Indstillinger
Må lige have lidt overblik
Hej alle - jeg har brug for at komme af med en masse tanker som jeg ikke rigtig kan rode rundt i længere uden at blive ked af det og frustreret, så jeg håber I vil prøve at se om I kan komme med nogle erfaringer og gode råd 
)
Min mand og jeg har været sammen i 8 år, vi har været gift i de 7. Min mand har en datter på 11 og hendes mor er også gift igen og har en dreng på 3. Vi har et godt forhold mellem de voksne, men min mands datter og jeg er aldrig blevet "slyng-veninder". Vi respektere hinanden (kniber lidt for hende nogen gange) og i betragtning af at vi knap nok ser hende hver anden weekend pga hendes mange fritidsaktiviteter, så går det fint.
Nu er det sådan at jeg er gravid) Vi har længe talt om det og prøvet på mange måder og endelig er det lykkedes os !
Men jeg kan simpelthen ikke finde ud af alle de trælse tanker jeg har omkring det at folk bavler om hvor skønt det er at min mands datter nu bliver storesøster ! Aldrig i mit liv har jeg troet at udtryk som hun er KUN halvsøster kan have nogen betydning for mig( Jeg føler virkelig en modstand mod at blive draget mere i familie med hende end jeg er i forvejen, hvilket jo er intet.
Jeg kan ikke se hende som en naturlig del af de første gæster der skal komme og besøge min mand og vores nye barn. Jeg har større nærhed med min nevø og ham mener min mand selvfølgelig er langt nede af "gæstestigen"
Jeg kan næsten give mig til at græde over tanker som hvis nogen vil påstå at mit barn ligner min mands og hans ex's barn. Jeg vil virkelig være ulykkelig hvis jeg "blot" fordi min mand har en datter, skal tvinges til at lege far, mor og BØRN i stedet for barn, hver anden weekend...
Øv det er nogle trælse tanker..jeg ved det godt. Men hvad gør man ??
)Min mand og jeg har været sammen i 8 år, vi har været gift i de 7. Min mand har en datter på 11 og hendes mor er også gift igen og har en dreng på 3. Vi har et godt forhold mellem de voksne, men min mands datter og jeg er aldrig blevet "slyng-veninder". Vi respektere hinanden (kniber lidt for hende nogen gange) og i betragtning af at vi knap nok ser hende hver anden weekend pga hendes mange fritidsaktiviteter, så går det fint.
Nu er det sådan at jeg er gravid
) Vi har længe talt om det og prøvet på mange måder og endelig er det lykkedes os !Men jeg kan simpelthen ikke finde ud af alle de trælse tanker jeg har omkring det at folk bavler om hvor skønt det er at min mands datter nu bliver storesøster ! Aldrig i mit liv har jeg troet at udtryk som hun er KUN halvsøster kan have nogen betydning for mig
( Jeg føler virkelig en modstand mod at blive draget mere i familie med hende end jeg er i forvejen, hvilket jo er intet.Jeg kan ikke se hende som en naturlig del af de første gæster der skal komme og besøge min mand og vores nye barn. Jeg har større nærhed med min nevø og ham mener min mand selvfølgelig er langt nede af "gæstestigen"
Jeg kan næsten give mig til at græde over tanker som hvis nogen vil påstå at mit barn ligner min mands og hans ex's barn. Jeg vil virkelig være ulykkelig hvis jeg "blot" fordi min mand har en datter, skal tvinges til at lege far, mor og BØRN i stedet for barn, hver anden weekend...
Øv det er nogle trælse tanker..jeg ved det godt. Men hvad gør man ??
Kommentarer
Først et stort til lykke med det barn du venter.
Men jeg er lidt rystet over de tanker du indvier os i.
Ingen kan tvinge dig til at elske din mands datter, MEN selv ville jeg nok have endog meget svært ved ikke at fatte kærlighed til en lille pige, som kom regelmæssigt i mit hjem fra hun var 4 til 11 år.
For dig en helt speciel lille pige, fordi hun er din mands datter.
En lille pige der burde kunne gøre krav på at blive mødt med stor forståelse og helst kærlighed.
Hvordan har din mand det med, at hans datter ikke er specielt velkommen i hans eget hjem?
