ryster han sig endnu mere og så fremdeles. På den måde kvæler man selv det, man ikke kan undvære. Kærlighed skal have luft, glæde og frihed for at kunne vokse og trives.
    Du skriver, at du ikke forstår, hvordan han kan gøre det IMOD dig, nu hvor du har så meget brug for ham. Det er først og fremmest vigtigt at forstå, at dette ikke er noget, han gør MOD dig. Dette er noget, han gør FOR sig selv. At tro at han gør det MOD dig, giver dig følelsen af at være offer for ham. Det er du IKKE. Du er offer for dine egne følelser. Derfor må du lære at tage dig af dig selv, give dig selv det, du har brug for og blive mere uafhængig.

    Du skriver, at du savner ro i sjælen. Ro i sjælen er en indre tilstand, der dybest set kun handler om én selv. At basere sin indre ro på andre mennesker vil helt sikkert være den bedste måde at skabe uro og angst på. Det egentlige problem handler derfor ikke om din kæreste men om, at du ikke har andre sociale relationer og derfor er for afhængig af ham samt du ikke har nogen eller noget til at udfylde det tomrum, han vil efterlade, hvis han trækker sig helt. At du ikke har andre sociale relationer og et godt liv uden ham, er formentligt forårsaget af nogle andre følelsesmæssige problemer og det er disse problemer, der er årsag til, at du ikke har ro i sjælen.

    Når du ikke har andre end din kæreste, bliver du alt for afhængig af ham og du gør ham eneansvarlig for din trivsel eller mangel på samme. På den måde fralægger du dig ansvaret for dit eget liv og overdrager det til et andet menneske. Du gør dig selv magtesløs på den måde. Som det er nu, fornemmer jeg, at du mest har brug for din kæreste til at trøste, støtte og lytte. Det dræner ham for energi og giver ikke noget ligeværdigt, jævnbyrdigt forhold. Det lyder som om, at du forventer meget af ham men ikke har meget positivt at give tilbage. Giver I hinanden glæde og får I det bedste frem i hinanden? Lige tiltrækker lige.

    Glæde, morskab og et selvstændigt, socialt udadvendt, givende liv er jo ikke noget, man 'bare lige' tryller frem. For at få fat i disse følelser må man bygge sin selvtillid op. Det er hårdt arbejde, et langvarigt projekt og i nogle tilfælde kræver det også professionel hjælp. Men man kan godt selv gøre nogle tiltag og komme langt. I første omgang handler det om, at du sætter dig et mål. Det kunne f.eks. være, at du VIL være mere uafhængig, mere selvstændig eller blive gladere. Så går man systematisk i gang med at arbejde for at nå dette mål. Det betyder, at man skal overskride en masse grænser og barrierer og ændre nogle mønstre og det giver angst. Men man gør det alligevel – også selvom det føles forkert og rædselsfuldt. Faktisk skal man gøre alt det modsatte af det, man plejer at gøre, hvis man vil opnå det, man ønsker sig. Det er klart, at det er både utrygt og angstfremkaldende. Men man gør det, fordi man inderst inde ved, at det er nødvendigt, hvis man skal få det godt – og man VIL have det godt. Med tiden vokser og styrkes man ved det og finder ud af, at man faktisk godt kan klare sig selv og at verden ikke går under, fordi man bliver alene. Man vil også opleve, at selvtilliden vokser og man føler sig stærkere og bliver modigere og måske fører det også til, at du bedre vil kunne fungere socialt med andre mennesker og kunne skabe nye kontakter. Når du får en større berøringsflade, bliver du mere sikker på dig selv og vil også have mere positivt at give andre. Mennesker tiltrækkes af andre, der udstråler positiv energi og undgår dem, der trækker dem nedad med negative følelser. Derfor hjælper man sig selv, hvis man dels selv prøver at tackle de negative følelser eller deler dem med én, der virkeligt kan hjælpe som f.eks. en psykolog eller terapeut. Ikke sådan at forstå, at man ikke skal kunne være ked af det sammen med sine nærmeste men det må ikke fylde for meget og overskygge glæden, hvis kærligheden skal overleve.

