Indstillinger
Grund og modbehandling?
Ja kort og godt. 22 år og følte først angsten da jeg var 17 men tog lægerne 4-4.5 år kunne sige "du har angst".
Som så mange andre har det vendt om på mit liv. Hvis man skulle sige hvad type jeg VAR.
Nogen der har set The Dudesons? Tosset. Altid med på sjov. Ligeglad med hvad folk siger om en. Impulsiv. Glad. Osv.-
Nu? Alt det modsatte. It sucks. Ikke så meget angsten der presser nu men Irritationen. Unskyld spoget men "er så fucking" træt af det. Tit blevet spurgt om jeg havde depression. Men nej tror jeg ikke. når jeg hænger med vennerne er jeg sgu glad nok. Måske ikke helt til stede altid da tankerne flyver rundt. Men er sgu livsglad. Stod det til mig levede vi for evigt.
Men jo angsten. (lidt hyperkonter vel) siden jeg ikke kan tage at høre om døden. eller nogen der er syge og at jeg selv tænker. "hey måske fejler jeg det samme." Har været overdrevet svimmel. så meget jeg kun kunne gå med hovedet hængene ned mod den ene skulder., Åndenød. Hjærtebanken. Extraslag "som jeg tror det heder." Smærter div steder. osv. (største problem nu) er at jeg føler der er noget galt med min vejrtrækning. Trækker ikke vejret anderledes. (ikke for hurtigt eller for langsomt) men nogle gange gisper jeg efter vejret. Ikke helt vildt men måske en times tid hvor der går en 5 min imellem. Så lidt ligesom at have været ude at løbe. Kondien er self ikke helt i top da angsten fohidrer en i at lave meget men når jeg ser på min kammerat der ikke laver en skid og vejer over 110 kg "og er 180 - mig ca 184 og ca 76 kg. " kan jeg ikke sætte det i ´bås med kondi.
Lægerne har tjækket blod. Lyttet til lunger. tjækket hals osv. fik primicelin uden virkning., Så ved ikke lige hvad de´r skal prøves nu. Det vejrtræknings sjov hart stået på siden starten af december. så det er for lang tid til en infuenza: ?
Skulle have startet på uddandelse sidste mandag men har været sygemeldt og kan ikke se hvordan jeg skal kunne rende rundt sådan her.
Og angst delen tænker jeg meget over hvordan det er startet for at se om jeg kan modgå det.
Teorier er. inden for et år før det hele. "17 års alderen"
Blev kørt ned og fik hjærnerystelse og måtte ikke høre for højt musik eller se tv i et halvt år. Men var hurtigt på benene igen og ude at gøre hvad jeg plejede.
Og så det jeg tror mest men ved ikke om det kan gøre det.'
Sommeren da jeg var 17 snakkede jeg med min kæreste igennem ca 3 år i tlf der var på ferie og regnede ud "selvom hun nægter og alt pegede mod hun løj" at hun var mig utro. Jeg tog samme aften ud til en kammerat og røg en ordenlig omgang tjald' (jes jeg var sgu sej hehe) `Jeg begynder hurtigt at føle smørter inde i hovedet. Ikke udenpå. Som om der er 1000 søm der banker ind i hjernen på mig. Jeg går selfølgelig i panik og tænker jeg skal ud at have luft. "her kommer delen hvor folk tænker- Var da bare et trip" Men fandt ud af jeg skulle bevæge mig for at mindske smærterne. Så stod og gyngede frem og tilbage ude på gaden. Og hver gang jeg stod stille blev det være. Så jeg stod og gyngede i en halv time til en time og ville ringe til en ambulance. Men blev snakket ud af det da ham jeg var hos ikke ville have politiet op og se. Så spørgsmålet- kan det udløse det angst sjov jeg har rendt rundt med?
Udover det har jeg haft et total "8 mile´" liv. Været de lidt fatigere levesteder før i tiden. Mors kærester man har fightet med, Boet på gaden 1 måned omkring jul for en 2 år siden. (og mener boet på gaden- bænke og af og til hos venner) osv. Ting der kunne hav givet ar. Men på det punkt tror jeg at jeg er psykisk stærk nok til det ikke siger noget.
Famile genet er i top. Bestemor døde som 94 og hendes søster som 80 og noget. Og har ikke haft andre dødfald i familien i min tid.
Sorry for stilen og det rodede indhold. Men dansk var aldrig mit ynglingsfag i skolen haha.
Men nej alle råd accepteres. Vil ud og være mig selv igen. Leve mine drømme ud. Have en kæreste. (og som vennerne og jeg siger.) Kunne charme mig ind på enhver pige. Var en ægte Casinova. :P
Ja jeg er pissed over det og kan ikke acceptere det eneste der er af muligheder er "Æd denne pille".