Uanset om du kan forlige dig med tanken eller ej, er hans datter en del af jeres familie. Sådan er det bare.
Michelle træd varsomt nu, så du ikke ødelægger noget for dig selv og din lille familie.
Vigtigt er det, at din mands datter med stor kærlighed bliver informeret om, at hun bliver storesøster, så hun er forberedt på sin nye rolle.
Et godt råd, drag hende med ind i forberedelserne til den lille ny.
Lad hende få lov til at glæde sig med jer, hvis det er muligt for hende.
Hvis hun sporer din uvilje, kan hun næsten kun reagere stærkt negativt, til stor skade for harmonien i din lille familie.
Jeg håber, at du finder styrke til at klare opgaven.
Hun ER velkommen i vores hjem, hun har et skønt værelse som KUN bliver brugt 2½ dag hver anden uge og det værelse har jeg ordnet med hende og for hende.
Vi kan sagtens give hinanden et knus, jeg sørger for alt hvad der hedder personlig pleje for hun er så småt begyndt at være teenager og vil gerne dufte godt, få et dejligt bad og være pæn i tøjet.
Men hun er ikke min datter
Men hun kommer KUN hver anden weekend - oftere og oftere er det kun én weekend om måneden. Og fordi hun ALTID har haft et meget stort behov for at være sammen med sin far, ja så har jeg trådt et skridt tilbage og ladet dem være sammen. Jeg har bare været den svævende ånd over vandene der fik tingene til at være hyggeligt.
Men vi siger ikke hinanden ret meget og det er noget selv hendes mor har lagt mærke til og altid har været ok med. Vi har ganske enkelt ikke kemi sammen til mere end det der er. Og det er altså en GLAD pige vi får hjem til os skal jeg lige hilse og sige.
Men fordi samværet er så lidt og foregår meget mellem far og datter - ja så ser jeg hende ikke som en naturlig del af min graviditet. Jeg føler ikke trang til at skulle dele ret meget med hende - for vi deler stort set intet i almindelighed.
Undskyld.
Du har ret. Jeg har nok læst for meget mellem linierne. Det var nok det om respekten imellem jer og, at I havde et godt forhold mellem de voksne, og så kom der et men, da du beskrev forholdet til datteren.
Når det er sagt, så er det jo en ny situation for datteren, at hun nu skal til at dele sin far med en lille ny, så jeg mener fortsat at det er nødvendigt at træde varsomt.
Held og lykke med det hele.
.
Du skriver, at din nevø står dig nærmere end din steddatter. Ok. Men til gengæld står din steddatter nok noget tættere på din mand, hvad han da heldigvis også giver udtryk for, og det må du ganske enkelt respektere. Du har valgt en mand med børn af et tidligere forhold. Dem bliver du ganske enkelt nødt til at give plads i din familie.
Du lyder jo nærmest som om, du er jalous på din steddatter! Vær dog i stedet glad, hvis hun vil påtage sig en storesøsterrolle. Og når i ikke er blevet "slyngveninder", hvad man vel heller ikke behøves at blive, så kan det måske skyldes, at din steddatter fornemmer noget af samme modstand, som lurer mellem linierne på dit indlæg.
Jeg kan sagtens følge dig - jeg har været i en lignende situation. Og jo mere man prøver at elske dem, jo værre blir' det.
Men når dit barnet først kommer ud og navlesnoren er klippet, finder du ud af, at det ikke er din ejendom. Men et menneske du skal hjælpe frem i livet.
Ved at elske det, give det omsorg, opdrage det og pleje dets relationer.
Du behøver ikke have relationer til din mands datter, men du er nødt til at hjælpe dit barn med det, indtil det er stort nok til selv at kunne.
En storesøster er en MEGET vigtig og tæt relation, som kan give et livslangt og nyttigt forhold mellem de to. Tro mig - jeg har set hvilke forhold min datter har med sine. Hun er 22 nu. De betyder virkelig meget for hende og jeg er så glad for, at hun ikke har skullet lære dem at kende som stor, men at jeg satte mig selv til side, da hun var lille, "bed i det sure æble" og sørgede for at hun var sammen med dem.
Du bør skelne, hvad der hører til dig af følelser overfor din mands datter og hvad der vedrører dit barn i denne situation.
