Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Irriteret tyktarm uden diaré

Redigeret 2 maj, 2011, 16:37 i Irriteret tyktarm
Hejsa

Jeg er en kvinde på snart 37, som for snart 10 mdr. siden fik irriteret tyktarm.
Jeg har læst stort set hvert et indslag her på siden, og flere af dem flere gange, for som andre også skriver, så er det lindrende at høre om andre der har det ligesom 'mig'. Mit problem er bare, at jeg ikke har fundet en der har det helt ligesom mig. Jeg har ikke diaré, som de fleste herinde skriver om. På en god dag, har jeg lind afføring om morgenen og så noget hårdere senere på dagen, men som nu, hvor jeg igen er nede i "bakkedalen", så er der slet ikke noget, eller rettere sagt, det bliver derinde... Jeg får meget luft i maven og bliver mere og mere oppustet som dagen skrider frem. Det sker også, at jeg får så mange og stærke mavekramper, at må sygemelde mig. Når det er så slemt, kan jeg faktisk kun tænke på at komme af med luften, og at sove. Jeg bliver bare så træt (både fysisk og psykisk).
Jeg får Buscopan tre gange dagligt, men synes kun det tager den allermest spidse top af isbjerget. Jeg har idag købt Husk- havde både hørt godt og skidt om det, med da jeg ligenu befinder mig i en bakkedal, vil jeg snart prøve hvad som helst..
Jeg spiser meget fiberrigt og har gjort det i mange år, så der kan ikke ændres meget.
Jeg er ikke så god til at dyrke motion, og bare tanken om, at skulle røre sig med andre mennesker omkring, og vide hvor stor risikoen er for en ordentlig stinker vil undslippe mig, gør mig ikke mere hooked på ideen.

Er der andre der har det som mig? Det tror jeg... Giv lyd!

Sumed...
«1

Kommentarer

  • Det er fuldstændig som at høre mig, jeg vil ikke sige at det er dejligt at høre at der er andre der har det som mig, for det er sku ikke sjovt, og ville slet ikke ønske min værste fjende skulle have det sådan.

    Jeg har nu gået rundt sådan de sidste 3 år. siden jeg fik det sidste barn.

    afføring kommer ca. 1gang om ugen, meget hård og knoldet.

    Luft, evig og altid, ligner en som er gravid, jeg er grædefærdig, bliver hele tiden mødt med spørgsmålet. hvor langt er du hende.

    jeg har ondt døgnet rundt, det er værst når jeg har indtaget mad.

    Jeg spiser fiberrigt kost, drikker meget vand, og cykler ca. 15-20 km. om dagen. Men det er meget svært at bevæge sig ud for døren når man har det sådan. Jeg har lært at bide smerten i mig. Har snakket med min læge om det, og han siger jeg skal spise husk....dette hjalp så ikke på mig :( Drikker sveske juice hver dag.

    Jeg føler ingenting virker, og er meget træt af at have det sådan

    Nu er spørgsmålet så hvad kan vi hjælpe hinanden med?

    Mange knus og medføgelse Snuller81
  • Var sq helt bange for, at jeg var den eneste i Dk der havde det sådan =)
    Håber det jeg skriver nu kan hjælpe dig lidt, som det har hjulpet mig...
    Jeg kom tilfældigvis i snak med en nyuddannet læge, og det viste sig, at han faktisk havde lidt forstand på området. Han tilbød mig en konsultation og jeg takkede ja. Vi sad og talte i en time om den her tilstand. Han var meget tilhænger af tanken om, at det er et symptom på stress, og derfor borede han lidt i om jeg var udsat for stress. Og selvfølgelig kom han frem til at det er jeg. Vi talte også om at sexlivet går lidt i stå når man ligner en spærreballon og stinker af l... fordi luften siver. Alene sexlivet eller manglen på samme, var en stessfaktor. Han mente at gav man ikke "plads" til disse problemer ville de ikke være så fremtrædne. Men man skulle selvfølgelig også respektere det, når så problemerne var størst, og derfor skulle der noget behandling til. Han foreslog derfor Husk dagligt, og oven i det skulle jeg tage 10 ml Lactulose inden sengetid. Når/hvis jeg så fik mavekramper skal jeg tage 1 Lansoprazol + 2 Panodiler + 1 Ibumetin + 2 Aeropax og dernæst gå i seng til det var ovre.
    Jeg har endnu ikke tyet til alle pillerne, for det har simpelthen hjulpet at tage Laktulose. Det har gjort, at jeg har været på toilettet næsten dagligt. Er der en dag ikke sket noget, har jeg taget 15 ml næste aften, og så er det kommet igang igen næste morgen. Jeg har også prøvet ikke at give for meget plads til sygdommen... er der poppet tanken omkring den op, har jeg forsøgt at tænke på noget andet.
    Han foreslog også motion som et middel, men jeg har aldrig været særlig aktiv, så det synes svært at finde tid og lyst til det, men jeg forsøger.
    Nu er jeg også holdt op igen med Husk, for det er svært for mig at drikke de 2 liter vand der hører sig til, men når Laktulosen jo så virker er det fint nok.
    Håber du kunne bruge noget af det =)

    sumed2003...
  • Jeg har skrevet det flere gange før, men gør det igen. En spiseskefuld kommen , sunket med et glas vand, tager mavekrampe i et par timer.

