Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

akut jernmangel på 8

Redigeret 6 marts, 2009, 07:07 i Vitaminer og mineraler
jeg optager ikke jern..nogen .som har prøvet det?+spiser 3 stk jern c dagligt..og går ned konstant.har lige skiftet læge.da anden læge var ligeglad..jeg går ned og ned jo mere,at jeg spiser jern c..hvorfor og hvad sker der???jeg ligger på et tal 8..og fik ,at vide mellem 11 og opefter..hvad sker der..jo jeg bløder kraftigt om md..men derfor burde ,jeg da optage det??

Kommentarer

  • Hej Pawsepigen

    Det tal, du angiver (8), hvad er det et mål for?

    Ved jernmangel er der mange forskellige værdier, der bliver målt. I første omgang måler man blodprocenten, som er et udtryk for, hvor meget hæmoglobin, der er i blodet, og den skal hos kvinder ligge mellem 7,4 og 9,6.

    Det kan ikke være den værdi, du omtaler, eftersom du skriver, at det normale tal er over 10.

    Hvad er din blodprocent?

    Noget sjældnere måler man plasmaferritin, som er et udtryk for, hvor meget jern, der er oplagret i jerndepoterne. Det tal skal ligge på 10-120 μg/l.

    For mig ser det ud til, at det er plasmaferritin, du taler om.

    Jeg har også haft voldsom jernmangel. Da jernmanglen omsider blev opdaget, og jeg begyndte at få jernpiller, havde jeg ingen problemer med at optage jern, og min blodprocent gik straks i vejret. Men det var meget vanskeligt at få værdien for plasmaferritin til at stige. Efterhånden blev det klart, at det hos mig også var kraftige menstruationer, der havde været årsag til jernmanglen.

    Det er klart, at det er vanskeligt at få ”jernlageret” til at vokse, når der hele tiden bliver tømt ud i det på grund af voldsom menstruation.

    Selv efter at jeg fik fjernet livmoderen og altså ikke længere havde kraftig menstruation, havde jeg problemer med at få plasmaferritin-tallet til at stige. Jeg blev ved med at spise jernpiller et stykke tid, men så kom min blodprocent op på 10, og det er ikke sundt, hvis blodprocenten er så høj, så jeg måtte stoppe med at tage jernpiller, da mit plasmaferritin nåede lige op over 10. Jeg synes stadig, at det ligger lidt lavt, eftersom at den øvre grænse ligger på 120.

    I øvrigt tillagde min læge heller ikke plasmaferritin nogen særlig betydning. Men lægerne på sygehuset mente, at det var vigtigt, at det tal blev normalt, og det var deres mening, jeg rettede mig efter.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hejsa

    Jeg står i præcis samme situation som dig. Mit jerntal, som skal ligge på 11 og op til ??? (nogen siger 34, andre 300) er på 3, og har efter mange forskellige jernkure ikke rykket sig. Jeg har fået min blodprocent op på 8,0, hvilket er højt for mig, men jerntallet følger ikke med. Jeg skal den næste måned tage 4 x aminojern om dagen (min læge er meget begejstret for dette produkt, fordi det er fremstillet på en anden måde end almindeligt jerntilskud og skulle være skånsom mod maven). Jeg har nu taget den dosis i 14 dage, og deler den i 2x2, fordi jeg oplevede mavesmerter ved at tage dem på en gang. Det er en meget høj dosis af netop denne jerntabelet, og jeg tager den kun på baggrund af lægens anbefaling. Jeg skal i næste uge til gynækolog på grund af voldsomme blødninger, og problemet er netop, at depoterne jo aldrig bliver fyldt op, når man kontinuerligt bløder meget.

    Sammenfattende skal jeg så først have styr på mine blødninger (formentlig ved spiral), og dernæst skal mit jerntal stige. Hvis det ikke gør det, skal jeg afhjælpes på anden måde, idet jeg på grund af det lave jerntal, som jeg har haft i mange år, periodevis får hjertekramper. Jeg ved, at man - hvis der ikke er andre forklaringer på det lave jerntal, kan få tilført jern direkte én gang årligt på sygehuset. Så er depoterne fyldt op for et år, og der er ingen bivirkninger. Om det bliver resultatet ved jeg ikke, men jeg kan ikke i maven holde til at tage så høj dosis af jerntabletter altid.
Log in eller Registrér for at kommentere.