lavt stofskifte og/eller hvad?
Jeg fik konstateret for lavt stofskifte i maj 2007.
Min TSH var på 87,0 og jeg var meget syg.
Faldt i søvn midt i aftensmaden, havde muskelsmerter, vægtøgning, åndedrætsbesvær,kramper, sveden og sitren, ledsmerter og "kludder i øverste etage".
Kunne ikke overskue ret meget og satte mig ofte bare ned og tudede.
Jeg kæmpede som de fleste af jer andre, men desværre ingen hjælp at hente nogen steder fra.
Hvor mange gange er jeg ikke gået hjem fra en praktiserende læge eller en endokrinolog og været endnu mere fustreret end da jeg kom!
For knap 2 måneder siden opsøgte jeg en italiensk endokrinolog.
Han kiggede overfladisk på mine blodprøver, konstaterede at mit stofskifte var nogenlunde velreguleret.
Så det er ikke stofskiftet, det giver dig dine symptomer, sagde han.
Jeg havde allerede "kløerne fremme", og skulle til at sige noget.
Hormonerne ligger alle sammen i en stor gryde, sagde han.
Nu skal vi bare finde ud af, hvad der er galt med dig og hvorfor dit stofskifte ikke virker.
Han lyttede til min sygdomshistorie og undersøgte mig.
Umiddelbart vil jeg tro, at du producerer for meget insulin, var svaret.
Jeg blev sendt på laboratoriet og fik taget fasteblodsukker og insulin og igen efter 2 timer og to cappucchinoèr og to "basser".
Mit blodsukker steg ikke som det skulle, men det gjorde insulinen.
Det er fordi det kun er ca. 40% af din insulin som er virksom.
Dvs. det overskydende insulin bliver lagret som fedt i stedet for at blive forbrændt.
Jeg er ikke klar over om det rigtige ord er "insulinresistens", men han forklarede, at det var en svensk læge, det havde beskrevet tilstanden/sygdommen.
Jeg har nu i knap to måneder taget receptmedicin "mediator" samt tre forskellige kosttilskud.
Jeg har tabt mig 7 kg (uden at lave noget som helst om på min kost, samt spist alm. julemad mm.) og har for første gang ikke nogen ledsmerter, når jeg vågner.
For første gang i meget lang tid GRINEDE jeg i går, en helt uvirksom følelse.
Jeg er gået ned i Eltroxin fra 106 mikrogram til 88 dagligt.
Jeg har ikke fået taget blodprøver endnu, men jeg har ikke haft det så godt, som jeg har det nu meget længe.
Må hellere lige skrive, at mit fasteblodskukker har været 6,1 6,4 6,5 altså i
den høje ende, men aldrig oversteget 7.
Er der nogen af jer, der har stillet spørgsmålet til de kære endokrinologer.
"Hvis du ikke mener, der er stofskiftet, der gør mig syg?
Hvad kan det så være????"
Jeg er da godt klar over, at min kamp langt fra er slut, men jeg kan da se lys for enden af tunnellen.
Hilsen Inge
Min TSH var på 87,0 og jeg var meget syg.
Faldt i søvn midt i aftensmaden, havde muskelsmerter, vægtøgning, åndedrætsbesvær,kramper, sveden og sitren, ledsmerter og "kludder i øverste etage".
Kunne ikke overskue ret meget og satte mig ofte bare ned og tudede.
Jeg kæmpede som de fleste af jer andre, men desværre ingen hjælp at hente nogen steder fra.
Hvor mange gange er jeg ikke gået hjem fra en praktiserende læge eller en endokrinolog og været endnu mere fustreret end da jeg kom!
For knap 2 måneder siden opsøgte jeg en italiensk endokrinolog.
Han kiggede overfladisk på mine blodprøver, konstaterede at mit stofskifte var nogenlunde velreguleret.
Så det er ikke stofskiftet, det giver dig dine symptomer, sagde han.
Jeg havde allerede "kløerne fremme", og skulle til at sige noget.
