Tegn på skizofreni?
Hej. Jeg er en fyr på 20 år, som i det sidste år kunne mærke en ændring/udvikling i min tankegang og opfattelse af verden. Nu er det begyndt virkelig at manifestere sig, og jeg kan ikke længere ignorere det, og søger derfor efter svar på nettet.
Min mor er diagnoseret skizofren, så det var der jeg startede min research. Og jo mere jeg læste om det, jo mere kunne jeg se mig selv, og de "symptomer" som jeg nu har.
Her er nogle er de ting som jeg har kunne remse op indtil videre:
-Jeg føler mig altid meget distræt/afkoblet fra omverdenen, og lægger tit ikke mærke til hvad der sker omkring mig.
-Jeg kan sidde i midt i en matematik time, og ikke være sikker på hvor jeg er, eller om menneskene omkring mig er virkelige.
-Jeg føler tit at jeg har et stort rod i mit hoved, og kan have svært ved at samle mine tanker, og mister tit min tanker gang mens jeg taler.
-Jeg har meget svært ved at udtrykke mine tanker verbalt.
-Jeg har generelt en dårlig kortidshukommelse, hvilket bla. kan give mig besvær med at beholde nylært viden, selvom jeg havde en fuldkommen forståelse af emnet.
-Jeg har svært ved at koncentrere mig, og bliver tit væk i mine egne tanker.
-Jeg føler generelt ingen entusiasme, og har tit ingen motivation til f.eks at stå op om morgenen og starte en ny dag.
-Jeg har mistet lysten til ting som jeg plejede at holde af; at spille computer spil, læse, og spille guitar.
-Jeg føler meget neutralt, mit humør svinger generelt ikke, glæde/vrede/tristhed etc. rammer mig ikke særlig tit. Min egen mors død havde ikke stor effekt på mig.
-Jeg forholder mig generelt meget passivt, og har til tider følt at jeg ingen personlighed har.
-På trods af det, føler jeg mig bedre end alle andre, og at jeg er skabt til at udrette store ting. Jeg føler selv at jeg har en større indsigt end andre mennesker,
og at jeg kunne gøre verden et bedre sted. At jeg kunne blive en form for "frelser".
-Jeg er meget følsom over for kritik og lignende.
-Jeg føler ingen medlidenhed for mine mennesker.
-Jeg kan hurtigt føle mig meget anspændt og nervøs, tit over meget små ting.
-Jeg "snakker" ofte med mig selv, hvor jeg genfortæller/øver mig på samtaler højt.
-Jeg fungerer generelt ikke særlig godt socialt, og bruger meget tid alene.
-Jeg har svært ved at være sammen med mennesker, og at lære nye at kende.
-Jeg tager aldrig selv initiativ til at gøre nye bekendtskaber
-De meget få venskaber jeg har/haft, har jeg svært ved at opretholde/jeg mister også hurtigt interessen i dem.
-Stoler ikke på mennesker, og er lidt paranoid (Hvis folk i mit nærvær griner, føler jeg altid at det er mig de griner af)
-Jeg bryder mig ikke om særlig meget om lys, og har i de sidste par år dækket vinduet på mit værelse til, så intet lys trænger ind.
-Jeg kan have svært ved at udføre små simple ting, som jeg ved at jeg kan, og ikke burde have problemer med.
-Jeg har i de sidste 10 år lavet små øjebevægelse som jeg ikke har kunne styre. F.eks at lukke og åbne begge øjne, en ad gangen. Lave store øjne uden grund.
-Hvis jeg tager noget fra en hylde i en butik, f.eks en pakke kiks, kan jeg få følelsen om at en anden pakke kiks ville være bedre for mig, hvorefter jeg føler mig frem til hvilken en det er, og tager den i stedet.
Listen kunne fortsætte.
Da jeg var mindre, følte jeg nogen gange at folk kunne læse mine tanker, og det afholdte mig fra at tænke personlige ting i andre personers nærvær.
Jeg fik også små "episoder" hvor alt blev virkelig tåget og virkede uvirkeligt, og jeg vidste ikke hvor jeg var, eller hvem menneskene omkring mig var.
Dette varede dog ikke mere end et par skunder før jeg genvandt fatningen.
Jeg tager dog fortsat det hele med en gran salt, og prøver ikke at selvdiagnosere mig som skiziofren. Jeg vil bare gerne høre en andens mening, indtil jeg etv konsulterede en læge, over noget som muligvis kunne være ingenting.
Min mor er diagnoseret skizofren, så det var der jeg startede min research. Og jo mere jeg læste om det, jo mere kunne jeg se mig selv, og de "symptomer" som jeg nu har.
Her er nogle er de ting som jeg har kunne remse op indtil videre:
-Jeg føler mig altid meget distræt/afkoblet fra omverdenen, og lægger tit ikke mærke til hvad der sker omkring mig.
