Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Er det kun mig, der føler mig lidt snydt?

Redigeret 11 februar, 2009, 02:18 i Forstyrrelser i stofskiftet
For godt 5 år siden blev jeg syg af forhøjet stofskifte. Jeg havde det meget skidt og kom i behandling med Neomercazole. Mit stofskifte gik ned - ja en overgang blev det faktisk overbehandlet og endte alt for lavt. Stabilt blev det ikke, og endokrinologen anbefalede Radio jod. Det var jeg meget utryg ved, men han pressede på og fortalte mig, at jeg havde 80 procents chance for at blive helt rask af behandlingen. Der var dog en lille risiko for at behandlingen ville bevirke, at mit stofskifte ville ende med at være for lavt, men det skulle jeg ikke være bange for, for det var MEGET lettere at regulere et lavt stofskifte end et højt. Jeg overgav mig, fik Radio jod - OG permanent for lavt stofskifte. Desværre har det vist sig, at mit stofskifte stadig ikke vil lade sig stabilisere, men ændrer sig konstant. Jeg har det dårligt, meget værre end dengang det var for højt. Senere har en ny endokrinolog fundet ud af, at min sygdom vist ikke var helt klarlagt, da jeg fik jodbehandlingen. Jeg føler mig faktisk lidt snydt. Ingen havde på forhånd fortalt mig, HVOR svært et lavt stofskifte kan være at regulere, og HVOR meget et lavt stofskifte ændrer livet og livskvaliteten. Er der andre, der har oplevet et lignende forløb?

Kommentarer

  • Hej Pjevs.
    Jeg genkender mig selv i dit indlæg.
    Jeg fik konstateret forhøjet stofskifte i 2002. Da dette ikke ville velreguleres fik jeg den lave radio jod behandling. Men dette hjalp ikke.
    Jeg fik at vide, at hvis jeg fik fjernet min skjoldbruskkirtlen, skulle jeg så have Eltroxin resten af mine dage. Men at Eltroxin var et mere naturligt hormon og nemt at regulere. Så derfor ville jeg få det godt efter en operation. Jeg fik også at vide, at stofskiftet ville være velreguleret i løbet af ca. 1/2 år. De ville følge mig på sygehuset i 1 år, hvorefter jeg skulle overgå til e.l., hvor jeg skulle have taget blodprøver ca. 1 gang om året.
    Jeg glædede mig derfor enormt til at få fjernet min skjoldbruskkirtel, hvilket skete i april 2006. Men pu-ha - jeg er blevet klogere.
    Ja, jeg går stadig til kontrol hos min endokrinolog og har haft mange sygemeldinger p.g.a. rutsjeture i stofskiftet. Jeg er igen sygemeldt - har været det siden 22.12.08.
    Ja, et lavt stofskifte er svært at regulere - selvom lægerne mener noget andet.
    Men det du skriver, at en ny endokrinolog fandt ud af, at din sygdom vist ikke var helt klarlagt, da du fik jodbehandlingen. Det er også utroligt tankevækkende. Jeg føler slet ikke, at mange af disse "kære" endokrinologer ved hvad de har med at gøre!!!
    Kærlig hilsen Anemonen
Log in eller Registrér for at kommentere.