Hormonerne ligger alle sammen i en stor gryde, sagde han.
Nu skal vi bare finde ud af, hvad der er galt med dig og hvorfor dit stofskifte ikke virker.
Han lyttede til min sygdomshistorie og undersøgte mig.
Umiddelbart vil jeg tro, at du producerer for meget insulin, var svaret.
Jeg blev sendt på laboratoriet og fik taget fasteblodsukker og insulin og igen efter 2 timer og to cappucchinoèr og to "basser".
Mit blodsukker steg ikke som det skulle, men det gjorde insulinen.
Det er fordi det kun er ca. 40% af din insulin som er virksom.
Dvs. det overskydende insulin bliver lagret som fedt i stedet for at blive forbrændt.
Jeg er ikke klar over om det rigtige ord er "insulinresistens", men han forklarede, at det var en svensk læge, det havde beskrevet tilstanden/sygdommen.
Jeg har nu i knap to måneder taget receptmedicin "mediator" samt tre forskellige kosttilskud.
Jeg har tabt mig 7 kg (uden at lave noget som helst om på min kost, samt spist alm. julemad mm.) og har for første gang ikke nogen ledsmerter, når jeg vågner.
For første gang i meget lang tid GRINEDE jeg i går, en helt uvirksom følelse.
Jeg er gået ned i Eltroxin fra 106 mikrogram til 88 dagligt.
Jeg har ikke fået taget blodprøver endnu, men jeg har ikke haft det så godt, som jeg har det nu meget længe.
Må hellere lige skrive, at mit fasteblodskukker har været 6,1 6,4 6,5 altså i
den høje ende, men aldrig oversteget 7.
Er der nogen af jer, der har stillet spørgsmålet til de kære endokrinologer.
"Hvis du ikke mener, der er stofskiftet, der gør mig syg?
Hvad kan det så være????"
Jeg er da godt klar over, at min kamp langt fra er slut, men jeg kan da se lys for enden af tunnellen.
Hilsen Inge
Kommentarer
Det var virkelig noget af en solstråle historie. Jeg er utrolig glad på dine vegne, at årsagen til din dårlighed blev "opklaret", og det, at dit humør er vendt tilbage.
Du skriver at du er gået ned i Eltroxin fra 106 mkg til 88 mkg dgl. Vejer du tabletterne? Eller hvordan kan det lade sig gøre?
Hvordan fik du kontakt til den italienske endokrinolog?
Du skriver også, at du har taget receptmedicinen "mediator"? Dette kan jeg ikke se i lægemiddelkataloget.
Jeg må indrømme, at jeg ikke giver meget for endokrinologerne. Jeg var hos e.l. i dag og blev sygemeldt yderligere 4 - 8 uger. Jeg havde aftalt med e.l., at vi i en periode kunne tage blodprøver hver uge, for at stofskiftet ikke skulle gå helt agurk igen.
I forbindelse med, at jeg skulle sende en lægelig udtagelse til min arbejdsgiver, sendte jeg den i første omgang til min endokrinolog - hvor jeg også skrev - m.h.t. aftalen om blodprøver hos e.l - også for ikke at ulejlige endokrinologen (de har så fandens travlt).
Han ringede mig op - og sagde, at det var min e.l. der skulle lave udtalelsen. Jeg sagde, at jeg havde det rigtigt skidt, og mente at stofskiftet nu lå i den høje ende. Han svarede: Det har jeg ikke tid til, at tale om.
Min e.l. spurgte om min endokrinolog var let til at blive sur. Han havde nemlig skrevet til e.l., at det var meget uhensigtsmæssigt, at få taget blodprøver hver uge. (Det var ikke meningen, at e.l. skulle regulere medicinsk - bare så jeg kunne følge tallene). Han var ihvertfald blevet sur.
Jeg kan ikke se, hvad min "kære overlæge endokrinolog" gør godt for mig. Han kan virke flink, men føler ikke at han er lydhør. Han ændrer medicinen efter for godt befindende - selvom jeg ytrer, at dette kan ikke være rigtigt. "Du skal bare prøve". Men det er selvfølgelig heller ikke ham, der skal leve i min krop.
