Indstillinger
Jalousi ?
Jeg mødte min kæreste for 1½ år siden.
Han var allerede da meget åben om, at han havde kontakt med en kvinde, som han anså for at være en meget god og fortrolig veninde. De havde kendt hinanden gennem 6 år, havde skrevet og sms´et sammen, besøgt og overnattet hos hinanden, men aldrig været kærester.
Som sagt er der nu gået 1½ år. Min kæreste har stadig kontakt til kvinden, som han bla. vender personlige problemer med. Hvis min kæreste og jeg haft uoverensstemmelser, er det også hende, han ringer og drøfter tingene med. Han har et par gange gået afsides og ringet til hende, når han har været hos mig.
Nu har hun så fødselsdag og fylder rundt. Jeg har aldrig tidligere mødt hende, men er nu inviteret med som min kærestes ledsager, men jeg har bare ikke lyst til at deltage. Jeg føler mig jaloux, tilsidesat og mange andre grimme og ret ubehagelige følelser dukker op, hvilket min kæreste er helt uforstående overfor. Han siger, at min reaktion gør ham ked af det, at han må overveje vores fremtidige forhold, og at jeg nu tvinger ham til at vælge.
Jeg har sagt, at det er i orden, at han selv tager til fødselsdagen, også selv om det drejer sig om en overnatning hos hende, men at jeg har en følelse af, at hun står og altid har stået imellem os, og at der ikke vil komme noget godt ud af min deltagelse.
Skal jeg for min kærestes skyld overskride min egen grænse, bide min bitterhed, jalousi og følelse af tilsidesættelse i mig og tage med for hans skyld ? Hvorfor reagerer jeg som jeg gør ?
Mie
Han var allerede da meget åben om, at han havde kontakt med en kvinde, som han anså for at være en meget god og fortrolig veninde. De havde kendt hinanden gennem 6 år, havde skrevet og sms´et sammen, besøgt og overnattet hos hinanden, men aldrig været kærester.
Som sagt er der nu gået 1½ år. Min kæreste har stadig kontakt til kvinden, som han bla. vender personlige problemer med. Hvis min kæreste og jeg haft uoverensstemmelser, er det også hende, han ringer og drøfter tingene med. Han har et par gange gået afsides og ringet til hende, når han har været hos mig.
Nu har hun så fødselsdag og fylder rundt. Jeg har aldrig tidligere mødt hende, men er nu inviteret med som min kærestes ledsager, men jeg har bare ikke lyst til at deltage. Jeg føler mig jaloux, tilsidesat og mange andre grimme og ret ubehagelige følelser dukker op, hvilket min kæreste er helt uforstående overfor. Han siger, at min reaktion gør ham ked af det, at han må overveje vores fremtidige forhold, og at jeg nu tvinger ham til at vælge.
Jeg har sagt, at det er i orden, at han selv tager til fødselsdagen, også selv om det drejer sig om en overnatning hos hende, men at jeg har en følelse af, at hun står og altid har stået imellem os, og at der ikke vil komme noget godt ud af min deltagelse.
Skal jeg for min kærestes skyld overskride min egen grænse, bide min bitterhed, jalousi og følelse af tilsidesættelse i mig og tage med for hans skyld ? Hvorfor reagerer jeg som jeg gør ?
Mie
Kommentarer
Din kæreste har fra starten fortalt om denne meget tætte veninde, som tydeligvis betyder meget for ham; hun er øjensynligt en meget god sparringspartner for ham. Som jeg forstår det, så har han ikke på noget tidspunkt holdt det hemmeligt for dig.
Jeg kan undre mig over, at han ikke har haft behov for at du – som hans kæreste – for længst har mødt hende? Er det ham, der ikke har villet have det? Og hvorfor det? Det er måske også derfor, du føler dig mistroisk, og det kan jeg i grunden sagtens forstå. Og det er der, jeg mener, han har begået en stor fejl.
Det er så almindeligt, at det vel kaldes normalt, at veninder har stort behov for at sidde og ”dissekere” deres kærester. Jeg har flere gange været vidne til, hvad kvinder kan sidde og sige til hinanden om deres mænd/kærester – og det er godt nok helt ude i ekstremerne, hvad de uden videre mener at kunne udlevere af helt intime detailler, der bliver nedgjort på en måde, at hvis deres mænd anede, hvad der blev sagt, så ville det på det nærmeste være skilsmissegrund – i øvrigt gerne på en cafe, eller andre steder, hvor alle og enhver kan følge med.
Det betragtes – vistnok – som en hel naturlig del af et parforhold, at veninder har brug for den ”ventil”.
Nu er det din kæreste, der har en god veninde, som han altså har brug for at have den form for sparring med. Et eller andet sted tror jeg muligvis, du har en større forbundsfælle, end du umiddelbart forestiller dig. Denne veninde kan give din kæreste ”kvindevinklen” på jeres uoverensstemmelser. Selvfølgelig var det da dig, han skulle få talt tingene igennem med, men denne veninde kan muligvis vende hans eventuelle vrede til en forståelse for dig; på samme måde som kvinderne, der sidder og sladrer på en cafe i stedet for at tale tingene igennem med deres mand.
