Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Hvorfor synes folk, at det er en plage at spise grønsager?

Redigeret 8 marts, 2009, 10:31 i Sund kost
Hej alle interesserede

Der undrer mig, at mange mennesker tilsyneladende har det sådan, at de skal tvinge sig selv til at spise grønsager og frugt.

Bortset fra Michael her i debatten, som var bekymret for, om han spiste for meget frugt og grønt, lægger jeg gang på gang mærke til, at folk betragter det som en plage at spise grønsager.

Maj skriver f.eks. i et indlæg i en anden tråd: ”Jeg spiser gulerod og appelsin, 2-3 om dagen (hvor lyder det fromt ha ha).”

Nu er smag og behag selvfølgelig forskellig. Men jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvad årsagen er, når folk ikke bryder sig særligt om grønsager.

Er det, fordi de kun forbinder grønsager med sønderkogt, ulækker gemyse, som man nogle gange får serveret til steg?

Husker de at bruge krydderurter, hvidløg og chili i grønsagsretter? Husker de at komme en god hjemmelavet dressing på salaten?

Hvis jeg sprang dressingen på salaten over, ville jeg da heller ikke synes, at salat var noget af det bedste, man kan få!

Men jeg kan selvfølgelig sagtens snakke. Jeg har altid været glad for grønsager. Min mor var meget dygtig til at lave grønsagsretter som grønærter og gulerødder i en smørbollejævnet sovs med masser af persille, grønsagssupper, grønlangkål osv., og som voksen fortsatte jeg med at lave disse traditionelle retter.

Jeg kan godt forstå, hvis unge, travle mennesker ikke gider bruge energi på at lave indviklede retter, men det tager altså ikke lang tid at lave en wok-ret med lynstegte grønsager eller en middagssalat af gode friske råvarer. Jeg laver ofte en salat, der udgør et helt måltid, fordi jeg enten kommer kogte æg eller fisk eller kogte kikærter i. (Hvis man kommer kogte kikærter i, mætter salaten så meget, at man ikke behøver at spise brød til. Jeg koger et halvt kilo kikærter ad gangen og opbevarer dem i fryseren).

Jeg synes, at det er forfærdeligt, hvis folk lader sig påvirke til at spise diverse slankepulvere eller knækbrød i massevis, fordi de tror, at det er en god måde at slanke sig på. Som jeg har skrevet før, er der ikke noget forkert i at spise knækbrød eller brød i det hele taget. Men hvis jeg skulle tabe mig, ville jeg da lægge vægt på at spise nogle flere grønsager. Ja, jeg kan faktisk slet ikke lade være med at spise mange grønsager, fordi det er den type mad, der giver de fleste fine smagsnuancer og dejlige variationsmuligheder.

Hvorfor er der dette ubehag ved grønsager? Er der nogen, der kan fortælle mig det?

Mange hilsner

Kameliadamen

Kommentarer

  • Hej Kameliedame.

    Selv spiser jeg masser af grønt.

    Men mon ikke de fleste mener, at grøntsager er mere tidskrævende at tilberede?

    Eller måske koger de dem blot, og så er grøntsager altså ikke særlig spændene.

    Hvad er meget kedeligere end udkogte grøntsager?

    Prøv lidt olie og salt over groftskårne rodfrugter, i ovnen med dem i ca. 25 minutter. Virkelig lækkert.

    Jeg sparer bestemt heller ikke på krydderierne.

    Hilsen
    Leonine
  • der er mange mænd som ikke bryder sig om grønsager
    jeg ved ikke om det ligger i opdragelsen
    men det er meget lidt jeg får min mand til at spise----vi er begyndt at spise lidt grønsager men gjorde det ikke som unge
    men kartofler har vi altid spist mange af ----rødkål --brunkål
    og supper med grønsager ---stuvede ærter og gulerødder
    blomkål --men ja der er så mange gode rodfrukter hvorfor bruger vi ikke dem ----det er nok besværligt at skrælle
    vor es søn og svigedatter lever meget af gril mad ---og hvad de ikke laver på grillen af slle mulige grønsager ----jeg nyder at få det serveret---men det er ikke blevet en vane her endnu ---så må man nok spørgr sig se
    HVORFOR
Log in eller Registrér for at kommentere.