Kan vi finde sammen igen - er der håb der ude?
Kære Læser.
Jeg er en ung mand midt i 20'erne der i denne uge mistede min kæreste gennem et år pga. af depression.
Min kæreste har gennem det sidste år, været udsat for meget tumult i hende liv. Skilsmisse, interne familie problemer samt et unddannelseskifte. Det første halve år at vore forhold var lykkeligt og jeg har aldirg oplevet noget bedre menneske i mit liv. Hun var fuld af energi og livslyst. Kærlighed ofr følelser. Men stille og roligt, begyndte hun at glide ind i sig selv efter seks mdr. Hun bliver ked af det ude grund, og hun kunne blive sur og gal uden nogen grund. Hun sov ikke om natten og snakkede til sidste om selvmord.
Min kæreste fik i december 2008 stillet diagnosen "svært deprimeret". Hun har gennem en lang tid gået og blevet en anden, og delt sig i to personer. I denne uge fik hun af sin spykolog afvide at det kommer til at tage lang tid at blive rask, og hun ikke havde set toppen af isbjerget endnu.
Hun "slog op" grundet - citat: "... Jeg vil ikke tage dig med igennem dette, det fortjerne du ikke.", "Alle mine følelser til dig er væk langt inde i mig, og jeg føler kun at jeg har overskud til at varetage min depression, og det vigtigste for at få dagen til at fungere.", "Jeg ved at jeg inderst inde elsker dig, men kan ikke finde det..."
Hun vil gerne ud og være alene og finde sig selv og følelserne igen sagde hun.
Jeg vil gerne hører om ander der har samme oplevelse, og hvordan endte det?
Er det muligt at finde sammen igen hvis hun fåer det beder, og evt. hvor lang tid går der inden man kan begynde at snakke forhold igen?
Hvordan skal jeg forholde mig til hende?
Er der håb for en fremtid sammen igen?
Tak for jeres tid...
Mvh.
ChrisT08
Jeg er en ung mand midt i 20'erne der i denne uge mistede min kæreste gennem et år pga. af depression.
Min kæreste har gennem det sidste år, været udsat for meget tumult i hende liv. Skilsmisse, interne familie problemer samt et unddannelseskifte. Det første halve år at vore forhold var lykkeligt og jeg har aldirg oplevet noget bedre menneske i mit liv. Hun var fuld af energi og livslyst. Kærlighed ofr følelser. Men stille og roligt, begyndte hun at glide ind i sig selv efter seks mdr. Hun bliver ked af det ude grund, og hun kunne blive sur og gal uden nogen grund. Hun sov ikke om natten og snakkede til sidste om selvmord.
Min kæreste fik i december 2008 stillet diagnosen "svært deprimeret". Hun har gennem en lang tid gået og blevet en anden, og delt sig i to personer. I denne uge fik hun af sin spykolog afvide at det kommer til at tage lang tid at blive rask, og hun ikke havde set toppen af isbjerget endnu.
Hun "slog op" grundet - citat: "... Jeg vil ikke tage dig med igennem dette, det fortjerne du ikke.", "Alle mine følelser til dig er væk langt inde i mig, og jeg føler kun at jeg har overskud til at varetage min depression, og det vigtigste for at få dagen til at fungere.", "Jeg ved at jeg inderst inde elsker dig, men kan ikke finde det..."
Hun vil gerne ud og være alene og finde sig selv og følelserne igen sagde hun.
Jeg vil gerne hører om ander der har samme oplevelse, og hvordan endte det?
Er det muligt at finde sammen igen hvis hun fåer det beder, og evt. hvor lang tid går der inden man kan begynde at snakke forhold igen?
Hvordan skal jeg forholde mig til hende?
Er der håb for en fremtid sammen igen?
Tak for jeres tid...
Mvh.
ChrisT08
Kommentarer
Jeg kan egentlig godt forstå, at hun melder sådan ud overfor dig, fordi det er VIRKELIGT barskt at være pårørende til psykisk syg.
Jeg selv fik diagnosen svær depression til at starte med, men havde haft det dårligt over længere tid før, jeg fik diagnosen...Har selv haft en kæreste, som blev frivilligt hos mig i et år, mens jeg hele tiden fik det dårligere og dårligere.
Ved godt at han ikke havde det nemt, da jeg skiftede personlighed og blev til denne "anden" person...
Og mine forældre siger ofte til familie og venner, at det de har været igennem med mig, ikke er for børn. Jeg er cutter, så mine forældre har set, hvor ondt jeg har haft det indeni, når de tilfældigvis kommer til at se mine ar.
Men for at vende tilbage til dig og hende, så kan du støtte hende så, godt du kan...og hvis du gerne vil vide noget mere om, hvordan en depression piller en ned inde fra, så læs en masse om det...så du bedre kan forstå hende...og ja det tager lang tid, inden hun er ovenpå igen....måske er hun ændret for altid...det er jeg hvert fald...så det kan været du ikke en gang kan lide hende, som hun er nu eller bliver til... Giv hende plads, men vær som en støtte for hende...da mange ikke kan forholde sig til, at den veninde de havde ikke er den samme mere, at hun har sin egen lille isoleret verden...
Så prøv at forstå at hun kun vil dit eget bedste... mere kan jeg ikke sige
Tower
Det tager lang tid at komme ovenpå igen, og jeg snakker ikke kun måneder - det kan tage halve og hele år.
Jeg går ud fra at hun får medicin, og måske kommer hun nok ovenpå igen til at kunne mærke sine følelser for dig igen. Men det er ikke til at vide.
Du skal gøre op med dig selv, hvor meget du vil give af dig selv og dit liv til hende, uden nogen form for sikkerhed for at du nogensinde får noget af det tilbage. Og du skal VIRKELIG holde fast i dig selv, dine følelser, dine grænser og hvad du kan magte. Giver du for meget ender du nemt i hendes sko. (Min mand kan fortælle hvad jeg mener.)
Når du har gjort op med dig selv hvad du kan og vil gøre for og med hende fremover, synes jeg du skal snakke med hende om det. Forklare at du har tænkt det igennem og at du gerne vil være der på den og den måde, hvis hun vil have det. At du vil sige pænt fra, hvis hun beder om mere end du kan give.
Held og lykke med det og pas nu godt på dig selv.