Indstillinger
Alternative metoder til behandling af depression.
Alternative metoder til behandling af depression.
Er der dokumentation for virkningen?
For dem, som kan læse engelsk, så kan der læses mere på dette link:
http://www.originaldrugs.com/blog/gener ... ternatives
Er der dokumentation for virkningen?
For dem, som kan læse engelsk, så kan der læses mere på dette link:
http://www.originaldrugs.com/blog/gener ... ternatives
Kommentarer
Det fremgår ikke af dit indlæg, hvilke former for depressionsbehandling, du selv går ind for. Men jeg synes, at det er en god idé at debattere forskellige former for depressionsbehandling.
De 10 ”alternative” behandlingsformer i dit link er:
1. kognitiv terapi
2. naturmedicinen perikon
3. SAMe
4. Lysterapi
5. motion
6. 5-HTP
7. massage
8. akupunktur
9. yoga og meditation
10. B-vitaminer.
Jeg vil gerne kommentere listen.
Det jo en amerikansk liste. I en dansk sammenhæng betegner man ikke kognitiv terapi som en alternativ behandlingsform – tværtimod. Kognitiv terapi er den terapiform, som anbefales af det etablerede sundhedssystem, enten alene eller sammen med antidepressiv medicin, og det finder jeg faktisk dybt problematisk, hvilket jeg skal komme tilbage til.
Sagen er, at depression ikke er én bestemt sygdom, men snarere en samlebetegnelse for mange forskellige sygdomme. Og der forekommer desuden et hav af forskellige årsager til depression.
Men i forskningen og i lægeverdenen opfattes depression desværre oftest som én sygdom. Når der laves forsøg, skelner man ikke mellem forskellige former for depression, og man tager ikke hensyn til, hvad årsagen til depressionen er. Det siger sig selv, at behandlingen helst skal være tilpasset den type depression, der er tale om, og at den skal fokusere på depressionens årsag.
Umiddelbart må det jo være logisk, at B-vitamin er mere virksomt hos folk, der faktisk mangler B-vitamin og ingen virkning har på folk, der ikke mangler B-vitamin.
Og ligeledes med lys-terapi. Hvis depressionen er opstået som følge af mangel på lys (altså en vinterdepression), er det klart, at lysterapi vil hjælpe. Ellers vil lysterapi ikke have nogen værdi.
Min erfaring er, at lægerne ikke er ret gode til at undersøge, hvilken slags depression der er tale om, eller finde ud af, hvad den kommer af. De er faktisk ligeglade. De har en liste med spørgsmål til patienten (en depressionstest), og når testen viser, at der er tale om depression, anbefaler de én og samme depressionsbehandling til alle.
Især mener jeg, at det er vigtigt at skelne mellem klassisk depression (som også kaldes melankoliform depression) og atypisk depression, fordi den kognitive terapi i bedste fald er spildt på klassisk depression, og i værste fald gør skade!
Den kognitive terapi bygger på den antagelse, at depression er en følelse, og derudover mener man, at der forud for enhver følelse kommer en tanke. Ved at lære folk at tænke anderledes, kan man få dem til at føle anderledes, forestiller man sig.
Set ud fra mine erfaringer er dette en helt vanvittig teori. Depression er IKKE en følelse. Det er en kompleks sygdom, der vedrører hele organismen, både det fysiske, det følelsesmæssige og det intellektuelle.
Det er rigtigt, at den depressives tankegang er præget af sortsyn og mange selvbebrejdelser. Men det skyldes jo depressionen. Der er ingen mening i at forsøge at lære den depressive at tænke anderledes. Det er spildt ulejlighed. Når depressionen er overstået, tænker personen nøjagtig lige så positivt som før depressionen.
På grund af den overforenklede og naivistiske teoridannelse er det min påstand, at den kognitive terapi ofte skader mere, end den gavner. Jeg har hørt beretninger, hvor terapeuten ligeud siger til patienten: ”Det er din egen skyld, at du har en depression. Det er, fordi du tænker forkert. Du VIL åbenbart ikke være rask.”
Det siger sig selv, at en sådan udtalelse til et menneske, der i forvejen er fyldt med selvbebrejdelser, kan gøre frygtelig skade.