Du har valgt at få et barn med en far.
Du vidste der ville være en storesøster.
Du må tage ansvaret for din handling og alle de konsekvenser den har.
Held og lykke
Åhhhh, hvor ligegyldigt er det ikke? Storesøster skal have lov til at komme, når hun føler for det – og sådan skal det vel også være for nevøen.
Storesøster er, så vidt jeg kan læse, allerede storesøster, hvorfor hun selvfølgelig vil finde det spændende at blive en gang til, men det er da sikkert ikke for hende denne store aha-oplevelse, som det bestemt er for dig.
Det er dit første barn, men det er ikke din mands første. Hans datter har bestemt krav på, at han stadig er opmærksom på hende – det er ikke lige nemt for en sådan pige, nu er det både hendes mor og hendes far, der har nyt barn, som sikkert er mere elsket end hende. Det er ikke helt sikkert, det er sådan, der er, men det er en meget logisk konklusion for en pige, der oven i købet er på vej ud i en pubertet, usikkerhed og tvivl kommer til at fylde meget.
Din mand vil have ”lille ny” hver dag, men kun den store få dage om måneden. Hun har stadig krav på, at hans koncentration er på hende disse få dage i en del år fremover.
Og så er du bange for, om de kommer til at ligne hinanden? Det er da der overvejende sandsynlighed for – 50% af begge børn kommer fra det samme. Og hvorfor skulle det være så frygteligt, hvis folk ville sige, at de ligner hinanden?
Og hvad enten du har lyst til at lege det eller ej, så ER det far, mor og BØRN.
Jeg fornemmer – i lighed med de øvrige debattører – at jo, bevares, du har da hygget med hans datter, lavet værelse osv., men nu får I jeres EGET barn, så ville det i grunden være passende hvis hun ”dappede” af, ikke???
Har du overvejet at vende disse tanker med psykolog, inden du ødelægger denne pige – der sagtens kan mærke din stigende uvilje mod hende - og i øvrigt med stor sandsynlighed dit forhold til hendes far, med mindre han da er en total vatpose.
Ja, undskyld, jeg er barsk, men hvad er det her for noget?
Jeg synes, de andre er lidt hårde ved dig. Det ER altså rigtig svært at skulle forholde sig til mandens barn fra tidligere, når man står i den meget sårbare situation som det er at være gravid og skulle være mor for første gang.
Hvad siger din mand til det hele?
Jeg tror, det er vigtigt, at du får talt med ham om det.
Jeg synes, det er helt ok, at du som førstegangsfødende får lov at bestemme, hvem der skal være sammen med jer og hvornår. Det er det i alle andre situationer, men åbenbart ryger alle rettigheder som førstegangsfødende, hvis man også er bonusmor...sikke noget fis, undskyld
Du kan ikke udelukke hende og det læser jeg egentlig heller ikke, at du ønsker. Jeg synes, du skal sige, at hun selvfølgelig skal se den lille som en af de første, men at du derudover gerne vil have lidt tid alene med din mand, hvor I lærer den lille at kende og har tid til at finde jeres rutiner.
MVH
Lulu
følelser kan nogle gange være svære at styre ---jeg tror du er lidt jalux på din mands datter ---men du vidste jo at hun var der --og du ikke
ville have din mand helt for dig selv---
men du er den voksne og burde for meget længe siden søgt hjælp til at takle dit problem det har jo stået på i mange år ----den lille pige har det heller ikke for godt --både far og mor har andre kærester end hinanden
børn har svært ved at se på når mor og far kysser og krammer hinanden
endnu sværere har de ved at overvære når far og mor får nye kærester ----
de voksne tænker kun på deres egne følelser --og tænker meget lidt på hvad der rører sig i børnenes følelser ved skilsmisser
din mands datter er ikke dit barn --så klart er det at du har størst følelser for dit eget barn ----men tænk lige på at det kunne været dit barn der stod i den lille piges sted føl i dit inderste hvordan den tannke er --
så måske skulle du være lidt mere nærver for den pige som nu skal være store søster ---tag hende ind til dig og i sammen planlægger et hyggeligt forløb om den lille ny som er på vej
det er jeg sikker på vil give bonus i den lille familie --som vel gerne skulle have det hyggeligt mange år frem over