I første omgang er det sådan, jeg ser det. Men – som nævnt – hvorfor har I dog ikke mødt hinanden før, det er en vigtig person i din kærestes liv, det burde da være en naturlig ting, at du lige havde mødt hende – og det er vel også der, hvor du har ret til at føle dig usikker, for du aner ikke, hvordan han fremstiller dig, hvad han har fortalt om dig, og hvordan hendes opfattelse af dig er.
Nu ved jeg jo ikke, hvornår den fødselsdag er, men mit forslag er, at du aftaler med din kæreste, at du gerne lige vil møde hende først, uden en hel flok andre gæster, som hun naturligt skal tage sig af sådan en dag. Bare til en kop kaffe, hvor I lige møder hinanden, lige fornemmer hvordan I står i forhold til hinanden.
Når du først har mødt hende, og er blevet afklaret omkring deres forhold, så bør du finde ud af med dig selv, om det i grunden er en rigtig god ting i jeres liv, at han har denne ”sparriningspartner” eller om det ikke er, og hvis ikke det er, så må du overveje jeres forhold, men her i første omgang, har jeg en fornemmelse af, at det muligvis slet ikke er så tosset. Faktisk tror jeg mange mænd kunne have stor glæde af at kunne tale ting igennem med en udenforstående person. Så prøv i første omgang, om det her måske ikke alligevel er en rigtig god ting i jeres forhold?
Jeg er kvinde og har en kæreste. Jeg har i mange år haft en god mandlig ven, som jeg på intet tidspunkt har haft noget seksuelt forhold til. Vi mødes af og til, går ud og spiser sammen, går i biografen sammen, og jeg indrømmer, at jeg også letter mig hjerte overfor ham når det brænder på derhjemme.
I starten var min kæreste meget jaloux, men han siger ikke noget mere. Min kæreste har også set min mandlige ven, og min kæreste ved, at der ikke er noget kæresteri mellem den mandtlige ven og mig. Jeg har dog undgået at fortælle min kæreste, at jeg letter mit hjerte overfor min mandtlige ven.
Men jeg synes godt nok, at det lige er hårdt nok, at din kæreste siger, at han vil tage jeres forhold op til revidering, hvis du er jaloux, og jeg synes også, at det er at drive den for langt ud ved, at han overnatter hos sin kvindelige veninde.
Jeg skal lige tilføje, at jeg bestemt ikke render min mandlige ven på dørene. Jeg har aldrig været hjemme hos ham, og vi mødes i lange perioder ikke, og så ses vi måske ofte i en kortere periode. Ved ikke, om du kan bruge mit svar til noget, men jeg synes nok, at din kæreste skylder dig at møde denne kvinde og lade være med at overnatte hos hende og lade være med at mødes med hende hver dag.
Så mit råd til dig Mie må blive at acceptere hans venskab og prøve at bearbejde din jalousi. Omvendt synes jeg ikke, din kæreste kan tvinge dig til at deltage i venindens fest, hvis ikke du ønsker det eller er klar til det. Det må naturligvis også være dit frie valg.
Når din kæreste er så insisterende på, at du delteger i festen, er det formentlig fordi, han har behov for din accept af venskabet. Han har sikkert fornemmet din modstand, og det er naturligvis et stressmoment for ham. Når han ikke tidligere har introduceret jer for hinanden, kan det igen skyldes, at han fornemmer din modstand. Nu kommer der så en naturlig lejlighed, som han er meget opsat på at benytte. Men naturligvis skal du også være klar, og det kan jo godt være, det var mere hensigtsmæssigt at introducere jer for hinanden i et mindre forum.
Men ellers synes jeg, du skal være glad for din kærestes åbenhed om venskabet og ønsket om at involvere dig i det.
Selvfølgelig må der også være grænser for, hvor meget et venskab skal fylde. Som Palamar skriver vil det nok være at træde på dine følelser, hvis din kæreste overnatter hos sin veninde. Men det fornemmer jeg så heller ikke nødvendigvis har været tilfældet, mens i har været sammen. Det er da også rimeligt, at du ikke synes alt i jeres privatliv skal deles med denne veninde. Noget må man have for sig selv. Men jeg synes ikke du skal lade hendes køn være afgørende for, hvad din kæreste må vende med hende. Og som Lotte skriver, kan hun måske netop give din kæreste kvindevinklen, når i har konflikter, og dermed blive din allierede.
Når din kæreste siger, du tvinger ham til at vælge, skal du nok tage det alvorligt. Og det er jo ikke sikkert, det er dig, han så vælger, ikke fordi han elsker veninden mere, men fordi han føler, det er dig, som begrænser ham og krænker hans frihed. Så jeg tror, du skal prøve at være åben overfor dette venskab femfor at se det som en trussel. Og prøv så snarere at justere dets omfang end at bekæmpe det. Formentlig er det slet ikke en trussel. Der er vel en grund til, at din kæreste har valgt dig og ikke hende som sin partner. Bare det så ikke er fordi, hun er bundet i et andet forhold, og du og hendes kærester i virkeligheden spiller andenvioliner, men det er der jo ikke noget i din beretning, som tyder på.
Nyd og fokuser på det, du og din kæreste har sammen snarere end hvad han har med veninden. Du kan alligevel ikke få et andet menneske helt for dig selv.
Mie