Jeg vil dog ikke udelukke, at der findes depressionsformer (formodentlig atypisk depression), hvor kognitiv terapi kan hjælpe. Jeg kender dem bare ikke. Men det må der jo gøre, siden man kan påstå, at kognitiv terapi har dokumenteret effekt.
Selv har jeg haft gode erfaringer med kropsorienteret psykoterapi og naturmedicinen perikon.
Mit egentlige ærinde med dette lange indlæg er at sige, at det er vigtigt at skelne mellem de forskellige depressionstyper og at tilpasse behandlingen efter depressionstypen og depressionens årsag.
Mange hilsner
Kameliadamen
Nu er jeg nok ikke den bedste til at fortælle om kognitiv terapi, eftersom jeg er ret kritisk over for metoden, som efter min bedste overbevisning har et alt for forenklet, overfladisk og naivt billede af, hvad en depression er, og derfor kan komme til at gøre mere skade end gavn, sådan som jeg beskrev i mit indlæg.
Men jeg erkender, at der må være problemer, som metoden kan hjælpe på.
Jeg har stor respekt for psykiater Poul Videbech. Derfor bringer jeg et link til hans artikel om kognitiv terapi her på Netdoktor:
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/ ... terapi.htm
Kognitiv terapi skulle kunne bruges ved depression, angst, OCD og muligvis flere psykiske lidelser, som jeg ikke lige kan komme i tanker om nu.
Jeg håber, at det var svar på dit spørgsmål
Mange hilsner
Kameliadamen
Så jeg synes bestemt ikke, der er grund til at afvise det, men tværtimod prøv det og se, om du ikke er heldig at få et godt resultat med det.
Det er noget sludder, at man prøver at få personen til at føle anderledes, til gengæld er det en realitet, at mange med depression har nogle adfærds- og handle møsntre, der ikke er så hensigstmæssige i forhold til depression.
Alle undersøgelser med kognitiv terapi har faktisk vist, at der er meget gode resultater, og at de bedste resultater opnås med en kombination af medicin og terapi.
Du skriver, at du har gode erfaringer med kognitiv terapi. Det lyder godt. Men jeg må vel også have lov til at berette om mine erfaringer, og min erfaring er altså, at metoden ikke kan hjælpe på den type depression, jeg har haft (klassisk depression, også kaldet melankoliform depression).
Og min pointe er netop, at lægerne skal blive bedre til at tilpasse behandlingen til den type depression, der er tale om.
Du skriver, at det er noget sludder, at man i kognitiv terapi forsøger at ændre patientens følelser.
Ærlig talt, du kunne skrive, at du er uenig med mig, eller at det ikke er din erfaring, men at skrive, at det er noget sludder, virker lige lovlig grænseoverskridende, efter min mening!
Psykologen Irene Oestrich er en af de fremmeste fortalere for kognitiv terapi i Danmark. Hun skriver ustandselig om, at det ved depression er vigtigt at lære at kontrollere eller regulere sine følelser. Netop for den type depression, som jeg har haft, er problemet, at man er alt for god til at kontrollere sine følelser. Det er en del af årsagen til depressionerne. Man kan ikke helbrede en depression ved at forværre dens årsager.
Og hvis du kigger i følgende link:
http://www.depnet.dk/universe1/treatment/psychotherapy/
Vil du se, at Irene Oestrich skriver, at målene for kognitiv terapi blandt andet er
• at ændre følelser
• at regulere følelser
Så ”sludder” er det vel ikke!
Mange hilsner
Kameliadamen
Man læser mange steder at kognitiv terapi er den bedst undersøgte form for ikke-medicinske behandling af depression. Den skulle også være mest virkningsfuld sammen med medicinsk behandling. For at konkludere, at kognitiv terapi er den mest effektive terapi, må undersøgelsen sammenligne kognitiv terapi med andre terapiformer og ikke med ingen psykologisk behandling for ellers undersøger man jo "bare" effekten af at tale med et menneske. Jeg fandt en enkelt meta undersøgelse her:
http://www.sciencedirect.com/science/ar ... 2700002871
CT står for Cognitive Therapy.