    En anden ting, der kan være med til at bygge én op, er viden. Viden giver indre styrke. En god bog at starte med kunne være 'Kvinder der elsker for meget' af Robin Norwood. Derudover kan jeg anbefale dig at læse nogle bøger omkring selvudvikling. Læs, bedøm det, tænk det igennem, mærk efter. Hvis du lærer noget af det og det giver dig nogle brugbare redskaber, kan det bringe dig store skridt videre i dit liv.

    Husk – andre mennesker har vi kun hos os til låns. Derfor er det mere end noget andet vigtigt, at du har det godt med dig selv og stræber efter at få det bedst mulige forhold til dig selv. For dette forhold er livslangt. Fungerer dette forhold til dig selv ikke, vil det være svært at få forholdet til andre mennesker til at fungere.

    Held og lykke.

    Mange hilsner Helene.
  • Hej Helene.

    Mange tak for besvarlsen, jeg tror det virkelig lige hjalp mig i gang med at tænke anderledes, og sætte nogle nolge mål, hvordan jeg lige kommer videre i et skridt ad gangen....selvom det er urtolig svært og hårdt, fordi man er så alene og ensom. men jeg vil så meget gerne gøre noget ved dette, og det første imorgen er at jeg tager på bibioteket, og låner nogle bøger, som du også skrev... tusind tusind tak for du gav tid til dette, for jeg er et meget indelukkede mennesker, og kan ikke snakke om dette med en psykolog eller andet menneske der ikke kender mig ind og ud. derfor skriver jeg her for der er heller ikke nogen der kan se mig, men man kan bare skrive alt det man føler.... og det gør mig lige lidt glad for at jeg ved at man kan spørge om råd herinde som jeg blev så glad for da jeg så at nogen vil hjælpe mig og give råd. det er så længe siden jeg lige har følt mig lidt glæde af at se og læse noget.... tusind tusind tak

    mange hilsner Malene
  • Hej Helene.

    Mange tak for besvarlsen, jeg tror det virkelig lige hjalp mig i gang med at tænke anderledes, og sætte nogle nolge mål, hvordan jeg lige kommer videre i et skridt ad gangen....selvom det er urtolig svært og hårdt, fordi man er så alene og ensom. men jeg vil så meget gerne gøre noget ved dette, og det første imorgen er at jeg tager på bibioteket, og låner nogle bøger, som du også skrev... tusind tusind tak for du gav tid til dette, for jeg er et meget indelukkede mennesker, og kan ikke snakke om dette med en psykolog eller andet menneske der ikke kender mig ind og ud. derfor skriver jeg her for der er heller ikke nogen der kan se mig, men man kan bare skrive alt det man føler.... og det gør mig lige lidt glad for at jeg ved at man kan spørge om råd herinde som jeg blev så glad for da jeg så at nogen vil hjælpe mig og give råd. det er så længe siden jeg lige har følt mig lidt glæde af at se og læse noget.... tusind tusind tak
    men et enkelt spørgsmål, efter lat dette der er sket, tror du at han forlader mig ? eller tror du han er på vej til at forlade mig, og når jeg på et tidspunkt er mig selv igen, at han er væk i mit liv ?
    mange hilsner Malene
  • Hej Helene.

    Mange tak for besvarlsen, jeg tror det virkelig lige hjalp mig i gang med at tænke anderledes, og sætte nogle nolge mål, hvordan jeg lige kommer videre i et skridt ad gangen....selvom det er urtolig svært og hårdt, fordi man er så alene og ensom. men jeg vil så meget gerne gøre noget ved dette, og det første imorgen er at jeg tager på bibioteket, og låner nogle bøger, som du også skrev... tusind tusind tak for du gav tid til dette, for jeg er et meget indelukkede mennesker, og kan ikke snakke om dette med en psykolog eller andet menneske der ikke kender mig ind og ud. derfor skriver jeg her for der er heller ikke nogen der kan se mig, men man kan bare skrive alt det man føler.... og det gør mig lige lidt glad for at jeg ved at man kan spørge om råd herinde som jeg blev så glad for da jeg så at nogen vil hjælpe mig og give råd. det er så længe siden jeg lige har følt mig lidt glæde af at se og læse noget.... tusind tusind tak
    men et enkelt spørgsmål, efter lat dette der er sket, tror du at han forlader mig ? eller tror du han er på vej til at forlade mig, og når jeg på et tidspunkt er mig selv igen, at han er væk i mit liv ?
    mange hilsner Malene
  • Hej Helene.

