Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

At mødes mødes med andre....

Redigeret 2 februar, 2009, 11:27 i Lichen Sclerosus
Kære alle LS piger.
I går var vi 10 LS piger/kvinder som var sammen til søndagsfrokost. Vi har skrevet sammen her på siden og via lichensclerosus@ofir.dk
Vi var mellem 33 og 63 år.
Det var en dejlig dag, rig på informationer, historier, gode råd og dårlige erfaringer. Nogle er meget påvirkede af sygdommen på alle måder, hos andre fylder det ikke helt så meget.
Fælles for alle var følelsen af ikke at være en rigtig kvinde, ikke at kunne slå til i forhold til manden (hvis man har een), eller angsten og bekymringen over, hvordan man skal bære sig ad med at få fingre i en ny mand, når man har denne sygdom....som også giver sig udslag i form af lavt selvværd, og at være et asexualt menneske..
Der blev delt mange tanker, bekymringer, sorger......DET KAN ABSOLUT ANBEFALES....
Det var en rigtig god dag.
Andre piger som læser dette og får mod på at deltage, skal endelig bare skrive....

Knus til alle
Anette

Tak til jer alle sammen.

Kommentarer

  • Jeg var med for 1. gang, og var på forhånd lidt skeptisk ved tanken om at samles med 10 andre kvinder, alene på grundlag af en fælles sygdom. Ville det blive et bekendelelsesmøde... eller en forsamling af grædekoner der svælgede i sygdom og elendighed?

    Den skepsis forsvandt som dug for solen, stemningen var let og hyggelig og det var super godt, at møde nogen der direkte kunne relatere sig til alt det denne sygdom medfører: fysisike gener og behandlings muligheder, forholdet til egen kvindelighed, forholdet til partneren (eller mangel på samme) og selvfølgelig hvor meget man har lyst til at fortælle sin familie, veninder og kollegaer. Vi manglede ikke samtaleemner og blev alle hængende til langt ud på eftermiddagen.

    Jeg vil helt sikkert deltage igen, og opfordrer hermed alle "medsøstre" til at hoppe ud i det, næste gang.

    Mange hilsner Dudi (40 år)
Log in eller Registrér for at kommentere.