Abstractet har denne konklusion:
Conclusions: The results of this study fail to support the superiority of CT for depression.
Jeg er ikke trænet i at finde videnskabelige artikler, så jeg er meget interesseret, hvis nogen kender til undersøgelser, som konkluderer at kognitiv terapi virker bedre på depression end andre terapi former. Så vidt jeg kan se, så nytter det ikke med studier, som sammenligner kognitiv terapi med ingen terapi. Det skal være sammenligning med andre terapier. Ellers kan kan ikke konkluderer, at kognitiv er den terapi, som virker bedst.
Psykiatrien har kæmpestore problemer med at forklare depression. Se f.eks. her
http://depressionsforeningen.dk/op-og-n ... v-medicin/
Lige som de heller ikke har en forklaring på, at lykkepiller virker. Hvis de da virker???
Indtil der kommer mere styr på psykiatriens metoder og forklaringer, så føler jeg mig overladt til min egen vurdering, af hvad jeg kan bruge. Denne private vurdering baserer sig på, hvad der virker fornuftigt. Denne artikel lever f.eks. op til mine krav til sund fornuft og konsistens:
http://www.sensetik.dk/depressioner
I modsætning virker Irene Oestrich forklaringer (tak for link Kameliadame) uklare. Hvad er "negative følelser" og hvor kommer de fra? Er det sådan at Sensetik artiklen faktisk forklarer noget af det, som Irene Oestrich forsøger at ændre?
Der kommer mange flere spørgsmål end svar når man dykker ned i, hvad der skrives om depression. Er der nogen, som ved noget som jeg ikke ved?
Jeg har desværre ikke henvisninger til undersøgelser, hvor virkningen af forskellige slags psykoterapi på depression sammenlignes.
Jeg tror også, at det ville være meget vanskeligt at lave den slags undersøgelser, for det er min opfattelse, at depression er en samlebetegnelse for mange vidt forskellige tilstande. Hvis man ikke behandler samme tilstand (og det tror jeg sjældent, man gør) kan man jo ikke på meningsfyldt måde sammenligne behandlingsmetoderne.
Jeg har læst dine henvisninger, og jeg synes også, at Sensetik skriver noget fornuftigt. Imidlertid mener jeg ikke, at Sensetiks forklaringer er fyldestgørende. Og forklaringerne tager ikke højde for de mest alvorlige depressioner.
For det første skriver de, at depression ikke er en sygdom. Selvfølgelig kan den slags diskuteres, men jeg kan ikke se fordelen ved at sige, at det ikke er en sygdom. Konsekvensen af den opfattelse er en risiko for, at folk ikke kan få en sygemelding fra deres arbejde, hvis behovet er der. Personligt har jeg flere gange været ude for vanskeligheder af den art. Hvis man har en virkelig svær depression, hvor man er så syg, at man ikke spiser og ikke sover og nærmest er gået i hårknude og hverken kan koncentrere sig eller huske noget, siger det sig selv, at man overhovedet ikke kan arbejde! Og en tilstand, som er så invaliderende, og som kan ses ved hjernescanninger som forandringer i hjernen – hvorfor skulle det ikke være en sygdom?
Sensetik forklarer årsagen til depression således:
”Udvikling af depressioner handler basalt set om dit forhold til dig selv: Hvordan du har det med dig selv, og hvad du gør for dig selv og i mod dig selv.
Den grundlæggende problemetik er, at man mere eller mindre bevidst tænker negativt om sig selv.”
Selv om forklaringen er formuleret mere nuanceret end kognitiv terapis meget kontante og firkantede måde at forklare det på, så er der alligevel tale om samme forklaring, vil jeg mene, altså sådan her:
Du udvikler en depression, fordi du tænker negativt om dig selv.
Den forklaring er altså ikke fyldestgørende.
Efter min opfattelse kan alle mennesker få en depression, hvis de bliver udsat for flere belastninger, end organismen kan holde til.
Det er klart, at det at tænke negativt om sig selv er en belastning, så derfor er det nok sådan, at en lille del af depressioner skyldes, at folk tænker negativt om sig selv.
