Tænk før jeg taler???

slettet11069

HJÆLP.... !!!!
Hej alle sammen..
Jeg får tit sagt tingene på en forkert måde da jeg ikke tænker før jeg taler.. Havde et tilfælde igår, hvor jeg virkelig gjorde min kæreste sur.. Jeg har det så dårligt med at jeg ikke lige tænkte mig om, inden jeg åbnede min mund..
Nogle som kender en god måde, hvordan man kan huske lige og tænke sig godt om, inden man bliver sur over en ekstrem lille ting..
Har et temperament der siger spar 2, men jeg kan ikke se det før det er for sent, og det gør så ondt, at jeg skal sårer de mennesker som jeg holder af..

Håber virkelig der er nogle der har nogle gode råd..

Hilsen den som gør andre ulykkelig

slettet9597

Åh ja, så er det vel heller ikke værre. Du gør garanteret også mange mennsker lykkelige. Med dit temperament kommer du af med tingene, og det kan jo såmænd være ganske fint. Det kunne snildt være værre, hvis du trængte inde med dine irritationer og bare blev indelukket og utilnærmelig.

Men husk endelig at undskylde, hvis du har faret for hurtigt frem og indser, du har såret en anden. Så vil du nok i mange situationer kunne gøre skaden god og atter gøre dine medmennesker lykkelige.

slettet11069

Jeg har undskyldt, fordi jeg opdager bagefter at jeg egentlig blev sur over noget som der ikke var grund til...
Men når jeg har undskyldt, for jeg bare at vide, at det mener jeg jo ikke, for hvis jeg var ked af det, kunne jeg også tænke mig mere om, inden jeg farer sådan op uden grund...

slettet9597

Nej, det er da noget pjat. Så er dem, du omgås, da ikke særlig dygtige til at modtage en undskyldning. Man undskylder efter min begrebsverden noget, man har gjort utilsigtet, og når det er utilsigtet, kunne man jo ikke bare have ladet være at gøre det. En person med motoriske problemer kan jo heller ikke bare lade være at vælte ting og sager.

Du handler utilsigtet, fordi du har svært ved at kontrollere dit temperament og håndtere dine følelser. Det kan du selvfølgelig træne på og gør det sikkert allerede på et ubevidst plan. Således er ukontrolleret temperament jo ofte noget, som karakteriserer yngre mennesker. På et bevidst plan kan du måske prøve at kortlægge, hvornår du mister kontrollen over dit temperament og så undgå de situationer. Er det f.eks. når du er stresset, når der er meget larm eller når du har undertrykt dine følelser over en kortere eller længere periode og ikke sagt fra? Så prøv at komme på forkant af temperamentsudbruddene ved at kortlægge de måske indirekte årsager og signaler, der måtte være.

slettet11069

Ja det har du ret i.. Jeg kan ikke kontrollere mit temperament.. Og det gør så ondt.. Jeg kan ikke kan det...
Jeg har virkelig ingen anelse hvornår det sker.. tror det kan ske hvornår som helst.. det er som en tikkende bombe man ikke kender tiden på...

lotte123

Hej Honey,

Ja, den kender jeg. Har et familiemedlem, som slet ikke kan styre sit temperament. Hun er nu i slutningen af 20-erne. Har haft en række forskellige jobs, er blevet fyret hver gang, og det var fordi ”de andre var simpelt hen så åndsvage – og jeg sagde simpelt hen også min mening”. Hun har i modsætning til dig desværre endnu ikke fattet, at hun måske kunne have sin del af ansvaret for sine fyringer. Men nej, hun har altid været fuldstændig fantastisk, men de andre.....

Kærester – ja, helt ærligt, jeg gider ikke møde dem, før de har været der mindst tre måneder, for af en eller anden grund, så bliver hun også fyret af dem, og hun ”har ellers gjort alt for at tilpasse sig, og det var da også ham, der ikke kunne forstå... osv osv”.

Når der bliver fyret en bemærkning af, og man bagefter kan se, at det vist kan have konsekvenser, skynder man sig at sige ”Undskyld, det mente jeg ikke”. Hvis ikke man mente det, hvorfor sagde man det så?? Det skal du lige tænke over.

