Indstillinger
Hjerneblødning igen
Jeg skriver lidt sent, da jeg for et kort stykke tid siden blev informeret om, at min Morfar endnu engang er blevet ramt af ikke bare én, men denne gang 2 mindre hjerneblødninger. Det er blot 5 måneder (hvis ikke mindre), siden han sidst blev ramt af en større hjerneblødning, som gjorde at han i en lang periode af sin indlæggelse var i livsfare. Ved den første havde han ligget i 2 dage, hvorefter min mor og jeg fandt ham liggende i sin seng, med åbne øjne, dog uden at kunne få kontakt til ham.
Han er kommet sig rigtig flot efter denne hjerneblødning. Han er igen i stand til at gå, tale osv, og tilsyneladende har der heller ikke været de store ændringer rent personligheds mæssigt.
Derfor ville jeg høre om det har andre, værre/færre konsekvenser når det er 2 mindre hjerneblødninger, eller om det bliver forværret af at han blot for 5 måneder siden blev ramt af en anden hjerneblødning. Eller er det sådan at man ikke kan sige hvad konsekvenserne af hjerneblødningen vil være?
Første gang det skete havde det store konsekvenser for min dagligdag, og jeg var tæt på at droppe ud fra gymnasiet, da jeg har haft svært ved at tackle situationen, som er kommet efter en række af andre ulykker (en ulykke kommer sjældent alene). Det værste var at vi gik i uvished, og der gik længe før vi kunne snakke med en læge (1måned før vi snakkede med den første læge). Dermed gik jeg og holdt det hele for mig selv, men denne gang fandt jeg denne hjemmeside, og tænkte det kunne være rart at få et lidt klarere syn på det hele, for nemmere at kunne overskue situationen.
Mvh Kasper
Han er kommet sig rigtig flot efter denne hjerneblødning. Han er igen i stand til at gå, tale osv, og tilsyneladende har der heller ikke været de store ændringer rent personligheds mæssigt.
Derfor ville jeg høre om det har andre, værre/færre konsekvenser når det er 2 mindre hjerneblødninger, eller om det bliver forværret af at han blot for 5 måneder siden blev ramt af en anden hjerneblødning. Eller er det sådan at man ikke kan sige hvad konsekvenserne af hjerneblødningen vil være?
Første gang det skete havde det store konsekvenser for min dagligdag, og jeg var tæt på at droppe ud fra gymnasiet, da jeg har haft svært ved at tackle situationen, som er kommet efter en række af andre ulykker (en ulykke kommer sjældent alene). Det værste var at vi gik i uvished, og der gik længe før vi kunne snakke med en læge (1måned før vi snakkede med den første læge). Dermed gik jeg og holdt det hele for mig selv, men denne gang fandt jeg denne hjemmeside, og tænkte det kunne være rart at få et lidt klarere syn på det hele, for nemmere at kunne overskue situationen.
Mvh Kasper
Kommentarer
Kom tilfældigvis ind på denne side, og vil med det samme fortælle dig, at jeg slet, slet ikke kan komme med et bud på svar på dine spørgsmål - det har jeg ikke indsigt til,
MEN - kære ven, du har i alle højste grad brug for at tale med nogen om alle disse ting, du lige nu går igennem. Sådanne ting er det slet ikke rimeligt, at du går med alene.
Din mor er jo sikkert påvirket nok, hvorfor hun måske heller ikke har overskuddet, naturligvis - det er hendes far, der er alvorligt syg, men en hjemmeside er ikke god nok, du har brug for at tale med et "rigtigt" menneske.
Er der eventuelt et familiemedlem, du føler tillid til, som du kunne tale disse tanker igennem med? Eller - du går i gymnasiet - der er såvidt jeg ved tilknyttet vejledere, spørg måske i første omgang studievejlederen, hvor du kan gå hen og få en samtale.
Rent statistisk er det jo netop i den alder, hvor man går i gymnasiet, at man kan miste elskede bedsteforældre, hvorfor gymnasiet måske netop har en mulighed for støtte. Der burde man i hvert fald have en erfaring med unge i sorg.
Det er jo bestemt i alles interesse, at du gennemfører dette gymnasium og får støtte til det.
Jeg håber, du kunne bruge lidt..
Var ikke klar over det ville være overstået så hurtigt, da han som sagt sidste gang var fuldstændig væk (selvom han var vågen). Dengang var vi i tvivl om han kunne genkende os, da hans blik var meget tomt, og han vi havde svært ved at skabe kontakt til ham. Der gik flere måneder før han blev sig selv igen. Denne gang tyder det dog på at det hele er klaret på en nat.. Det hele er lidt svært at forstå, men det giver da lidt ro inden i.
Det er måske fordi der blev handlet hurtigere denne gang, og han kom under behandling straks.
Mvh Kasper
På den anden side synes jeg, det ville være en god ide, at du kunne få talt disse tanker og den naturlige angst, der jo er i sådanne tilfælde, igennem med en mere moden person.
Nu er du ret ung, men også for helt voksne er det vigtigt at kunne tale med nogen om sådanne ting, det er meget hårdt at gå med tanker og frygt helt alene.
Jeg ønsker det bedste for dig og din familie, især en hilsen med god bedring til morfar