Kærlig hilsen Anemonen
Jeg har købt en smart lille "pilledeler" på apoteket til 30 kr.
Mine regnestykker er lidt indviklede.
Jeg startede med 100 mkg gange 7 plus 1/3 af 5o mkg hveranden dag= 106 dagligt.
Nu tager jeg 4 gange 100 mkg plus 3 gange 75 mkg = 625 ugentlig eller 89
mikrogram dagligt, sorry ikke 88.
"Mediator" hedder den fransk producerede medicin.
I Danmark er den godkendt af lægemiddelstyrelsen under navnet "Benfluorex", men jeg har ikke kunnet finde "noget på den" andet end at den er godkendt og så batch numre, men de "giver" heller ikke noget.
Jeg er i den heldige situation, at jeg bor i Rom om vinteren.
Så det var lidt et tilfælde, at jeg hørte om "ham her". Han har sin specialisation fra universitetet i Pisa, helt klart de dygtigste indenfor endokrinologi i Italien.
Jeg tænkte, at hvis jeg kan bruge penge på private endokrinologer i DK, så kan jeg også give det en chance i Italien.
Jeg kan få helt kold sved på panden ved tanken om, hvad jeg ville have været blevet tilbudt i Danmark, hvis jeg ikke havde havde opsøgt "ham".
Det havde nok været noget med lykkepiller og kostomlægning.
Og så kunne jeg have råbt og skreget og fortalt, at jeg har levet af 1.000 kalorier i over 3 måneder uden så meget som at have tabt 100 gram.
Det der undrer mig mest er, at den ene endokrinolog jeg var hos, er specialiseret i sukkersyge.
Hvad sker der rundt omkring på de endokrinologiske afdelinger, kan man ikke se stofskiftesygdomme som en større helhed?
Eller er det enten eller!
Mht. overlægens svar, at det er din egen læge der skal udfylde papirerne, synes jeg lidt er at spinge over, hvor gærdet er lavest.
Selvfølgelig kan han da skrive en udtalelse.
Det er jo ham, der er specialisten, der kender til sygdommen og ikke din egen læge.
Jeg kan kun ryste på hovedet.
Mange hilsner Inge
Det er vel derfor din egen læge har sendt dig videre i systemet.
sikke dejlige historie fra dig Inge-og til dig Anemone ja så har jeg fulgt din historie også i dine andre indlæg-Jeg har lige været på en 14 dages ferie og straks man kommer hjem igen er der en masse indlæg herligt :-)
Jeg vil da tale med min endokrinolog om jeg kan have hypoglykæmi (for lavt blodsukker) kan man få de tbl her i DK ?
ved du Inge om hypogl ofte følger med myxødem ?
Jeg har den sidste måned haft ulidelige smerter i begge mine skulder led ,jeg kan dårlig løfte mine arme op i 45 gr og jeg kan ikke mere lukke BH op med armene på ryggen -det er helt forfærdelig med de smerter -Er der nogen herinde der kender til lignende ??
Mange hilsener
Kirsten
Jeg håber, at du har haft en god ferie på trods af dine muskelsmerter.
Det gør mig ondt at høre, at du stadig har det elendigt. Det lyder ikke til, at du p.t. kan klare dit arbejde?
Tror du ikke, at de 40 mkg Lio dagligt, kan give dig disse ulidelige smerter?
Ja, jeg er sikker på, at vi ikke skal give op. Som Inge skriver: Hvis det ikke er stofskiftet, der gør mig syg - hvad kan det så være???
Ja, jeg er stadig utrolig negativ over min endokrinolog. Jeg kan stadig ikke se, hvorfor han ikke kan kan se formålet med blodprøvetagningen x 1 ugentligt. Jeg er godt klar over, at jeg ikke umiddelbart kan regulere på medicinen - men det giver mig et "rettesnor" - hvor jeg er på vej henad. Jeg tager ikke hans "tid" - og jeg kan elektronisk se mine blodprøver via min e.l.