-Jeg kan sidde i midt i en matematik time, og ikke være sikker på hvor jeg er, eller om menneskene omkring mig er virkelige.
-Jeg føler tit at jeg har et stort rod i mit hoved, og kan have svært ved at samle mine tanker, og mister tit min tanker gang mens jeg taler.
-Jeg har meget svært ved at udtrykke mine tanker verbalt.
-Jeg har generelt en dårlig kortidshukommelse, hvilket bla. kan give mig besvær med at beholde nylært viden, selvom jeg havde en fuldkommen forståelse af emnet.
-Jeg har svært ved at koncentrere mig, og bliver tit væk i mine egne tanker.
-Jeg føler generelt ingen entusiasme, og har tit ingen motivation til f.eks at stå op om morgenen og starte en ny dag.
-Jeg har mistet lysten til ting som jeg plejede at holde af; at spille computer spil, læse, og spille guitar.
-Jeg føler meget neutralt, mit humør svinger generelt ikke, glæde/vrede/tristhed etc. rammer mig ikke særlig tit. Min egen mors død havde ikke stor effekt på mig.
-Jeg forholder mig generelt meget passivt, og har til tider følt at jeg ingen personlighed har.
-På trods af det, føler jeg mig bedre end alle andre, og at jeg er skabt til at udrette store ting. Jeg føler selv at jeg har en større indsigt end andre mennesker,
og at jeg kunne gøre verden et bedre sted. At jeg kunne blive en form for "frelser".
-Jeg er meget følsom over for kritik og lignende.
-Jeg føler ingen medlidenhed for mine mennesker.
-Jeg kan hurtigt føle mig meget anspændt og nervøs, tit over meget små ting.
-Jeg "snakker" ofte med mig selv, hvor jeg genfortæller/øver mig på samtaler højt.
-Jeg fungerer generelt ikke særlig godt socialt, og bruger meget tid alene.
-Jeg har svært ved at være sammen med mennesker, og at lære nye at kende.
-Jeg tager aldrig selv initiativ til at gøre nye bekendtskaber
-De meget få venskaber jeg har/haft, har jeg svært ved at opretholde/jeg mister også hurtigt interessen i dem.
-Stoler ikke på mennesker, og er lidt paranoid (Hvis folk i mit nærvær griner, føler jeg altid at det er mig de griner af)
-Jeg bryder mig ikke om særlig meget om lys, og har i de sidste par år dækket vinduet på mit værelse til, så intet lys trænger ind.
-Jeg kan have svært ved at udføre små simple ting, som jeg ved at jeg kan, og ikke burde have problemer med.
-Jeg har i de sidste 10 år lavet små øjebevægelse som jeg ikke har kunne styre. F.eks at lukke og åbne begge øjne, en ad gangen. Lave store øjne uden grund.
-Hvis jeg tager noget fra en hylde i en butik, f.eks en pakke kiks, kan jeg få følelsen om at en anden pakke kiks ville være bedre for mig, hvorefter jeg føler mig frem til hvilken en det er, og tager den i stedet.
Listen kunne fortsætte.
Da jeg var mindre, følte jeg nogen gange at folk kunne læse mine tanker, og det afholdte mig fra at tænke personlige ting i andre personers nærvær.
Jeg fik også små "episoder" hvor alt blev virkelig tåget og virkede uvirkeligt, og jeg vidste ikke hvor jeg var, eller hvem menneskene omkring mig var.
Dette varede dog ikke mere end et par skunder før jeg genvandt fatningen.
Jeg tager dog fortsat det hele med en gran salt, og prøver ikke at selvdiagnosere mig som skiziofren. Jeg vil bare gerne høre en andens mening, indtil jeg etv konsulterede en læge, over noget som muligvis kunne være ingenting.
Kommentarer
Jeg har selv diagnosen Paranoid Skizofreni. Fik diagnosen for 2 år siden. Men har været syg i 3 år.
Jeg synes selv, at der er mange ligheder mellem, det du skriver, og hvordan jeg har det.
Altså alle de depressive tegn (negative symptomer) kan jo også være tegn på en svær depression.
Men synes du skriver mange ting, som jeg selv har oplevet. Fx det med ikke at vide, hvor man er henne. At leve i sin egen verden. At snakke med sig selv. Snakker faktisk rigtig meget med mig selv endda højt og nogle gange spørger mine forældre om, hvem jeg snakker med.
Jeg er selv meget nærtagen overfor alt. Positiv kritik tager jeg ind i min sjæl og vender som noget dårligt. Ser sortsyn på næsten alting. Og derfor går jeg med en masse ting, som bare hober sig op og ikke bliver bearbejdet. Er dog blevet bedre til det, men det er stadig langt fra godt.
Men uden at sige alt for meget, om du har skizofreni eller ej, så synes jeg helt ærligt, at du skal tage til lægen og få lavet en test.