Og det er klart, at en depression blandt andet viser sig ved, at folk tænker negativt om sig selv og bebrejder sig selv alting. Men det er jo et SYMPTOM på depression – ikke depressionens årsag!
Jeg synes, at det er en stor fejl at forveksle et symptom på en sygdom med sygdommens årsag!
Teorien om den negative tænkning som årsag til depression kan ikke tage højde for de mange tilfælde, hvor folk får depressioner som følge af belastninger i livet, hvad enten der er tale om tabet af en nær slægtning, f.eks. et barns død, alvorlig sygdom hos de nærmeste, tab af arbejde, dårlig økonomi, skilsmisse, eller der er tale om fysiske belastninger, så som lavt stofskifte, mangeltilstande, hjertesygdom eller andre alvorlige fysiske sygdomme.
Sat på spidsen: Hvis man som jeg får en depression af mangel på kalium (det er sket et par gange), hvor er så lige forbindelsen til den negative tænkning?
Selv om Depressionsforeningen ikke har en fiks og færdig forklaring, men tværtimod er noget vævende, mener, jeg at man er nødt til at godtage deres forklaring om, at der er tale om en forstyrrelse på cellulært/molekylært plan. Ellers vil flertallet af depressionerne ikke passe med definitionen!
Du spørger, Marjep, om antidepressive midler virker.
Ja, det kan jeg forsikre dig om, at de gør. Jeg ved godt, at der er undersøgelser, der viser, at de er noget nær virkningsløse. Men sagen er, at de virker bedst på de svære depressioner, især den type depression, der kaldes melankoliform depression.
Jeg er i den situation, at jeg er nødt til at tage et antidepressivt middel resten af livet. Det gør ikke noget, for jeg mærker stort set ingen ubehagelige virkninger.
Jeg har prøvet mange forskellige former for psykoterapi. Det, jeg har haft mest hjælp af, var kropsorienteret psykoterapi. Kognitiv terapi virkede forværrende på min situation, for kravet om at regulere og kontrollere sine følelser trækker i den forkerte retning. Jeg har gennem årene været alt for kontrolleret og disciplineret (men det var jeg jo nødt til, når mange ting skulle nås, for døgnet har jo kun 24 timer!). Kropsorienteret psykoterapi lærte mig, i højere grad at være, som jeg er, i stedet for at lave mig om til noget, jeg ikke er.
Mange hilsner
Kameliadamen
Der er meget uenighed om årsagen til depression , og det handler i sidste ende om, hvad man tror på. Du foretrækker den biologiske forklaring m. celler og biokemi og den er mystisk for mig i hvert fald så længe, at psykiatrien ikke kan forklare hvad årsagen er til depression ud fra dette fysiske biologiske plan.
Når man møder belastninger i livet, så giver det umiddelbart mening for mig, at man nemt kommer til at tænke mere negativt om sig selv.
Hvis du læser sidste afsnit i Sensetiks tekst om behandling af depression, så står der, at de bruger kropsterapeutiske metoder, som du også har gode erfaringer med. Jeg fandt også denne tekst om den slags psykoterapi, hvor der også er et afsnit om kropsorienteret psykoterapi, se det her http://www.sensetik.dk/sensetikterapi
Du skriver: ”Der er meget uenighed om årsagen til depression, og det handler i sidste ende om, hvad man tror på.”
Sådan som jeg ser på det, handler det ikke om, hvad man TROR på, men hvad man selv har ERFARET. Og så gør det jo ikke noget, når videnskabelige undersøgelser bekræfter én i det, man selv har erfaret ;-)
Jeg siger dig jo ikke imod. Jeg siger bare, at hvis man bruger din årsagsangivelse, så er der mange depressioner – herunder de alvorligste – som man ikke får med under betegnelsen depression.
Jeg betragter det at tænke negativt om sig selv som en meget alvorlig belastning, og jeg tror faktisk på, at det at tænke negativt om sig selv kan føre til depression. Men der ER altså mange andre årsager, der kan føre til depression.