Men min e.l. ignorerede hans "galskab" (han var jo også overlæge, og dem skal man ikke sige imod) - og jeg skulle bare fortsætte.
Sidst fik jeg også taget leukocyt tal som var på 13. E.l. talte også om erythrocyt tallet (de røde blodlegemer).
Lige nu er jeg ved at finde ud af, hvilke blodprøver jeg kunne have gavn af, at der bliver taget. Jeg streger bare af på min lab. seddel. Det er mit liv og min livskvalitet der drejer sig om!!!!! Ja, så langt er jeg endelig nået.
Jeg vil ikke bare blive spidset af fra min endokrinolog - at han enten ikke har tid til at tale med mig - at jeg skal forvente, at jeg ikke får de samme kræfter og energi igen - at jeg bare skal tage den dosis, som han ordinerer, selvom jeg kan se, at det er helt ud i hampen. Men som han siger: Lad os prøve, så må vi se hvad der sker!!!! Skal vi bare være prøveklude?? Så må den højrøv... overlæge, jo finde ud af hvad der ellers er galt?
Mine fejlagtige doseringer har kostet mig jobbet (jeg har endnu ikke fået fyresedlen) men ikraft af, at min e.l. har sygemeldt mig yderligere 4 - 8 uger samt skrevet, at jeg ikke kan genoptage arbejdet i fuldt omfang, får jeg den nok inden længe.
Jeg vender lige tilbage, vedr. dine muskelsmerter. Jeg mener, at jeg har læst omkring dette - men skal prøve at finde det.
Jeg gjorde lidt rent i forgårs - første gang jeg følte lidt energi. I går var jeg bare ødelagt og har derefter haft ondt i skuldre, skulderled, arme og ryg. Men dine smerter lyder da helt vildt!!! Hvad siger dine blodprøver??
Kærlig hilsen Anemonen
Jeg har ikke selv problemer med stofskiftet, men i min søgen efter forklaringer på mine egne helbredsproblemer er jeg flere gange stødt på beskrivelser af insulinresistens.
Jeg har endda læst en hel bog om denne problematik. Den er skrevet af Mia Damhus, og den hedder ”Harmoniske hormoner.” Den er udgivet af Forlaget Klitrose i 2000. Man kan stadig låne den på biblioteket.
Det er jo efterhånden en gammel bog. Dengang jeg læste om problemer med insulinresistens og svingende blodsukker, fremgik det, at det udelukkende var alternative behandlere, der beskæftigede sig med disse problemer, mens de etablerede læger ikke ville vide af, at der kunne eksistere den slags problemer.
Men jeg tror, at der er ved at ske en forandring. Prøv at søge oplysninger på www.google.dk på ordet ”insulinresistens”. Jeg kan se, at det faktisk står noget om det i Ugeskrift for læger. (Jeg har ikke selv søgt nye oplysninger om insulinresistens, for jeg mener ikke, at jeg selv lider af det – ikke længere i hvert fald, efter at jeg begyndte at følge Mia Damhus’ råd.) Jeg er sikker på, at du selv kan finde masser af vigtige oplysninger via Google.
Ofte er det sådan, at der går lang tid, før almindelige læger og speciallæger får opdateret deres viden. De bruger det, de har lært på universitetet, og derudover deltager de ofte kun i kurser, der er arrangeret og betalt af medicinalfirmaer, hvor formålet med kurserne stort set er at få lægerne til at bruge mere medicin.
Desuden er det nok sådan, at ny viden inden for lægeverdenen ikke uden videre bliver accepteret, men tværtimod ofte bliver modarbejdet. Det ser man på mange områder. Det kan være, at det er årsagen til, at dine tidligere speciallæger ikke vidste noget om insulinresistens.
Hvor lyder det godt, at du fik hjælp af den italienske læge. Jeg håber, at mange andre kan drage nytte af dine erfaringer.
Mange hilsner
Kameliadamen
Så fandt jeg artiklen. Addison sygdom og sygdomme i skjoldbruskkirtlen.