Skulle nok nævne jeg ryger og har gjort siden jeg var en 10 år. med et halvt år røgfrit. Jubii (sucks) men lægerne har jo lyttet til lungerne flere gange og siger der intet er så burde ikke være noget.
Men vi angst folk stoler jo ikke 100% på de læger.
Nå jeg er færdig. Skriv endeligt din mening. Sorry for stavefejlene.
Som så mange andre har det vendt om på mit liv. Hvis man skulle sige hvad type jeg VAR.
Nogen der har set The Dudesons? Tosset. Altid med på sjov. Ligeglad med hvad folk siger om en. Impulsiv. Glad. Osv.-
Nu? Alt det modsatte. It sucks. Ikke så meget angsten der presser nu men Irritationen. Unskyld spoget men "er så fucking" træt af det. Tit blevet spurgt om jeg havde depression. Men nej tror jeg ikke. når jeg hænger med vennerne er jeg sgu glad nok. Måske ikke helt til stede altid da tankerne flyver rundt. Men er sgu livsglad. Stod det til mig levede vi for evigt.
Men jo angsten. (lidt hyperkonter vel) siden jeg ikke kan tage at høre om døden. eller nogen der er syge og at jeg selv tænker. "hey måske fejler jeg det samme." Har været overdrevet svimmel. så meget jeg kun kunne gå med hovedet hængene ned mod den ene skulder., Åndenød. Hjærtebanken. Extraslag "som jeg tror det heder." Smærter div steder. osv. (største problem nu) er at jeg føler der er noget galt med min vejrtrækning. Trækker ikke vejret anderledes. (ikke for hurtigt eller for langsomt) men nogle gange gisper jeg efter vejret. Ikke helt vildt men måske en times tid hvor der går en 5 min imellem. Så lidt ligesom at have været ude at løbe. Kondien er self ikke helt i top da angsten fohidrer en i at lave meget men når jeg ser på min kammerat der ikke laver en skid og vejer over 110 kg "og er 180 - mig ca 184 og ca 76 kg. " kan jeg ikke sætte det i ´bås med kondi.
Lægerne har tjækket blod. Lyttet til lunger. tjækket hals osv. fik primicelin uden virkning., Så ved ikke lige hvad de´r skal prøves nu. Det vejrtræknings sjov hart stået på siden starten af december. så det er for lang tid til en infuenza: ?
Skulle have startet på uddandelse sidste mandag men har været sygemeldt og kan ikke se hvordan jeg skal kunne rende rundt sådan her.
Og angst delen tænker jeg meget over hvordan det er startet for at se om jeg kan modgå det.
Teorier er. inden for et år før det hele. "17 års alderen"
Blev kørt ned og fik hjærnerystelse og måtte ikke høre for højt musik eller se tv i et halvt år. Men var hurtigt på benene igen og ude at gøre hvad jeg plejede.
Og så det jeg tror mest men ved ikke om det kan gøre det.'
Sommeren da jeg var 17 snakkede jeg med min kæreste igennem ca 3 år i tlf der var på ferie og regnede ud "selvom hun nægter og alt pegede mod hun løj" at hun var mig utro. Jeg tog samme aften ud til en kammerat og røg en ordenlig omgang tjald' (jes jeg var sgu sej hehe) `Jeg begynder hurtigt at føle smørter inde i hovedet. Ikke udenpå. Som om der er 1000 søm der banker ind i hjernen på mig. Jeg går selfølgelig i panik og tænker jeg skal ud at have luft. "her kommer delen hvor folk tænker- Var da bare et trip" Men fandt ud af jeg skulle bevæge mig for at mindske smærterne. Så stod og gyngede frem og tilbage ude på gaden. Og hver gang jeg stod stille blev det være. Så jeg stod og gyngede i en halv time til en time og ville ringe til en ambulance. Men blev snakket ud af det da ham jeg var hos ikke ville have politiet op og se. Så spørgsmålet- kan det udløse det angst sjov jeg har rendt rundt med?
Udover det har jeg haft et total "8 mile´" liv. Været de lidt fatigere levesteder før i tiden. Mors kærester man har fightet med, Boet på gaden 1 måned omkring jul for en 2 år siden. (og mener boet på gaden- bænke og af og til hos venner) osv. Ting der kunne hav givet ar. Men på det punkt tror jeg at jeg er psykisk stærk nok til det ikke siger noget.
Famile genet er i top. Bestemor døde som 94 og hendes søster som 80 og noget. Og har ikke haft andre dødfald i familien i min tid.