Du skriver også: ”Du foretrækker den biologiske forklaring m. celler og biokemi …”
Det er ikke et spørgsmål om, hvad jeg foretrækker, men et spørgsmål om, hvad der videnskabeligt kan siges på baggrund af undersøgelser. Når det forholder sig sådan, at en depression kan ses på scanninger, så ER der altså en biologisk ændring af hjernen.
Og når det er videnskabeligt bevist, at visse mangeltilstande, lavt stofskifte, hjertesygdom og søvnapnø kan være årsag til depression, så mener jeg da absolut, at depression han noget med biokemi at gøre. Se f.eks. disse henvisninger:
http://www.sundhedsguiden.dk/da/Nyheder ... 7-04-2010/
http://lavtstofskifteblog.wordpress.com ... fskifte-2/
http://www.depnet.dk/universe1/themes/heart_disease/
http://www.snorker.dk/index.asp?page=167&page2=209
I de tilfælde, hvor man absolut ikke kan finde nogen biokemisk eller anden biologisk forklaring, og hvor årsagen altså må være en belastning af psykologisk eller social art (evt. negativ tænkning), ser jeg altså ikke noget mærkeligt i, at sådanne psykologiske eller sociale vanskeligheder medfører biologiske ændringer. Der er jo en tæt sammenhæng mellem det psykiske og det fysiske.
Ved depression er det vigtigt, at behandleren behandler det hele menneske – ikke bare psyken. Hvor har jeg brugt mange penge på psykoterapi, som intet hjalp, fordi jeg – uafvidende − havde galopperende jernmangel! I det tilfælde ville et glas jernpiller til 55 kr. have gjort mere gavn end de titusinder af kroner, jeg brugte på psykoterapi.
Som jeg plejer at sige: Ligegyldig hvor dygtig en psykoterapeut er, så kan vedkommende altså ikke gøre noget ved en D-vitaminmangel eller en jernmangel!
Den seneste psykolog, jeg gik hos – hende, der brugte kropsterapi, og som hjalp mig meget, især med at tackle årtiers lægesvigt – troede faktisk, at der lå noget psykologisk bag min træthed og tendens til depression. Jeg holdt op med at gå hos hende, fordi jeg kunne mærke, at problemet havde en dybere sammenhæng med kroppen end bare den psykologiske sammenhæng. Langt senere blev det afsløret, at jeg havde ret: jeg har central søvnapnø, og søvnapnø er kendt for at kunne forårsage depression.
Du skriver: ”Når man møder belastninger i livet, så giver det umiddelbart mening for mig, at man kommer til at tænke mere negativt om sig selv.”
Hvorfor det? Jeg kan give dig ret, hvis der er tale om, at man slev er skyld i belastningerne, og det kan jo meget vel være rigtigt, hvis man overbelaster sig selv, fordi man f.eks. er perfektionist.
Jeg har været ude for at miste to nære personer ved pludselige dødsfald: min egen nyfødte søn og min bror. I ingen af tilfældene havde jeg nogen skyld. Det var bare sort uheld. Jeg havde ikke levet usundt under graviditeten, men der er altså tilfælde, hvor nyfødte børn dør, uden at det er nogens skyld. Og ligeledes med min bror: Det var ikke min skyld, at han døde i en ung alder.
Alligevel udviklede jeg svære depressioner efterfølgende – egentlig værst ved min brors død. Selv om det tog lang tid at bearbejde sorgen over mit barns død, så tog jeg den tid, det tog. Og jeg havde mulighed for at give mig selv ro til at sørge. Det var sværere ved min brors død, fordi han havde to små børn, og jeg var nødt til at aflaste enken, som var totalt gået i chok.
Men i ingen af tilfældene tænkte jeg negativt om mig selv. Jeg tænkte snarere positivt om mig selv og roste mig selv, fordi jeg påtog mig ansvar for de faderløse børn.
Jeg påstår ikke, at det, du skriver er forkert – tværtimod! Men depression er altså en langt mere omfattende og mangeartet tilstand end den, der kan forklares med negativ tænkning!
Mange hilsner
Kameliadamen
Naturlige Antidepressiva - https://restilen.dk Jeg modtog min bestilling til tiden og pillerne virker rigtig godt.