Indstillinger
Hvor meget gråd er normalt for en 2-årig?
Kære nogen
jeg kunne virkelig godt bruge et råd. Jeg har ikke selv børn, så det er svært for mig at vide hvad der er "normalt", men i det lejlighedskompleks hvor jeg bor, er jeg nabo til en yngre familie med et lille barn på et par år.
Der går knapt en dag uden at lyden af hysterisk gråd fortsætter i op til halve og hele timer. Er det normalt?
Jeg mener, barnet kan selvfølgelig have haft kolik, men gråden har stået på gennem et par år nu, og det er nærmest uudholdeligt.
Jeg kan ikke forstå hvad forældrene råber til barnet, fordi det er på et østeuropæisk sprog, men de hæver i hvert fald ind imellem stemmen over for hende mens hun græder. Hvad end de siger, ser det ikke ud til at virke, for tit vræler barnet kun endnu højere.
Bør jeg foretage mig andet eller mere end det? Det vigtigste er vel, at barnet har det godt, men jeg vil heller ikke komme og anklage forældrene for noget hvis dette er helt normal adfærd for et lille barn. Er der nogen der kan rådgive mig?
Kh Allison
jeg kunne virkelig godt bruge et råd. Jeg har ikke selv børn, så det er svært for mig at vide hvad der er "normalt", men i det lejlighedskompleks hvor jeg bor, er jeg nabo til en yngre familie med et lille barn på et par år.
Der går knapt en dag uden at lyden af hysterisk gråd fortsætter i op til halve og hele timer. Er det normalt?
Jeg mener, barnet kan selvfølgelig have haft kolik, men gråden har stået på gennem et par år nu, og det er nærmest uudholdeligt.
Jeg kan ikke forstå hvad forældrene råber til barnet, fordi det er på et østeuropæisk sprog, men de hæver i hvert fald ind imellem stemmen over for hende mens hun græder. Hvad end de siger, ser det ikke ud til at virke, for tit vræler barnet kun endnu højere.
Bør jeg foretage mig andet eller mere end det? Det vigtigste er vel, at barnet har det godt, men jeg vil heller ikke komme og anklage forældrene for noget hvis dette er helt normal adfærd for et lille barn. Er der nogen der kan rådgive mig?
Kh Allison
Kommentarer
Et lille ulykkeligt barn får det bestemt ikke bedre af, at der bliver råbt af det. Men måske forældrene også har vanskeligt ved at takle det? Jeg mener, du kan ikke holde det ud, hvordan er det mon så for forældrene?
Først og fremmest, hvordan er din kontakt til dem? Har du tilbudt venlig nabokontakt? Har du budt dem ind til en kop kaffe? De kommer fra et andet land, og vi er ikke alle lige gode til at modtage udlændinge lige pænt. Mon de føler sig ensomme og pressede i et system, de ikke forstår?
Mit første bud er netop den der venlighed, måske du derved kan få at vide, om der er noget, du kan være behjælpelig med - f.eks. kontakt til lidt hjælp til dette barn som måske har nogle problemer. Jeg tror egentlig, at det vil blive opfattet positivt, hvis du - naturligvis på en venlig måde - fortæller at du kan høre, at deres barn græder meget, om den lille måske er syg - og meget vigtigt, om der er noget, du kan hjælpe dem med.
Du kan selvfølgelig også kontakte kommunen og spørge hvordan og hvorledes du skal forholde dig, men vil ikke foreslå det som den første mulighed.
tak for dit råd. Jeg skal dog lige tilføje at der ikke er tale om en egentlig indvandrer-familie da begge de unge forældre (også) taler flydende dansk og ret sikkert er født og opvokset her. Men de har nok en anden kulturel baggrund på forældrenes side, og selvom jeg har vekslet nogle ord med dem i opgangen nu og da, er der ingen tegn på noget ønske om yderligere nabokontakt.
Det er heller ikke noget jeg selv er god til eller har behov for (har altid boet i byen og har aldrig haft et forhold udover "hej" til mine naboer).
Et varmt forhold til ens naboer kan selvfølgelig være en god ting, men jeg er lidt afskrækket af nogle venners erfaringer, hvor det har udviklet sig til uvenskab og så er det først uudholdeligt at bo op og ned ad hinanden. Faktisk blev én veninde udnyttet groft (som barnepige) og hun kunne jo aldrig lyve om ikke at være hjemme. Hvis hun sagde fra, blev naboen halvfornærmet og det hele endte i kold luft. Så må det for alvor ikke være sjovt at støde på sin nabo, men så godt som umuligt at undgå.
Nå, det var ikke det. Men - du møder dem vel ind i mellem på trappen; er det så ikke der, du smiler venligt og siger at du jo altså kan høre, at den lille græder meget; og så bekymret spørge til, om hun måske er syg? Det er vel ikke at komme for tæt på?
Hvis du viser venlighed og måske lidt deltagelse, vil du på samme måde signalere, at der altså ikke er helt så lydtæt, som de måske tror; de vil erfare, at du bemærker dette her, og så kan vi håbe på, at de så vil forsøge at gøre noget for at forstå deres barn lidt bedre.
Der er rigtigt mange forældre (herkomst er ligegyldig) som netop har svært ved at takle et lille barn, der græder meget, så måske de gerne vil have lidt opbakning.