I tvivl om jeg skal få en abort
Hej .
Håber på at der er nogle der kan hjælpe lidt.
Jeg er gravid i 8-9 uge , og jeg er lidt i tvivl om jeg skal beholde barnet.
Jeg har ønsket mig børn i rigtige mange år og blev glad da jeg fandt ud af jeg var gravid, men fik ikke samme reaktion fra min kæreste.
Han vil ikke have børn ligenu, og vil gerne have jeg skal have en abort.
Jeg står lidt i et dilema , om jeg skal få en abort og forblive sammen med min kæreste, Eller beholde barnet og være alene med det.?
håber at høre nogle meninger..
Han synes det for tidligt at få børn , jeg er 21 år , og han er 24 år
Håber på at der er nogle der kan hjælpe lidt.
Jeg er gravid i 8-9 uge , og jeg er lidt i tvivl om jeg skal beholde barnet.
Jeg har ønsket mig børn i rigtige mange år og blev glad da jeg fandt ud af jeg var gravid, men fik ikke samme reaktion fra min kæreste.
Han vil ikke have børn ligenu, og vil gerne have jeg skal have en abort.
Jeg står lidt i et dilema , om jeg skal få en abort og forblive sammen med min kæreste, Eller beholde barnet og være alene med det.?
håber at høre nogle meninger..
Han synes det for tidligt at få børn , jeg er 21 år , og han er 24 år
Kommentarer
Men du skriver jo at du blev glad da du opdagede du var gravid, og at du har ønsket dig et barn osv.... så jeg synes du skal overveje meget hvad du gør.
Der er mange der fortryder en abort, der er ikke ret mange der fortryder et barn....
Jeg synes det er farligt, at vi i det her samfund, nærmest tror vi skal planlægge og kan bestemme over alting, bliver "hun" gravid, lidt før det bedste tidspunkt, så skal "den" da bare fjernes igen, og så laver vi en ny når det passer bedre ind.
Det kan godt være, at det kan se sådan ud, for mange mænd, og muligvis også for kvinder, og det er også ok hvis BEGGE parter har det på den måde, - men hvis det fx kun er manden der har den indstilling, så tror jeg ikke på den.
At få en abort man dybest set ikke ønsker, kan gøre så ondt, at alt andet går i stykker, incl parforholdet.
Og det har ikke ret meget mening - bare at "lave en ny" når det passer bedre ind, for måske kommer den tid aldrig.
Hvis du ønsker dig et barn, så behold det.
Det er min mening.
Held og lykke - uanset hvad du gør :-)
Og hvis han VIRKELIG elsker dig, - så går han ikke fra dig, fordi du får jeres barn.
Måske skal I ikke bo sammen, men hvis I gensidigt vil hinanden, så bliver I også sammen - som kærester - forældre.
Og hvis du ikke føler dette, så bliver I nok ikke sammen - uanset hvad.
Om du så vil være alene forsørger, er nok det du mest skal overveje. :-)
Min egen holdning siger, at du er for ung. Du har så meget du stadig skal nå.
- På den anden side! Hvorfor kan du ikke blive ligeså god en mor, bare fordi du er lidt yngre end ''min'' gennemsnitsalder?
Jeg synes det lyder hårdt at opforstre et barn alene, men det har du sikkert hørt mange gange før.
Jeg tænker også på faren. Han kan jo ikke sige imod din endelige beslutning.
(Her taler vi om ligestilling mellem mand og kvinde!)
Du kan beslutte om du skal være mor, men han kan ikke vælge, om han vil være far. Hvis han ikke vil have et barn, synes jeg at det er synd for både dig og ham.
Fortjener dit barn ikke en barndom med kærlig og trofast far?
P.s - Det er kun dit hjerte der kan vælge, og ikke min mening. Hvis du vælger abort vil jeg ikke juble. Jeg tænker kun på dig, og hvordan DU vil have det.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke fremover.
Du skal følge dig selv og skal ikke lytte til hvad andre siger, det kan godt være at du er ung men hvis du er moden nok og er ansvarlig nok til at tage dig af det kommende barn så er det jo det vigtigeste.
Du skal ikke bekymre dig om din kæreste, han var mand nok til at gøre dig gravid, så burde han også være mand nok til at tage konsekvenserne efter en samleje.
Et støre problem efter min mening er, om din kæreste er mand nok til dig, han lyder ikk særlig moden og lyder ikke til at han vil noget seriøst med dig, han lyder som en der ikke vil binde sig til dig for resten af livet, og det gør i, når i får et barn sammen.
Personligt har jeg selv prøvet været gennem 1.
Jeg fandt ud af da jeg gik i 3.G at jeg ventede et sommer barn, og var på det tidspunkt aldrig i tvivl om at jeg skulle have den lilleklump. Og han er min guldklump. Jeg var 20 da jeg fik ham og har været mere eller mindre alene med ham hele vejen.. Han er idag 4 og jeg selv er 24. og jeg nyder hvert minut med ham. hvad angår faren så har han ham hver anden weekend. jge har aldrig sat et krav om at han skulle tage ham og han var også meget i tvivl om han overhovedet ville have noget at gøre med ham. Men kom dog hedgvis frem til at han ikke ville undvære ham i sit liv.
Jeg har på den anden side, siden hen valgt at få fjernet et foster, fordi jeg ikke var klar til at stå med to blebørn og økonomien ikke var til det. Jeg har aldrig fortrudt det, men tænker tilbage på det med et stik i hjertet alligevel..
Jeg mener ikke man kan snakke om for ung og for gammel for det er et spørgsmål om hvad man vil opnå i livet og et spørgsmål om planlægning. Men samtidig synes jeg ikke man bare skal kaste sig ud i at få et barn. Det er hårdt, især når man er alene og ung. Man skal give afkald på mange ting, såsom byturene, biografturene, og sågar det at gå en tur når man selv har lyst.
Man kan ikke bare følge sit eget hovede, man er nødt til hele tiden at tænke på den lille og på dens behov.
Så mit råd vil være. Tænk dig virkelig godt om. og tænk det grundigt igennem for det er en stor del af dit liv du gir afkald på, selvom du får en guldklump. Hvad angår faren, så har han givet udtryk for hvad han vil, men det er sidste ende din beslutning. Men vær opmærksom på at det er super hårdt at være alene med et lille myr der har brug for konstant opvartning. så hvis faren ikke vil være med i det. så sørg for at have et godt netværk, såsom dine forældre og veninder der kan aflaste dig en gang imellem. For det vil være hårdt. og der vil med sikkerhed også være dage hvor du bare har fået nok.
pøj pøj med beslutningen. og alt held og lykke fremover.
Ved godt det lyder lidt hårdt.. Men hvis du føler dig klar så har han ikke så meget at sige. Han kan bede om en faderskabstest osv. men vil i sidste ende, skulle betale børnebidrag. så er det op til ham selv om han vil have noget med barnet at gøre.