Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

kan ikke komme af sex længere:(

Redigeret 28 januar, 2009, 13:16 i Mandlige sexproblemer
Hey

Jeg er en fyr på 23 år. Jeg har gennem de sidste par år haft svært ved at komme af sex, det sker meget sjældent efterhånden, er faktisk ikke sket de sidste 4 måneder. Jeg kan sagtens selv onnanere og der er det ikke noget problem, men under sex lykkedes det ikke rigtig for mig mere. Det er selvfølgelig meget rart at kunne holde flere timer og min kæreste siger det ikke generer hende, men det generer mig! Råd søges :)

Kommentarer

  • Hej

    Jeg har følgende ting, jeg vil gerne vil spørge dig om: (rækkefølgen er tilfældig)

    1) Tænder du på din kæreste?
    2) Har du været utro?
    3) Hvor ofte onanerer du ind imellem?
    4) Tager du af og til stoffer?
    5) Fejler du andet?

    mvh
    Anonym
  • Hey

    1) Jada og jeg har haft samme problem med de nok sidste 10-15 piger jeg har været sammen med, selvom jeg tændte på dem.
    2) Nej
    3) Forskelligt, nogle gange en gang om dagen andre gange kan der går 4-5 dage imellem.
    4) Nej, aldrig.
    5) Nej
  • Hej

    Det glæder mig, at du skriver som du gør. Utroskab og stoffer er triste faktorer, som du heldigvis ikke er ramt af.

    Mit bud er, at du prøver at droppe onanien i en periode. På den måde tror jeg, du vil opbygge en større seksuel "spænding", og at du serfor vil have nemmere ved at opnå udløsning ved samlejet.

    (På samme måde tror jeg også at mænd, der kommer alt for hurtigt, kan have fordel af at onanere et par timer før samlejet.)

    Jeg ønsker dig held og lykke.

    mvh
    Anonym
  • Hej

    Jeg kender til problemet, da min kæreste på 24 også sjældent kommer ved samleje. Derfor synes jeg, at det var rart at høre din version.
    Det har egentligt aldrig irriteret mig, at han ikke kommer så ofte, men ligger nok nærmere i mit baghoved som et par spørgsmål.
    Det skyldes nok mest, at jeg osse ønsker, at han føler det godt nok og hvad jeg kan gøre for at det bliver bedre.
    Generelt synes jeg, at det er svært at snakke med ham om, fordi jeg ikke vil "trykke" på hans mandighed. Og i virkeligheden er det jo mest for hans skyld, fordi jeg selv jo bliver godt nok tilfredstillet.
    Har du nogle råd til, hvordan jeg åbner emnet og får snakket med ham om det?

    Mvh

    Pige 22
  • Nu er det her jo et debatforum, så jeg håber det er i orden, at jeg kommer med et bud på svar til det spørgsmål, du stiller Anonym??

    Det største problem i parforhol er mangel på samtale. I har et forhold, jeg ved ikke, om I bor sammen, har tanker om, at det skal være jer to for livet, men det er også ligegyldigt; I har et forhold, der også er intimt.

    Hvis I mener det seriøst med hinanden, så er det en rigtig god ide at I øver jer i at tale sammen – også om dybtegående emner.
    Jeg ved derfor ikke, hvad du mener mht at ”trykke på hans mandighed”? Jeg mener, han føler sig vel trykket nok i forvejen, når han ikke kommer? Jeg kan slet ikke se, at der skulle være noget galt i, at du fortæller ham, at du er ked af, at han ikke kommer, da du gerne vil have, at han også får den gode oplevelse. Prøv f.eks. at foreslå, at I taler sammen om jeres fantasier. Der er fantasier, man drømmer om at få udlevet, og der er fantasier, man aldrig kunne drømme om, skal være andet end fantasier, men de er spændende at fantasere om, men også at tale om til hinanden og netop sådan noget viser en tillid og nærhed, der kan få jer nærmere til hinanden.

    Det kunne jo være, at han har en fantasi, som han godt kunne tænke sig at få udlevet, men heller ikke tør nævne for dig. Du skal naturligvis melde klart ud, hvis det viser sig at være en fantasi, som du ikke vil være med til, men bare det, at få talt ud om sådanne ting, kan muligvis hjælpe jer godt på vej.

    Du kan også fortælle ham det, hvis du er åben for andre stillinger, eller sex et andet sted end i sengen osv....

    Hvordan du åbner emnet? Ja, det kan vel være, når I f.eks. ligger og hygger jer i sengen, det behøver ikke være i forbindelse med sex, men på et tidspunkt, hvor I har det rart og hygger jer. Muligvis kan dt være, at han fortæller dig, at han også har det skidt med det, og så er det måske en god ide, I får talt om, at han måske skal have noget professionel hjælp, og i første omgang er det måske en god ide at tale med lægen, og der kan det være en god støtte at have kæresten med.

    Samme histrorie er også til Johnny, der startede tråden – prøv at tale med din kæreste om det, fortæl at du har det lidt skidt med det, om hun vil være med til, at I prøver noget andet for at se, om det skulle hjælpe.
  • anonym:
    Tror jeg du har ret i, kunne sagtens hjælpe, det er bare lidt svært, men det må jeg forsøge :)

    aka186:
    Tror ikke hans mandighed bliver specielt trykket hvis du siger det på en pæn måde. Det er selvfølgelig et tabu-emne, men altså det bliver i hvert fald ikke løst ved tavshed. Jeg har aldrig selv haft problemer med at snakke om det, men det har været svært at forklare min situation overfor piger da de ikke rigtig kan forstå det. Hvilket vel er logisk nok når jeg ikke engang selv kan forstå det :P. Min nuværende kæreste spørger mig heller aldrig til det, derfor bringer jeg det selv på banen istedet. Hvis din kæreste ikke vil snakke om det må han jo også bare sige det.

    Lotte:
    Har skam snakket meget med hende, men vi har ikke været sammen såå længe at jeg vil vove diverse nye ting, det har jeg dog gjort med tidligere partnere med stor succes :)
Log in eller Registrér for at kommentere.