    Det fjerner selvfølgelig ikke problemet, men det er rart at være fri for smerter.
  • Jeg melder mig her under fanerne hos dem der har irriteret tyktarm. Dvs. at det regner jeg med at jeg har. Mit kommer og går i perioder og giver også meget luft i maven.
    Jeg vil lige høre, om andre har de samme symptomer som jeg. Mine smerter er kun fra ca. midten af maven ud til højre side i maven, lige under ribbenene. Jeg kan nogen gange "massere" der hvor smerten er. Den kan gøre djævelsk ondt, men det får somme tider smerten og oppustetheden til at forsvinde hurtige eller i hvert fald fortage en smule.
    Jeg er ved at prøve "husk" , men husker ikke altid at tage det hver dag (ironisk nok med det navn).
    Jeg synes aldrig at jeg har haft problemer med afføring, men det er måske heller ikke altid at det er et symptom?
    Er der visse ting man skal holde sig fra at spise og drikke? Jeg drikker en del cola og the, men ikke helt så meget vand som jeg burde. Spiser dog en del grønt og frugt, så det skulle være dækket.
    Jeg vil følge dette indlæg og håber at der kommer nogle gode pointer.

    -Meacham
  • Jeg har ikke irriteret tyktarm, men har lidt af forstoppelse i lange perioder. Jeg tænkte, at det altså burde gå i orden med fornuftig kost og motion, men jeg købte så Mavens Ven fra Skallin (en billigere udgave af HUSK), og det hjalp efter få dage. Sådan et par skefulde i et glas vand gjorde underværker. Jeg kender én som bruger HUSK for at lindre det modsatte: Problemer med tynd mave. Hun har også stor gavn af det.

    Det er måske nok en lille ting at gøre, men jeg vil mene, at HUSK eller Mavens Ven så absolut er værd at forsøge mod ALLE former for gener fra fordøjelseskanalen.

    Ved akut forstoppelse kan jeg anbefale Microlax, som fås på apoteket. Det er en lille tube væske man sprøjter ind i endetarmen, og efter 5-15 minutter får man så afføring. Det er godt når man har en hård knold siddende der ikke vil ud.
  • Nu skal du være glad for at det er irriteret tyktarm uden diaré.
    Mit navn er Bamse_14, jeg har også en irriteret tyktarm med diaré.
    Jeg er en mand der skal holde sig tæt på et toilet.
    Jeg har fået diabetes type 2, og får piller herfor.
    De er nok skylden for diarén. Nu skal jeg finde ud af, hvad jeg kan undvære.
  • Hej
    kender til problemerne men har lige købt gastroform,
    en pille eller 2 før maden.
    jeg har kun taget en før maden og det er blevet langt bedre
    knapt så oppustet og slet ikke ondt, toilet besøg hver morgen
    nu i tre dage, jeg kan nu lukke lidt luft ud og det var umuligt før.
    jbk
  • Hvor er det rart at høre, at jeg ikke er den eneste med problemer - mit bliver slem efter jeg har spist, men det siger min læge er meget normalt.

    Dog oplever jeg også at min mave snurrer, gør ondt + meget luft i maven når jeg har drukket (bare 1 enkelt øl) og/eller røget en cigaret.

    Er der andre der også har oplevet dette?
    Og er der måske endda nogen af jer der har måtte opgive alkohol, rygning eller andet?

    Jeg er en ung pige på 17 der lever sundt og cykler 15 km om dagen, og jeg håber ikke at jeg må undvære alkohol resten af livet, som jeg gør nu...

    MTA
  • Jeg har fra teenagealderen og de efterfølgende år, ´lidt meget af luft i maven, og meget lidt hård knoldet afføring. blev rådet til klid og husk mm. Men først efter at jeg nu hver morgen starter med tykmælk (økologisk) med rugbrødsdrys på, og evt. en kop kaffe, og eller en god gåtur til bussen - går et par stop ekstra. Så har jeg nu i mange år haft en god regelmæssig afføring- og stort set ikke problemer med luft i maven. Og er jeg så på ferie en uge eller to uden mit ymerdrys - så er der problemer igen. Håber det kan hjælpe andre også.
  • Hej island

    Er det bare alm købe ymerdrys m/sukker du spiser?? for så vil jeg da også lige prøve det - selvom jeg har det modsat dig nemlig diarre men også meget luft og oppustet mave..
Log in eller Registrér for at kommentere.