Indstillinger
hvor står jeg i dette spil.... Forvirret
Jeg føler mig så forvirret og aner ikke min levende råd.
Jeg gik ned med en depression somren 08 efter nogle måneders sygdom kom jeg på benene igen, men gik ned igen og det gik så op og ned, men noget er sket.. føler mig slet ikke tilpas i min nuværende tilværelse. Kom rigtig meget i tvivel om min fremtid og er det meget stadig. Jeg har står der er i mit liv at jeg er fælles ejer af hus, to hunde og kat med kæreste gennem 6 år. Jeg har altid holdt af ham, men er efter depressionen, er det kun gået en vej og det er bare ned af bakke. Føler vi falder længere og længere fra hinanden, nok til at jeg ikke føler at forholdet kan samles op igen eller hvad? Nogle dage håber jeg at han bare siger stop og sætter mig for døren, for så ville det gør en ende på mine tanker og andre dage føler jeg noget helt specielt...
Hvad fanden stiller man op jeg kan ikke sige at jeg ikke elsker ham men synes heller ikke omgang med ham er specielt hyggeligt mer.. nogle dage har jeg bare lysten til at sige at han skal finde på noget at lave så jeg kan være alene hjemme.. han er ikke typen der laver noget uden mig.Eller jeg kører mig en tur for at få fred.
Jeg er startet med at tage ud til venner og feste, drikke med veninderne og have det skide sjovt igen. oprør er der nogle der siger?
Jeg har brug for at få tømt ud da jeg er ved at gå helt ned.. ved ikke hvor jeg skal starte kan ikke overskue det overhovedet ikke. Går jeg hva'så med hundene, katten, hvornår bliver huset solgt og hvor meget gæld går vi hver til sit med, hvor skal jeg bor har jo dyr og huset skal der stadig betales på.
Han siger hele tiden at jeg har forandret mig, men er det normalt i forbindelse med en dression, puha er ved at gå i stykker.. ville ønske der var nogle der sku overtage hele dette marridt som jeg slet ikke ved hvad jeg skal stille op med.
Er det forbi eller er det bare depressionstanker/følelser der spiller ind? Jeg har altid sagt bliver der sagt pause kan man lige så godt sige farvel og den samme holdning har han, men hva nu hvis pausen er nødvendig og forholdet kan kører barefter.
Puha er det her forhold slut, kan en pause gøre en forskel eller gør det bare det hele meget tydeligere for mig at det ikke er her jeg skal være i mit liv.
Puha det er nok lidt rodet men aner ikke min levende råd.. vil hjem til min mor og græde der er ikke nogle der stiller spørgsmål til mig hele tiden...
Jeg gik ned med en depression somren 08 efter nogle måneders sygdom kom jeg på benene igen, men gik ned igen og det gik så op og ned, men noget er sket.. føler mig slet ikke tilpas i min nuværende tilværelse. Kom rigtig meget i tvivel om min fremtid og er det meget stadig. Jeg har står der er i mit liv at jeg er fælles ejer af hus, to hunde og kat med kæreste gennem 6 år. Jeg har altid holdt af ham, men er efter depressionen, er det kun gået en vej og det er bare ned af bakke. Føler vi falder længere og længere fra hinanden, nok til at jeg ikke føler at forholdet kan samles op igen eller hvad? Nogle dage håber jeg at han bare siger stop og sætter mig for døren, for så ville det gør en ende på mine tanker og andre dage føler jeg noget helt specielt...
Hvad fanden stiller man op jeg kan ikke sige at jeg ikke elsker ham men synes heller ikke omgang med ham er specielt hyggeligt mer.. nogle dage har jeg bare lysten til at sige at han skal finde på noget at lave så jeg kan være alene hjemme.. han er ikke typen der laver noget uden mig.Eller jeg kører mig en tur for at få fred.
Jeg er startet med at tage ud til venner og feste, drikke med veninderne og have det skide sjovt igen. oprør er der nogle der siger?
Jeg har brug for at få tømt ud da jeg er ved at gå helt ned.. ved ikke hvor jeg skal starte kan ikke overskue det overhovedet ikke. Går jeg hva'så med hundene, katten, hvornår bliver huset solgt og hvor meget gæld går vi hver til sit med, hvor skal jeg bor har jo dyr og huset skal der stadig betales på.
Han siger hele tiden at jeg har forandret mig, men er det normalt i forbindelse med en dression, puha er ved at gå i stykker.. ville ønske der var nogle der sku overtage hele dette marridt som jeg slet ikke ved hvad jeg skal stille op med.
Er det forbi eller er det bare depressionstanker/følelser der spiller ind? Jeg har altid sagt bliver der sagt pause kan man lige så godt sige farvel og den samme holdning har han, men hva nu hvis pausen er nødvendig og forholdet kan kører barefter.
Puha er det her forhold slut, kan en pause gøre en forskel eller gør det bare det hele meget tydeligere for mig at det ikke er her jeg skal være i mit liv.
Puha det er nok lidt rodet men aner ikke min levende råd.. vil hjem til min mor og græde der er ikke nogle der stiller spørgsmål til mig hele tiden...
Kommentarer
For det første vil jeg sige, at du har udtrykt dine følelser rigtig godt;) Det er altid plus, især når man har en depression og sidder i den tilstand at man ikke engang kan give udtryk for, hvad man føler. Så det skal du have ros for;)
Jeg har selv en mor der lider af en depression/angst. Hun har haft det siden midten af januar og der har være utrolige forandringer i hendes personlighed.
For en uge siden blev hun indlagt. Jeg snakker meget med lægerne og hendes kontaktpersoner, og de fortæller mig heletiden, at det er ganske normalt, at folk der lider af en depression forandrer sig. Men du finder dig selv igen, når du bliver rask igen. Måske får du en lidt mere anderledes livssyn, men når du ser dig i spejlet vil du genkende dig selv og måske være glad for de små forandringer der er sket med dig mens du var syg.
Jeg tror, at du oplever en belastning.. Kæresten, hunden, katten, huset, hverdagen og så depressionen oven i alt.. Det er ganske normalt og forståeligt at du har brug for "luft". Du skal heller ikke være bange for at sige fra tingene, hvis ikke du orker dem. Gør for Guds skyld hvad du har lyst til, man foretag dig aldrig store beslutninger mens du har din depression.
Hvis det vil hjælpe dig, hvilket jeg tror det vil, så tag på ferie..Bare en uges tid.. samle noget energi, og slap godt af mens du er afsted..
Jeg ved godt, at det er en meget hård periode, men du skal nok få det godt igen..;)
Forresten.. bruger du overhovedet noget medicin?
Mvh.
Sus.