En historie om kønsvorter til de bekymrede
Hej alle.
Jeg har set mange indlæg herinde, hvor folk fortæller deres historier om kønsvorter, der bliver ved med at komme igen. Jeg vil nu give et lille håb til dem, der sidder og bliver sortseere! Det kan ende godt, også for jer!
Jeg fik kønsvorter da jeg lige var fyldt 16. Jeg blev smittet ved mit første samleje nogensinde og det var derfor et KÆMPE chock for mig, især da jeg senere fandt ud af at fyren havde været sammen med mig velvidende at han havde det! Jeg blev meget forskrækket da jeg en morgen vågnede op og med det samme kunne mærke at der var noget helt galt for neden (det kom først et par måneder efter samlejet). Først kunne jeg ikke finde ud af hvad det var, det var hårdt og væmmeligt. Da jeg fik fat i et spejl fik jeg kvalme over at se hvad der var sket med mig. Det var små, hårde og knudrede vorter. Jeg følte mig meget ulækker og skyndte mig op til lægen. Jeg fik udleveret noget blåt stads, der skulle smøres på, og det sved AF HELVEDE TIL, og gjorde det kun værre, jeg fik flere vorter. Jeg gik op til min læge igen efter 2 ugers tid og blev henvist til en klinik. Her fik jeg frysebehandlinger, det gjorde ondt, men jeg fik ikke sår af det eller noget. Jeg bad lægen give lidt ekstra med "frysestrålen" ved en af behandlingerne (der gik nogle uger i mellem hver behandling, men jeg ville bare have dem VÆK), hvorefter jeg tydeligt kunne se at vorternes antal og størrelse var ved at aftage voldsomt efter at hun havde "frosset mig" mere end normalt. Hun sagde at hun havde været hård ved mig den dag, men jeg fik altså aldrig sår eller andet, det gjorde bare ondt - og efter denne behandling forsvandt mine kønsvorter fuldstændig. Da jeg kom op til hende igen var hun meget overrasket over, at de var væk. Der er nu gået 2 år og jeg har ikke haft noget siden. HVER morgen er det første jeg gør at mærke efter, for jeg er stadig bange for at det kommer igen.
Det er forfærdeligt at have kønsvorter, man føler sig så ulækker og beskidt. Til alle jer derude - stol aldrig på én i forelskelsens rus, det ødelagde meget for mig at gøre det. Tænk en ekstra gang - der er ingen skam i at bede din partner om at blive tjekket og at SE resultatet (tag med på hospitalet), eller at bruge kondom til du er sikker på vedkommende ikke er en idiot. Det er heller ikke sikkert at din partner VED at han/hun har det, så få det endelig tjekket, kønsvorter er IKKE bare en hurtig omgang piller og så er dét overstået, det er smertefuldt og varer noget tid.
Nogle gange skal der en hårdere omgang behandling til, virusser er generelt svære at slippe af med! Undersøg dine muligheder.
Opgiv ikke håbet!
Jeg har set mange indlæg herinde, hvor folk fortæller deres historier om kønsvorter, der bliver ved med at komme igen. Jeg vil nu give et lille håb til dem, der sidder og bliver sortseere! Det kan ende godt, også for jer!
Jeg fik kønsvorter da jeg lige var fyldt 16. Jeg blev smittet ved mit første samleje nogensinde og det var derfor et KÆMPE chock for mig, især da jeg senere fandt ud af at fyren havde været sammen med mig velvidende at han havde det! Jeg blev meget forskrækket da jeg en morgen vågnede op og med det samme kunne mærke at der var noget helt galt for neden (det kom først et par måneder efter samlejet). Først kunne jeg ikke finde ud af hvad det var, det var hårdt og væmmeligt. Da jeg fik fat i et spejl fik jeg kvalme over at se hvad der var sket med mig. Det var små, hårde og knudrede vorter. Jeg følte mig meget ulækker og skyndte mig op til lægen. Jeg fik udleveret noget blåt stads, der skulle smøres på, og det sved AF HELVEDE TIL, og gjorde det kun værre, jeg fik flere vorter. Jeg gik op til min læge igen efter 2 ugers tid og blev henvist til en klinik. Her fik jeg frysebehandlinger, det gjorde ondt, men jeg fik ikke sår af det eller noget. Jeg bad lægen give lidt ekstra med "frysestrålen" ved en af behandlingerne (der gik nogle uger i mellem hver behandling, men jeg ville bare have dem VÆK), hvorefter jeg tydeligt kunne se at vorternes antal og størrelse var ved at aftage voldsomt efter at hun havde "frosset mig" mere end normalt. Hun sagde at hun havde været hård ved mig den dag, men jeg fik altså aldrig sår eller andet, det gjorde bare ondt - og efter denne behandling forsvandt mine kønsvorter fuldstændig. Da jeg kom op til hende igen var hun meget overrasket over, at de var væk. Der er nu gået 2 år og jeg har ikke haft noget siden. HVER morgen er det første jeg gør at mærke efter, for jeg er stadig bange for at det kommer igen.
