Indstillinger
Så frustrerende...
Jeg blev opereret i august for endo, men har ikke haft det synderligt godt siden. Jeg har pletblødt stort set hver måned lige siden - til trods for 20 mg perlutex og hormonspiral!
Smerterne tog af i starten, men det er blevet værre, og havde en meget slem smertetur for to uger siden, hvor jeg måtte køre på skadestuen!
Jeg ser ikke mig selv som pivet, og kan godt leve med endoen. Men det er frustererende at lægerne ikke ved hvad de skal stille op!
Var til kontrol idag på Glostrup, og han forstod ikke hvordan jeg stadig kunne have så ondt og blive ved med at bløde.. det kan jeg jo ikke gøre for, og føler mig så magtesløs.
Han ville tænke over om vi evt skulle fjerne hormonspiral og hvordan jeg blev bedre smertedækket.
Får ligenu 3 gange 50 mg diclon sammen med paracetamol og ellers har jeg fået dolol/oxynorm et par gange..
Er så ked af det.. havde bare håbet at han havde en løsning, som jeg kunne prøve i stedet.
Smerterne tog af i starten, men det er blevet værre, og havde en meget slem smertetur for to uger siden, hvor jeg måtte køre på skadestuen!
Jeg ser ikke mig selv som pivet, og kan godt leve med endoen. Men det er frustererende at lægerne ikke ved hvad de skal stille op!
Var til kontrol idag på Glostrup, og han forstod ikke hvordan jeg stadig kunne have så ondt og blive ved med at bløde.. det kan jeg jo ikke gøre for, og føler mig så magtesløs.
Han ville tænke over om vi evt skulle fjerne hormonspiral og hvordan jeg blev bedre smertedækket.
Får ligenu 3 gange 50 mg diclon sammen med paracetamol og ellers har jeg fået dolol/oxynorm et par gange..
Er så ked af det.. havde bare håbet at han havde en løsning, som jeg kunne prøve i stedet.
Kommentarer
Jeg har ingen løsning til dig da jeg er sikker på at det er dit fødselsår du har skrevet i dit navn, og så kan du ikke bruge min løsning.
Men du skal vide at jeg lider med det, for du er gennem et hel..de, og NEJ du er IKKE pivet. For det kan være / er rigtig slemt.
Det værste er frustrationerne over der ikke kan gøres noget, men smerterne og de volsomme blødninger gør bestemt ikke hverdagen lettere.
Da mine blødninger uden pause strakte sig over knap 2 måneder og intet af p-piller. smertestillende piller, jern-tabletter havde vist sin virkning skulle jeg prøve hormontabletter, dette varede kun kort da det gjorde min korte lunte endnu kortere, og det var ved at koste min familie deres hjem, for jeg blev virkelig hidsig.
efter 6 dage på hormonerne bad jeg om en indlæggelse til fjernelse af livmoderen. Den blev fjernet men det hjalp kun lidt, et år efter blev resten fjernet og jeg fik det bedre allerede få dage senere.
Jeg håber lægerne eller en privat gynækolog kan finde en permanent løsning til dig, for det er rigtig hårdt for dig at blive i endometriosen
Held og lykke til dig
Et stort KNUS håber jeg kan trøste dig lidt
Mange hilsner
Rita
desværre kan jeg sige at jeg synes det lyder alt for bekendt! jeg lå syg i januar pga smerter (i følge min kæreste var jeg så langt væk i smerter at han næsten ikke kunne få kontakt med mig). Da jeg så ringede til gynækologisk afdeling på OUH fik jeg at vide at jeg måtte vente 1 måned på at kunne få en tid! Da jeg brokkede mig og sagde at mine smerter var så slemme at jeg lå sygemeldt, vkunne sekretæren overtales til at finde ud af om jeg kunne komme ind til en anden læge. Det kunne jeg heldigvis en uge efter. Dette kom der dog ikke så meget ud af! jeg fik mere eller mindre at vide at det var en del af min sygdom og at det måtte jeg lære at leve med!! Desuden ville de ikke lave endnu en kikkertundersøgelse da det kun var 2 år siden jeg sidst fik en og at de har kun havde fundet ganske lidt (hvorefter han også fortalte at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem smerter og på hvor meget der er! Det skal også siges at min scanning så helt fin ud, men det gjorde den også inden de fandt noget ved en kikkertundersøgelse! Og for øvrigt kunne det være at det hjalp at få børn (hvilket jeg ikke synes jeg er klar til endnu). Det hele stod på i ca 14 dage, hvor jeg flere gange overvejede at tage mit eget liv, da dette virkede som den eneste udvej! Heldigvis fortog smerterne sig, men man føler sig alligevel til grin når man får sådan en besked! jeg synes det er meget hårdt at få at vide at man skal lære at leve med sådanne smerter - så ligesom dig følte jeg mig også meget pivet!! det hjælper da lidt at høre at jeg ikke er den eneste der har det sådan!
held og lykke fremover
Hvilket hospital hører du til?
Har du overvejet at bruge hjemmesiden der er lavet for ENDO ramte?
http://www.endo.dk/Default.aspx
Hilsen Rita
jeg hører til Odense universitetshospital (OUH). Jeg synes egentlig generelt jeg er blevet behandlet rigtig godt, synes abre det var som at få en spand kold vand i hovedet at få at vide at man skal lære at leve med så stærke smerter