søn på 15 skoleskift
Vi har en søn på 15 hvor vi lige før jul, tog er stor beslutning,
Vi valgte at flytte vores søn til en anden skole.
I flere år er det gået skidt med lærerne, vi er blevet ringet op så mange gange at jeg ikke har tal på dem. Har givet ham jeg ved ikke hvor mange chancer til at få det til at fungere. (men uden held) Problemet har blandt andet været stor udskiftning af lærer (dansk og engelsk) at han har meget lidt respekt for lærerne og tit har følt sig forfuldt af nogle af lærerne. kom tit hjem og sagde at igen havde fået skylden, for noget de andre havde lavet.
(jeg kom bare til at grine mor) Han har altid kommet hjem og sagt hvad der var sket. Efter endnu engang at blive ringet op, sagde vi til vores søn at nu kunne vi ikke mere, nu måtte vi gøre noget andet. for at han kunne være med, valgte han selv skolen han ville gå på. Nu skal det lige siges at han ikke var glad for vores beslutning. Problemet nu er at han vil tilbage til den gamle klasse hvor som han siger hans rigtige venner er. Han er meget vred på os. Vi har sagt til ham at det ikke kan lade sig gøre, men det stopper ham ikke. Han er ligeglad med alt. Han passer sin skole laver sine lektier men er ikke glad. Er der nogle der har nogle god råd? (udskyld hvis det virker rodet men det er svært at få hul på det)
Vi valgte at flytte vores søn til en anden skole.
I flere år er det gået skidt med lærerne, vi er blevet ringet op så mange gange at jeg ikke har tal på dem. Har givet ham jeg ved ikke hvor mange chancer til at få det til at fungere. (men uden held) Problemet har blandt andet været stor udskiftning af lærer (dansk og engelsk) at han har meget lidt respekt for lærerne og tit har følt sig forfuldt af nogle af lærerne. kom tit hjem og sagde at igen havde fået skylden, for noget de andre havde lavet.
(jeg kom bare til at grine mor) Han har altid kommet hjem og sagt hvad der var sket. Efter endnu engang at blive ringet op, sagde vi til vores søn at nu kunne vi ikke mere, nu måtte vi gøre noget andet. for at han kunne være med, valgte han selv skolen han ville gå på. Nu skal det lige siges at han ikke var glad for vores beslutning. Problemet nu er at han vil tilbage til den gamle klasse hvor som han siger hans rigtige venner er. Han er meget vred på os. Vi har sagt til ham at det ikke kan lade sig gøre, men det stopper ham ikke. Han er ligeglad med alt. Han passer sin skole laver sine lektier men er ikke glad. Er der nogle der har nogle god råd? (udskyld hvis det virker rodet men det er svært at få hul på det)
Kommentarer
sig til ham at nu må i give det en chance et stykke tid --har ingen fritids interesser ----så der kan ske noget andet end bare gå i skole ---
for han er måske inde i en periode hvor han er skole træt
Min dreng var heller ikke vild med skoleskift. Vi talte om det allrede i 7. men der var han slet ikke klar. I 8. ville han så gerne. Men der gik ikke mere end et par måneder, så kom han og annoncerede, at han gerne vill væk fra den nye skole, evt over på en helt tredie, hvor han kendte en masse drenge.
Det sagde vi blankt nej til.
Han fik simpelthen besked på, at der ingen diskussion var om at flytte skole igen - og da vi en gang for alle havde fået parkeret den, så gik der ikke længe før han havde det fint i sin nye klasse.
Det jeg mener er, at jeg tror det er vigtigt, at barnet/den unge oplever, at beslutningen er taget og den står ikke til at ændre på (med mindre der selvfølgelig er helt ekstreme grunde).
Kunne I ikke prøve at forklare ham alle de positive ting ved skoleskiftet igen? Jeg har været nødt til at køre meget på det faglige overfor min dreng, for han havde virkelig brug for et løft. Havde gået og "gemt sig" og det var jo netop let, for der var hele tiden nye lærere der skulle lære klassen at kende. Og han kunne godt forstå, at skoelskiftet var hans chance for at få noget godt ud af den sidste del af sin folkeskoletid, på fagligt og socialt. Det er jo vigtigt at huske at det de unge taber på gulvet i folkeskolen er svært at få hentet ind senere.
Derfor synes jeg du skal vedblive at sige til din dreng, at skoleskiftet er en fantastisk mulighed til 1) at blive set på med nye øjne af nye lærere og kammerater, 2) vokse fagligt og personligt og 3) slippe ud af gamle roller, som man jo netop er havnet i efter mange år omgivet af de samme personer.
Har han været "stemplet" som den urolige eller dovne eller hvad ved jeg, så har han nu chancen for at slippe af med den rolle og vise sig på en ny måde.
Og, som en anden skriver, så kan han jo se de gamle venner i sin fritid, lige så meget han vil.
Jeg tror bare det er vigtigt, at han ikke føler, at der er en vej tilbage, for det blokkerer for, at han kan engagere sig i det nye.
Held og lykke!