Det er forfærdeligt at have kønsvorter, man føler sig så ulækker og beskidt. Til alle jer derude - stol aldrig på én i forelskelsens rus, det ødelagde meget for mig at gøre det. Tænk en ekstra gang - der er ingen skam i at bede din partner om at blive tjekket og at SE resultatet (tag med på hospitalet), eller at bruge kondom til du er sikker på vedkommende ikke er en idiot. Det er heller ikke sikkert at din partner VED at han/hun har det, så få det endelig tjekket, kønsvorter er IKKE bare en hurtig omgang piller og så er dét overstået, det er smertefuldt og varer noget tid.
Nogle gange skal der en hårdere omgang behandling til, virusser er generelt svære at slippe af med! Undersøg dine muligheder.
Opgiv ikke håbet!
Kommentarer
dejligt at der er en god historie om kønsvorter, jeg er også blevet smittet af min kæreste, han vidste ikke at han havde det, så kunne ikke rigtig blive sur på ham.
Jeg tror også jeg er ved at være rask nu,men det har været en lang og hård kamp, skal til kontrol her i febuar.
Håber på at de siger at de ikke er kommet igen
Med venlig hilsen
mille
Først vil jeg sige mange tak for din beroligende besked.
Jeg ville bare lige høre dig om da du fik frysebehandlinger blev tilbudt bedøvelse?, er utroligt bange for at det gør så ondt.
Jeg har prøvet at få frosset en fodvorte, (ved det ikke er det samme) og der var jeg så tæt på at tudebrøle, da det gjorde så ondt.
Med venlig hilsen Mai Busse.
Jeg har som du kan læse i en anden tråd ikke været helt så heldig med at bekæmpe mine kondylomer. Men det betyder at jeg har en masse erfaring.
Frysning er faktisk den form for behandling som gør mindst ondt og giver færrest smerter efterfølgende. Der fryses oftes 2 gange lige efter hinanden, og samlet set kan det give 2 sekunders smerte (kulde). Efter ca. en uge falder det øverste lag hud af men det gør ikke noget for der er allerede ny hud inden under.
Bedøvelse har du på ingen måde lyst til at få. Det gør simpelthen så ondt at blive bedøvet at det på ingen måde kan betale sig i forhold til hvor lidt ondt det gør at blive frosset. Du kan evt købe noget bedøvende creme på apoteket fx xylocain og påføre det en halv time inden du skal behandles. Det virker rigtig godt for nogen
Pøj med det
Jeg tænkte mere op fuldbedøvelse, end lokalbedøvelse.
Jeg har nemlig læst mig frem til at man også kan få laser.
De gange jeg er blevet behandlet med laser har jeg været på klinikken ca. 10 minutter.
For mit vedkommende er selve behandlingen ikke det store problem. Det er de efterfølgende 2-3 uger med meget stærke, konstante smerter.
gør det lige så ondt i skridtet eller hvad ? er bare så bange har grædt og grædt siden igår, synes det er så urimeligt.
og lægen var så ubehagelig og dømte mig helt vildt og blev ved med at sige at det var min egen skyld og at nu hvor jeg havde fået det, havde jeg da helt sikkert også en masse andre ting, og at jeg som 18 årig lige skulle tænke mig om. er bare så ked af det
hilsen en ulykkelig pige
kan virkelig ik blive ved med at leve med det her. føler mig så klam og ulækker. og jeg stor i et dilemma om om jeg skal beholde det barn jeg er gravid med. men er kun ca en måned henne. men hvis jeg nu gør, kan det så smitte barnet?
kan virkelig ik blive ved med at leve med det her. føler mig så klam og ulækker. og jeg stor i et dilemma om om jeg skal beholde det barn jeg er gravid med. men er kun ca en måned henne. men hvis jeg nu gør, kan det så smitte barnet?