    Mange tak for besvarlsen, jeg tror det virkelig lige hjalp mig i gang med at tænke anderledes, og sætte nogle nolge mål, hvordan jeg lige kommer videre i et skridt ad gangen....selvom det er urtolig svært og hårdt, fordi man er så alene og ensom. men jeg vil så meget gerne gøre noget ved dette, og det første imorgen er at jeg tager på bibioteket, og låner nogle bøger, som du også skrev... tusind tusind tak for du gav tid til dette, for jeg er et meget indelukkede mennesker, og kan ikke snakke om dette med en psykolog eller andet menneske der ikke kender mig ind og ud. derfor skriver jeg her for der er heller ikke nogen der kan se mig, men man kan bare skrive alt det man føler.... og det gør mig lige lidt glad for at jeg ved at man kan spørge om råd herinde som jeg blev så glad for da jeg så at nogen vil hjælpe mig og give råd. det er så længe siden jeg lige har følt mig lidt glæde af at se og læse noget.... tusind tusind tak
    men et enkelt spørgsmål, efter lat dette der er sket, tror du at han forlader mig ? eller tror du han er på vej til at forlade mig, og når jeg på et tidspunkt er mig selv igen, at han er væk i mit liv ?
    mange hilsner Malene
  • Hej Malene

    Jeg er glad for, at du kunne bruge mit svar :-)
    Ja, det er rigtigt dejligt, at der er et forum, hvor man kan få tingene frem uden at skulle side 'face to face'.

    Det er meget svært og meget hårdt, når man begynder at arbejde med at forandre sig selv og sit liv. Det er grænseoverskridende at gøre noget, man ikke tør - men også meget stærkt og modigt. Når man overvinder sig selv, oplever man mange små og store sejre og gevinster undervejs. Det opdager man bl.a., når man begynder at turde ting, man ikke har turdet før. Verden bliver større og der kommer flere muligheder i stedet for umuligheder ind i éns liv. Der kommer flere lysglimt og en dag opdager man, at solen faktisk skinner :-) Men det er en ensom proces - for det er DIN udvikling, det handler om og dine følelser og dit liv og de ting er man til syvende og sidst altid alene om. Det kan give en følelse af, at man er alene dybt inde i sig selv men omvendt er det også godt nok, for det skaber de nødvendige grænser mellem mennesker og afgrænsning er nødvendig for at kunne føle glæde og tryghed fremfor angst.

    Du skriver, at du ikke kan tale med en psykolog eller et andet menneske, der ikke kender dig ud og ind. Problemet er bare, at du ikke giver dig selv lov til at lade et andet menneske kende dig, når du ikke kan tale med nogen og holder dig selv så skjult! Måske føler du, at andre ofte lukker dig ude (sådan havde jeg det) men i virkeligheden lukker du selv andre ude, når du beskytter dig selv og lukker dig inde! Verden er åben og vil meget gerne tage imod dig, når du er klar til at åbne dig og tage imod verden. Verden venter på dig :-)

    Dit spørgsmål, om din kæreste mon er ved at forlade dig, kan jeg ikke svare på. Det handler om, hvordan han har det og det ved jeg af gode grunde ikke noget om. Det, jeg kan sige er, at hvis du begynder at reagere og handle anderledes, end du plejer, vil han nødvendigvis også blive nødt til at reagere og handle anderledes, end han plejer. Så vil der ske forandringer - men hvilke forandringer er ikke til at forudse.
    Husk - det handler først og fremmest om dig selv og hvordan du får det bedre med dig selv, så du bliver i stand til at skabe dig et godt liv. Måske med og måske uden din kæreste. Det betyder mindre, når du har fået det godt og får flere muligheder i dit liv.


    Mange hilsner Helene
  • hej .
    hør bare fordi han ikke taler om føle ser.betyder det ikke at han ikke elsker dig.
    jeg er selv ved at miste min kone. fordi jeg ikke er den mest føelseladet person. men jeg elsker henne over alt på jorden.men hun kan ikke mærke det,det gør ondt i mit hjerte. det kan være han er lidt som mig.

    held og lykke
    jac
Log in eller Registrér for at kommentere.