Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Jeg kalder dem, Delle-streger :)

Redigeret 24 februar, 2009, 08:44 i Åben debat om overvægt
Hej alle sammen..

Jeg ved ikke rigtig om det er det rigtige sted at poste det her, men nu prøver jeg :)..

Jeg er rimelig slank, men når jeg sætter mig ned får jeg to store deller over maven, så snart jeg rejser mig, kan man se to store røde streger der hvor dellerne "folder" eller hvad man siger.
Kan dette trænes væk på en eller anden måde, eller skal jeg vokse fra det :S?

Håber i kan hjælpe mig, jeg hader at gå uden t-shirt på, i frygt for hvad folk skal tænke om mine delle-streger.

Kommentarer

  • Hvorfor er det vigtigt for dig, hvad vildt fremmede eventuelt tænker om dig?
    Er det da ikke fuldstændig ligegyldigt? Det bør du arbejde lidt med.

    Med mindre du er meget undervægtig, så kan sådanne streger slet ikke undgås, og husk, at du ikke har lagt mærke til det ved andre, fordi du sikkert er lige som de fleste andre:

    Vi har så travlt med, hvad andre skal opdage af "småskavanker" ved os selv, at vi slet ikke opdager andres menneskers "småskavanker".

    Men jeg kan da give dig et lille råd: hvis du vil undgå disse delle-streger, så skal du sætte dig fuldstændigt ret på en stol, altså nærmest i en 90 graders vinkel. Det er i øvrigt godt for ryggen, men nogen behagelig hvilestilling er det ikke.

    Og slank eller ej, så er det altid en god ide at dyrke noget motion, det kan måske også gøre maven mere fast.

    Nej, jeg skælder ikke ud, jeg smiler lidt, for du er som mennesker er flest, og det er vel ikke så dårligt; på den anden side synes jeg, det er vigtigt at bruge kræfter på, hvad der er godt for en selv og ens nærmeste, og så være ligeglad med hvad andre totalt fremmede tænker - det er er nemlig kun deres problem, aldrig dit.

    Smid du bare den t-shirt og nyd livet.
  • Hej med dig!

    Tilbage i mine supertrænede teenage-år havde jeg også de fordømte røde streger (jeg havde så 3 af slagsen!), men efter et rygestop, 2 dejlige unger (læs: 15 kilo ekstra på kroppen) har jeg aldrig de streger mere. En enkelt gang tabte jeg mig rigtigt meget (vel cirka 5 kilo fra teenage-vægten) og der begyndte de at vise sig igen - så hvis det er nogen trøst, så kan stregerne kun ses forbi du er pænt slank :-)

    Hilsen Slankeli
Log in eller Registrér for at kommentere.