Sukker-afhængighed!
Hejsa.
Jeg er rimelig sikker på at være afhængig af sukker - tænker næsten konstant på søde sager, specielt når jeg er alene. Når jeg er sammen med andre, "lader" jeg lidt som om, at jeg faktisk spiser meget sundt. Det gør jeg egentlig også hvad angår morgenmad og frokost, og somregel også aftensmad. Jeg er bare rigtig træt af alt det skidt jeg spiser ind i mellem og specielt efter aftensmaden.
Er der nogle som kender til dette? Og nogle som evt har nogle gode råd for at undgå det?
Mvh. den sukker-afhængige...
Jeg er rimelig sikker på at være afhængig af sukker - tænker næsten konstant på søde sager, specielt når jeg er alene. Når jeg er sammen med andre, "lader" jeg lidt som om, at jeg faktisk spiser meget sundt. Det gør jeg egentlig også hvad angår morgenmad og frokost, og somregel også aftensmad. Jeg er bare rigtig træt af alt det skidt jeg spiser ind i mellem og specielt efter aftensmaden.
Er der nogle som kender til dette? Og nogle som evt har nogle gode råd for at undgå det?
Mvh. den sukker-afhængige...
Kommentarer
Muligvis din læge kan hjælpe dig til at henvise til en i dit område.
Hvorfra /hvilken kilde ligger til grund for dit indlæg om at sukkerafhængighed er en myte?
Tænk lidt over hvad sukker er og gør i vores krop - insulin, blodsukker, dets indvirkning på alle de kemiske processer der foregår.
Hvis først kroppens system er vant til meget sukker, tror du så ikke den vil protestere hvis pludselig ikke giver den noget?
Hvorfor tror du vægtkonsulenterne advarer om at man kan få slem hovedpine de første dage man følger deres diæt?
Ens psykiske tilstand - og hang til trøstespisning mv. er da også en afhængighed, ligesom rygning og alkoholisme. Jeg er træt af at høre på folk der siger at man bare skal lukke munden og løbe en tur. Rygere kan få nicotin tyggegummi og sympati når de stopper, alkoholikere kan få antabus, piller mod abstinenser og indlæggelse til afgiftning samt alverdens støtte.
Hvorfor er der nogle folk, der ikke kan/vil forstå, at mange overvægtige har det lige så svært og har brug for lige så meget støtte i kostomlægningen?
Til den oprindelige problemstilling tilslutter jeg mig forslaget med at søge professionel hjælp.
Alternativt, hvis du har overskud til selv at forsøge dig - hvad med at skrive alt hvad du spiser af mellemmåltider/søde sager ned i løbet af en uge, så du kender mængderne.
Derfra kan du begynde at skære ned nogle 100 g om dagen/ugen så du ikke skal høre på din krops protester - så kan du koncentrere dig om at finde ud af hvad du kan bekæmpe den psykiske sult med...
Jeg plejer at tage en gulerod eller et glas light saftevand eller et stykke frugt og hvis det er rigtig grelt "straffe" mig selv med mavebøjninger.
Men nogle gange skal man også bare give efter og give lov til at synde en lille smule - hav noget mørk chokolade m. minimum 70 % kakao stående, det er svært at overspise af og tager den værste sukkertrang.
Ha' evt. en ugentlig slik og motionsdag, hvor du kan fråde :-)
Mange tanker herfra, ved hvor hård en kamp du skal igennem.
Så var sukker ret upopulært i flere årtier, fordi det tager appetitten fra lødig mad og fræser tænderne væk. Folk gik ikke i terapi, fordi de mente at de var afhængige af æggesøben. Næ den røg såmænd bar ud i forglemmelse. Sukkermaden blev til figenpålæg (heller ikke så godt for tænderne, men sundt).
En dag blev sukker pludselig meget sundt - kulhydrater - sundere end fedt og kød, der jo også har fedt i sig, og folk kylede slik ned i halsen. Slikproducenterne havde kronede dage og solgte slik i 10 liters spande, så kunne man have dem hjemme og slap for at rende på tanken kl. 23 i øsende regnvejr.
Hvad sker der når man har sådan en spand, ja man guffer, der er hyggeligt, smager godt , vi elsker sødt. Inden den weekend er omme er spanden tom, festen slut. Mandag køber vi en ny spand i håb om at vi kan styre det denne gang. Men nej det kan ikke lade sig gøre, vi er programmeret til plyndre en bærbusk i urskoven og spanden i skabet er det moderne menneskes bærbusk.
Derfor tror jeg ikke på sukkerafhængighed som sygdom, vi kan bare godt lide sødt og vi bliver udnyttet af disse slikproducenter, med deres 50 kilos sække og spar mig her og der.
Mit råd er: boycott disse megaspande, sække chokoladeplader på størrelse med vognporte, hav det ikke hjemme, hav det ikke i kontorskuffen, køb ikke disse tilbud.
Når du har sliktrang om aftenen, så gå på "tanken" i øsende regnvejr køb slik kun til den aften.
Og ellers skulle jeg hilse og sige, at moden frugt er sødt og fås også i kilopakninger!
Så støver jeg huset rundt og finder "lækkert", en lille æske stenhårde rosiner, et par tørre svesker eller nogle læderagtige abrikoser. Jeg havde bagemarcipan i fryseren og måtte høvle deraf, ødelagde på kniv og fingre.
Topmålet var dog engang kl. 2 om natten, hvor jeg fandt en chokoladehare, som mine voksne fraflyttede børn havde glemt i kasse med småting oppe i et skab. Den var helt grå ælde, smagte ikke særligt godt, men jeg åd den alligevel. Følte mig lidt dum bagefter, ha! ha!
Du har ret, før i tiden var kosten meget sukker- og stivelsesrig, men den gang brændte man det jo også af i form af hårdt fysisk arbejde. Det handlede også om, at i de fleste familier var pengene små, så det gjaldt om at mætte for få penge.
Og - så var der heller ikke alle de tilsætningsstoffer i tingene, som der er i dag - og min helt private mening er, at det netop er alle disse tilsætningsstofter, der er den store synder.
Jeg tror ikke, det er sundt med alle de kunstige ting, der er i al ting nu om dage.
Nu f.eks. sukker. Jeg tror nu stadig at det rene sukker altid vil være bedre end de kunstige sødestoffer. Jeg er pt. ved at tabe mig og har derfor ændret min kost, men jeg går stadig langt uden om opskrifter, hvor der skal til sættes "Sød". Ligeledes synes jeg, det er blålys at lave f.eks. desserter der skal ligne de fede, men altså i stedet er fyldt med alt muligt andet kunstigt. Det tror jeg simpelt hen ikke er godt hverken for kroppen eller for et vægttab i øvrigt.
Og alt det der light-stads er jo også bare noget, der er tilsat kunstige midler frem for de rene varer.
Men - det er min helt private holdning, jeg vil til en hver tid respektere at andre har en anden holdning.
At du kan rode hele huset, loftet og børnenes gamle legetøj igennem for at finde noget sødt, viser da, at du da har en vis afhængighed, som du måske skulle arbejde lidt målrettet med. :-)
Det sker kun sjældent, men det hænder jo af og til her i livet, at noget kommer i vejen og man ikke lige får spist ordentligt.