Sorry for stilen og det rodede indhold. Men dansk var aldrig mit ynglingsfag i skolen haha.
Men nej alle råd accepteres. Vil ud og være mig selv igen. Leve mine drømme ud. Have en kæreste. (og som vennerne og jeg siger.) Kunne charme mig ind på enhver pige. Var en ægte Casinova. :P
Ja jeg er pissed over det og kan ikke acceptere det eneste der er af muligheder er "Æd denne pille".
Skulle nok nævne jeg ryger og har gjort siden jeg var en 10 år. med et halvt år røgfrit. Jubii (sucks) men lægerne har jo lyttet til lungerne flere gange og siger der intet er så burde ikke være noget.
Men vi angst folk stoler jo ikke 100% på de læger.
Nå jeg er færdig. Skriv endeligt din mening. Sorry for stavefejlene.
Kommentarer
'... Udover det har jeg haft et total "8 mile´" liv. Været de lidt fatigere levesteder før i tiden. Mors kærester man har fightet med, Boet på gaden 1 måned omkring jul for en 2 år siden. (og mener boet på gaden- bænke og af og til hos venner) osv. Ting der kunne hav givet ar. Men på det punkt tror jeg at jeg er psykisk stærk nok til det ikke siger noget...'
Det er netop sådan noget her, der giver en glimrende grobund for angst senere i livet. Jeg tror, at den slags oplevelser netop har alt at sige. Ja, man kan blive psykisk stærkere af den slags oplevelser, men man bliver samtidigt også meget psykisk sårbar. Sårbarheden og styrken hænger tæt sammen og er to sider af samme sag. Man fortrænger bare ofte sårbarheden for at kunne overleve, for overlevelse kræver netop al éns styrke.
Man må altså lægge låg på sårbarheden for at overleve og det betyder, at mange render rundt med en skjult depression neden under aggressionerne, kampånden, styrken, morskaben, sjovheden og alle de måder, vi ellers holder os beskyttede på. Har man meget fortrængt vrede og/eller meget sårbarhed, så er det nok næsten uundgåeligt, at man lider af angst.
Angst kan give sig udslag på så mange forskellige måder. Bl.a. også som fysiske symptomer. Hvis man fokuserer på dem, så kan man overføre angsten til kroppen og tro, at man lider af alle mulige sygdomme. Det betyder også, at så forholder man sig ikke til, at kroppens signaler kun er symptomer på nogle andre problemer - der handler om fortidens følelsesmæssige sår og måske nogle ting i éns nutid, der stadigt ikke fungerer godt nok.
Jeg citerer noget af det sidste, du skriver:
'... Vil ud og være mig selv igen. Leve mine drømme ud. Have en kæreste. (og som vennerne og jeg siger.) Kunne charme mig ind på enhver pige. Var en ægte Casinova. :P
Ja jeg er pissed over det og kan ikke acceptere det eneste der er af muligheder er "Æd denne pille"...'
Det er bare så fedt, at du har denne styrke og fremdrift i dig, der siger, at du vil ud og være dig selv og leve dine drømme ud. De visioner kan være din drivkraft frem mod det liv, du ønsker dig. Du har helt klart viljen og den indre styrke, så er det 'bare' at finde måden at gøre det på.
Den eneste mulighed er IKKE medicin. Godt at du ikke kan acceptere, at det skulle være løsningen på alle problemer.
Der er en anden mulighed - terapi hos en psykolog eller terapeut. Men der støder man så på et andet problem. Det er desværre svært at få en henvisning til psykolog gennem lægen og skal man selv betale, så er det dyrt og det er der mange, der ikke har mulighed for.
Spørgsmålet er så om denne løsning med terapi overhovedet er noget du på nuværende tidspunkt kunne tænke dig.
Hilsen Helene
Hvordan det vil gå rent praktisk, må løse sig hen af vejen. Det vigtigste er, at du har søgt den fornødne hjælp, så du er på vej.
Held og lykke med det.
Hilsen Helene
Det værste er angsten forud. Når du først er der, så har du overvundet dig selv og så er du garanteret mindre bange allerede næste gang.
Held og lykke. Det er godt gået. Det er den, der overvinder sig selv, der er stærkest :-)
Mange hilsner Helene
Er det hos en psykolog - eller? Og skal du afsted igen?
Noget i samme dur, ja. Jeg kender ialtfald til angst, et hårdt liv, viljen til og kampen for at få mig et godt liv og til et terapiforløb. Yderligere kan du læse under min profil.
Mange hilsner Helene
Men jo kiggede lige inde på profilen. Kan godt følge dig i det med hovedpinen.
Nå men man må se hvad der sker..