Jeg synes, det er en rigtig god ting, at du har forstået, at det altså er dig, der er for hurtig på aftrækkeren. Du skal virkelig øve dig i at tælle til 10. jeg synes, det vil være en god øvelse, hvis du siger til dine nærmeste, at du vil arbejde på det her, hvorfor de må give dig plads til, at du vil øve dig i, at være lidt mere ”langsom” - du skal lige have plads til at netop tælle til 10.

Øv dig måske der hjemme, øv dig i, hvad du vil finde dig i og helt sikkert øv dig, hvad du IKKE vil finde dig i, og hvordan du på en ordentlig måde skal takle det. For desværre går den ikke, den der med at sige hvad som helst, og så lige sige undskyld bagefter. Jo, den går et par gange, men ikke hver gang – det er simpelt hen ikke nok. Du må prøve at finde dine meninger, dem skal du da holde fast i, men hvis ikke man lærer at bøje af, så løber man altså ind i alle kanterne – og det er et svært liv.

Jeg ved ikke, om det her blev lidt rodet, men håber, du fik fat i det – jeg mener det absolut i en god og varm mening.

Jeg ser lige, at du også føler dig som en tikkende bombe? Har du overvejet at tale med en psykolog, for det kan da være, det er noget helt andet, du måske har brug for hjælp til – har du muligvis nogle helt andre problemer, som slet ikke kommer frem her???


Pøj pøj

CYKLUS0

Det lyder som om du har helt andre problemer eller slet ikke har nogen! Derfor hyler du op om, hvad andre ville kalde bagateller.
Jeg havde det på samme måde i en kortere periode. Der var nogle ting i mit liv, jeg ikke fik gjordt noget ved og kunne heller ikke se, hvordan jeg skulle gøre noget ved det. Så jeg lod det ligge, det var lettest.
Med det resultat, at små bagateller fik stor betydning og dem skulle der gøres noget ved, ikke noget med at feje noget under gulvtæppet. Og utrolig sårende for dem det gik ud over.
Det kunne jeg selvfølgelig, selv se hver gang bagefter. Og kom med den ene undskylning efter den anden.
Jeg begyndte også at undre mig over mig selv. Men retfærdig gjorde det, med den sætning: Man skal ud med det, så får man det meget bedre. Som, jeg selvfølgelig ikke gjorde.
Sætningen er skam rigtig nok, men ikke når det drejer sig om bagateller.

Det endte med, at det jeg havde ladet lige, ( som var det, virkelige problem) indhentede mig og jeg blev nød til at gøre, noget ved det.
Da det var gjort, forsvandt mikroskopet, der kunne se, selv de mindst detaljer, som var forkerte.
Det kan også ske, ved at man ikke har noget at tage sig til. ( Ingen problemer ).
Så er mikroskopet, jo lige ved hånden.

Håber du kan bruge det synspunkt til noget godt.
Hej

slettet11069

Tusinde tak for jeres svar..
Det er dejligt når nogle gider bruge deres tid på at komme med gode råd og hjælpe en..
Jeg har helt sikkert overvejet en psykolog, og vil også rigtig gerne begynde til det, for at få hjælp til at løse det.. Men mit problem vedr. det er at jeg ikke har penge til det.. Jeg er under elev uddannelse, og har en gæld jeg betaler af på.. hver månede levere jeg på randen, og det går mig meget på at jeg ikke har de penge der skal til for at hjælpe mig.. Mit liv er trods alt vigtigst..

Tror helt sikkert der også kan være andre ting som kan spille ind at jeg flyver op over sådan nogle små ligegyldig ting...

CYKLUS0

Ja, der siges, at penge, gør ikke en lykkelig.
Den burde hedde, MANGE penge, gør ikke en MERE lykkelig.
For ingen penge, gør en ulykkelig.

Da jeg var teenager, læste jeg en del psykologi bøger. De var bestemt ikke noget værd. Handlede om at give rotter stød, for at kontrolere,deres adfærd. Klassificere mennesker (putte i bås). Ikke noget om, hvordan man skulle hjælpe andre eller sig selv.
Men! Der må være sket meget siden. Både indenfor psykologi og alternative behandlinger.
Så, en tur på biblioteket, ville måske være en god ide.
Men, pas på med at tage alt for gode varer.

Held og lykke.