Indstillinger
Vedr vores dreng på 12 år
Vi har 3 drenge, hvoraf den minste er 10 år, også er der to på 12 år. De to på 12 år er papbrødre.
Den ene af disse drenge bor normalt hos sin mor,og hun lader ham stort set gøre som det passe ham. Det er ikke in,at tag vinterstøvler på i snevejr og frostvejr, så han går rundt i gummisko. Hans mor køber dyrt tøj til ham,fordi han vil ikke ha andet, og de gange hvor vi har skulle købe sko eller andet, så kigger han ikke efter, hvordan sko ser ud, men hvor dyr den er og hvilke mærke,og er det ikke det rigtigt vil han ikke ha dem.
Her der skal han tag vinterstøvler på i frostvejr, men når han hjemme hos sin mor gør hvad der passe ham, så er det virkelig svært at få ham fra den opførsel.
Vi køber ting der er pratisk, fordi man behøver sgu ikke være modeklædt for at gå i skoven. (selvfølig få de også noglegang det tøj de gerne vil ha)
Han går ikke udenfor medmindre vi beder ungerne om,at gå ud og lege. Han spiller computer dagen lang, hvis det står til ham (dette må han hos sin mor) vi sætte tid på, og beder dem så om at lave noget andet. Og når det sker, så kan han ikke finde på noget, jo se tv. Han leger ikke mere (dette er nok meget normalt) men når han kun kan spille eller se tv som han gør hjemme, så er det rigtigt svært at få ham til andet, når han er på besøg her.
Og når han kun vil ha mode tøj, hvilke vi ikke har råd til kun at købe, så bliver han ked af det, også har vi ballade med hans mor. Dette går ud over vores ægteskab herhjemme, fordi min mand jo bare vil gøre det bedste,når de er her, men vi har selv et barn herhjemme som også skal ha tøj på kroppen.
(vi få ikke tøj med fra eks andet ind det tøj de kommer i, fordi hun ikke vil ha vi bruger hendes tøj herhjemme) Så vi må købe tøj til dem, så også de har noget at tag på herhjemme.
Er der nogle,der kender til denne problemstilling fordi det er rigtigt hård, at skulle se på,at han tramper i gulvet, hvis ikke det går som det passer ham. Og hans lillebror er ved, at blive ligesom sin storebror.
Hilsen en papmor, der er ved at gå ud af sit gode skind.
Den ene af disse drenge bor normalt hos sin mor,og hun lader ham stort set gøre som det passe ham. Det er ikke in,at tag vinterstøvler på i snevejr og frostvejr, så han går rundt i gummisko. Hans mor køber dyrt tøj til ham,fordi han vil ikke ha andet, og de gange hvor vi har skulle købe sko eller andet, så kigger han ikke efter, hvordan sko ser ud, men hvor dyr den er og hvilke mærke,og er det ikke det rigtigt vil han ikke ha dem.
Her der skal han tag vinterstøvler på i frostvejr, men når han hjemme hos sin mor gør hvad der passe ham, så er det virkelig svært at få ham fra den opførsel.
Vi køber ting der er pratisk, fordi man behøver sgu ikke være modeklædt for at gå i skoven. (selvfølig få de også noglegang det tøj de gerne vil ha)
Han går ikke udenfor medmindre vi beder ungerne om,at gå ud og lege. Han spiller computer dagen lang, hvis det står til ham (dette må han hos sin mor) vi sætte tid på, og beder dem så om at lave noget andet. Og når det sker, så kan han ikke finde på noget, jo se tv. Han leger ikke mere (dette er nok meget normalt) men når han kun kan spille eller se tv som han gør hjemme, så er det rigtigt svært at få ham til andet, når han er på besøg her.
Og når han kun vil ha mode tøj, hvilke vi ikke har råd til kun at købe, så bliver han ked af det, også har vi ballade med hans mor. Dette går ud over vores ægteskab herhjemme, fordi min mand jo bare vil gøre det bedste,når de er her, men vi har selv et barn herhjemme som også skal ha tøj på kroppen.
(vi få ikke tøj med fra eks andet ind det tøj de kommer i, fordi hun ikke vil ha vi bruger hendes tøj herhjemme) Så vi må købe tøj til dem, så også de har noget at tag på herhjemme.
Er der nogle,der kender til denne problemstilling fordi det er rigtigt hård, at skulle se på,at han tramper i gulvet, hvis ikke det går som det passer ham. Og hans lillebror er ved, at blive ligesom sin storebror.
Hilsen en papmor, der er ved at gå ud af sit gode skind.
Kommentarer
Den ene af din mands drenge, ham på 12 bor fast hos sin mor, den anden på 10 bor fast hos jer?
Problemet er lige nu drengen, der bor hos sin mor? Jeg kan forstå, at det her tydeligvis handler om et kommunikationsproblem med denne mor? Det er da helt hen i skoven, at drengen ikke får tøj med hen til sin far, jeg mener i den alder er han jo næsten vokset ud af det, inden han kommer næste gang. Jeg har et forslag, men det vil jo handle om at få en fornuftig snak med moderen, og det kan jeg se, er noget vanskeligt, men det burde i hvert fald forsøges.
Sådan en drengs tøjbudget er vel ikke over kr. 1.000,- pr. måned, så hvad med at foreslå moderen at børnebidraget bliver sat op med ¼ eller 1/5 af det beløb, altså kr. 200,- - 250,-, men så har drengen til gengæld tøj med til sine ophold hos jer. Jeg gætter på at drengens ophold hos jer er i den samme størrelsesorden. At han ikke vil gå i fornuftigt tøj, går først og fremmest ud over ham selv – og vel sagtens hans mor, når han bliver syg, men risikoen for, at han bliver alvorligt syg og dør af det, er lig nul, så lad ham da bare fryse – problemet er hans, og det er en helt udmærket måde at lære den slags på. Hvis han ikke vil ud fordi han ikke har noget varmt fodtøj, bør da bare tilbagevises med, at det så er hans eget valg, når han ikke vil have noget ordentligt, men ud skal han, for sådan gør I i jeres familie.
Mht. hvordan han opfører sig hos jer, må først og fremmest handle om, at du og din mand sætter jer sammen og aftaler, hvordan retningslinierne skal være. I skal således være helt enige og helt klare i jeres udmeldinger. Så fortæller I – eller rettere sagt hans far – ham om, hvordan og hvorledes reglerne er hos jer. Han skal naturligvis have at vide, at det da godt kan være, det er anderledes hjemme hos hans mor, men det hverken kan eller vil I blande jer i, men hos jer er det altså sådan. De større konflikter bør du muligvis nok lade faderen klare.
Umiddelbart lyder det noget hårdt og svært, men børn – også 12-årige – har det nu bedst, når de ved, hvor de står, har nogle helt klare retningslinier. Han skal ikke have 117 regler og forordninger, men nogle ganske få – jo færre jo bedre – men til gengæld helt uden for nogen form for diskussion.
Han er stor nok til selv at være med til at udforme enkelte ting i forbindelse med sit ophold hos jer, men det vigtigste er at I to, der er de voksne, står fast og er 100% enige. Hvis I bliver uenige om noget, så skal det kun diskuteres når I er alene.
Jeg håber, du kan bruge lidt af dette her. Som jeg ser det, er hovedproblemet den fornuftige kontakt til moderen.