Hvis du søger på google, fremkommer artiklen skrevet af Leif Sestoft, speciallæge i intern medicin & endokrinologi dr. med.
Jeg kunne desværre ikke lave en link på den.
Ved for lavt stofskifte: står der omkring muskelvævet, som består af to forskellige slags muskelfibre. Type 1 som forbrænder fedt og bruges ved langvarigt arbejde (f.eks. marathon) og type 2, der omsætter druesukker og bruges til kortvarigt hårdt arbejde. Ved lavt stofskifte er flertallet af muskelfibre blevet af type 2, og pt. bliver derfor hurtigt muskeltræt, så musklerne bliver ømme.
Ved for højt stofskifte: Man taber muskelmasse, er træt, føler sig nervøs og ude af stand til at koncentrere sig normalt.
Så her er det for mig indlysende, at ikraft af at man taber muskelmasse, så vil der der også komme mange gener i bevægapparatet.
Der står også, at når stofskiftetallene er i niveau, vil det tage 3 til 6 mdr., før alle celler og væv er ombygget til det normale.
Jeg ved ikke om denne artikel kan bruges.
Kærlig hilsen Anemonen
Velkommen hjem Kirsten, håber du har haft en god ferie.
Jeg ved ikke om man kan få "Benfluorex" i DK, det eneste jeg kan læse mig til, er ar det er godkendt af lægemiddelstyrelsen.
Man glemmer jo hurtigt, hvor dårligt man har haft det, derfor er det godt at skrive dagbog eller lave skemaer.
Jeg havde på et tidspunkt så store muskelsmerter, mest i benene, at jeg dårligt kunne løfte mig op fra en stol ved egen hjælp.
Jeg var nødt til at "hejse" mig op med armene som hjælp.
Jeg kan huske, at muskelsvind strejfede mine tanker.
Jeg vil da prøve at låne "Harmoniske Hormoner", den lyder spændende.
Det er ikke fordi, jeg ikke har læst om insulinresistens.
Det har jeg også alle artiklerne i Ugeskrift for læger" og at man er begyndt at behandle med sukkersyge 2 medicin som glycophage, metaformin, orabet osv.
Men jeg har ikke kunnet finde noget om insulinresistens+stofskifte.
Jeg kan da ikke være den eneste i DK med den kombination, specielt ikke, når det tog den italienske endokrinolog mindre end 30 min. at stille diagnosen.
Han har forøvrigt også undersøgt skjoldbruskkirtlen hver gang jeg har været der.
Dvs. han stillede sig bag mig og "nulrede" frem og tilbage ret lang tid, og kunne godt mærke, at den var lidt "nupret" men ikke forstørret.
Det der undrer mig mest, er at med et så stort firma som Novo Nordisk, der forsker og forsker, så burde vores endokrinologer da være blandt de bedste i Europa.
Desværre tror jeg de er blandt de dårligste, sørgeligt!
Mange hilsner
Inge
Se lige, hvad jeg "faldt" over, tror I vores bøn er blevet hørt, så mangler vi bare, at de også tager stofskifte med på programmet!!!!
Dervish - Velkommen til, du er meget velkommen.
Det er utroligt vigtigt, at kunne læse, at man ikke har "knald i låget" når man ikke reagerer på lægens behandling.
Specielt når han/hun mener man er rask og IKKE er det.
Hilsen Inge
Tror du at vores bøn er blevet hørt? Dette drejer sig om diabetes, som i forvejen bliver taget meget alvorligt.
Når jeg kommer til kontrol på sygehuset ser jeg masser af brochurer. Men ingen omkring stofskiftet. Alt sammen drejer sig om diabetes!!!!
Jeg tror desværre at der er lang vej endnu, førend stofskiftesygdomme bliver taget alvorligt.
Men igen - igen. Er det os selv, der skal tage affære - førend disse endokrinologer bliver lydhøre, forstående og tager vores beskrivelse af vores sygdom til sig og handler derefter???
Kærlig hilsen Anemonen