Hvis du ikke selv kan snakke om dine følelser og tanker, så skriv dem ned som her, det vil lægen helt sikkert også kunne forstå!
Håber det er svar nok.
Tower
har jo selv strate en tråd med det samme spørgsmål om jeg kunne være skizofren
kunne det være ?
skulle jeg nok ikke snakke med en pysholog ?
Nu, tror jeg ikk at det er depression, men har mange tegn på skizofreni, autisme og asperger...
Selv er jeg i gang med at søge psykolog angående min daglig dag og problemer, og har tænkt mig at få fat på ham ._. .... så jeg også kan få spurgt om skizofreni og de andre.
Jeg ville foreslå en psykolog eller en læge, det er nok den bedste rådgivning jeg kan give dig herfra.
Held og lykke
- jeg føler mig nogle gange "død". (jeg kan stå og stirre på en plante og så kan jeg ikke mærke min krop. jeg kan heller ikke høre eller tænke noget. hvis der er nogen som flytter på planten bliver jeg ved med at se den for mine øjne og lige pludselig kan jeg mærke et hårdt skub på brystkassen og så mister jeg alt luften i mine lunger men så begynder min krop at virke igen.)
- jeg har hjerte banken og andre smerter i brystkassen.
-jeg kan nogle gange først falde i søvn omkring kl4 om natten også selom jeg har lagt mig i seng kl 9.
- jeg føler mig paranoid ( jeg føler at folk griner af mig og nogen gange at folk forfølger mig.)
- jeg føler mig meget ked af det, skyldig, trist, sur i tvivl, osv..
-jeg føler at jeg er blevet skabt til noget størrer end "almindelige mennesker"
- jeg har miset interessen for alt hvad jeg plejer at elske at gøre.
- jeg føler mig overset af alt og alle.
- jeg føler at jeg ikke kan stole på nogen.
-nogle gange får jeg "Black outs"
- jeg mangler energi
- jeg har stort besvær med at koncentrere mig.
- jeg føler mig også tit rastløs
- jeg kan ikke se mig selv om 10 år
- jeg har meget svært ved at beslutte mig.
- jeg føler mig som en fiasko
- jeg føler mig helt tom inden i ( at jeg måske er død)
- jeg føler at jeg er indespærret
- jeg er meget mere irritabel en jeg plejer
- jeg er bekymret omkring mange ting.
- Jeg kan have svært ved at udføre små simple ting, som jeg ved at jeg kan, og ikke burde have problemer med.
-Jeg føler ingen medlidenhed for mine mennesker.
-Jeg kan hurtigt føle mig meget anspændt og nervøs, tit over meget små ting.
-Jeg "snakker" ofte med mig selv hvor jeg genfortæller/øver mig på samtaler højt eller hvor jeg bare snakker med mig selv.
-Jeg fungerer generelt ikke særlig godt socialt og bruger meget tid alene.
-Jeg har svært ved at være sammen med mennesker og at lære nye at kende.
-Jeg forholder mig generelt meget passivt og har til tider følt at jeg ingen personlighed har.
-Jeg føler generelt ingen entusiasme og har tit ingen motivation til f.eks at stå op om morgenen og starte en ny dag.
-Jeg føler mig altid meget distræt/afkoblet fra omverdenen og lægger tit ikke mærke til hvad der sker omkring mig.
-Jeg føler tit at jeg har et stort rod i mit hoved.
-Jeg har meget svært ved at udtrykke mine tanker verbalt.
- næsten hver eneste gang jeg taler bliver jeg distraheret af ting jeg ser på. F.eks. en gang jeg var ude at køre med min bror snakker jeg med ham og får øje på en bunke madrasser. "jeg har hørt at hun har madrasser" hvor det var meningen at jeg skulle sige " jeg har hørt at hun har problemer med at læse" nogle gange kommer det jeg kigger på ikke til at give nogen sammenhæng i sætningerne.
-jeg får tit kolde hænder selvom at det er meget varmt
- jeg har svært ved at se det morsomme i mange situationer.
-jeg føler tit at jeg har alt for meget som jeg skal nå
- jeg bliver ofte meget syg.
jeg kunne fortsætte med listen. men her tror jeg at de "symptomer" jeg hyppigst har er her.
jeg håber at du kan forstå og hjælpe mig...
jeg har taget en del stress og depressions teste på nettet og ved dem alle sammen er jeg helt oppe i det højeste...
men jeg har aldrig fået afvide af min læge at jeg har stress eller en depression.....
jeg ved ikke om det hjælper på noget men jeg kunne lige så godt skrive det...
men det var kun på grund af nogle af tingene........
men jeg tror da vist at jeg skal tage en snak med min læge igen omkring mine symptomer.....
men mange tak for din hjælp. jeg har virkelig fået noget at tænke over.