Sommerferie med ny kæreste

slettet10733

Min kone og jeg har i går besluttet at lade os skille fordi hun har været utro med en mand i et par måneder, der bor næsten 200 km. væk. De har stadig et forhold og har også tænkt sig at fortsætte. Vi har ikke informeret børnene endnu på 8 og 5 og bor også stadig sammen i vores fælles hus - bare hver for sig.

Pga. boligsituationen og økonomi regner vi med at bo sammen nogle måneder eller lignende og så vurdere hvad vi skal gøre. Da vi jo bor sammen kan hun ikke introducere sin nye kæreste for børnene så vi er nødt til at være flyttet fra hinanden et stykke tid før det kan lade sig gøre.

Hun mener ligesom jeg, at børnene først skal vænne sig til situationen, men på den anden side så har hun også travlt. Godt nok har vi kun slutningen af januar, men hun har meget travlt med at arrangere sommerferie sammen med den nye kæreste og vores børn.

Vores børn går meget op i, at sommerferie er et højdepunkt i familien og, at det er noget vi gør sammen. Jeg har fortalt hende, at hun skal være indstillet på at holde sommerferie uden ham, hvis de først introduceres for ham engang i forsommeren. Jeg er bange for, at mine børn vil savne deres far og føle, at det er helt forkert placeret

Hvad synes I?

slettet641

Det lyder i mine ører simpelthen for ondt, at påtvinge børnene at dele deres mor med hendes nye kæreste i sommerferien.

Hvordan kan hun dog finde på det?

Børnene er endnu ikke introduceret om den nye kæreste, de ved ikke, at I skal skilles?

Der bør gå meget lang tid, før børnene præsenteres for den mand, og endnu længere tid før de skal på ferie med ham.

Et er at bringe kaos ind i børnenes liv i form af skilsmisse, men at gøre det uden at tage det mindste hensyn til børnenes følelser????

Lad din kone forelægge det for skolepsykologen, så skal I bare høre.

Du skriver intet om dine egne følelser, men du bør træde i karakter NU for børnenes skyld.

slettet10733

Hej!

Tak fordi du er enig med mig.

Jeg har sådan set sagt det du siger, men nogle gange kan børnene desværre komme i anden række når nogle er nyforelskede. Det er som om hendes holdning til børnene har ændret sig og jeg er bare en idiot, der ikke ved noget om det. En ting er at lære ham at kende. En anden ting er at tage på ferie sammen som jeg mener kan være en traumatisk oplevelse når det at holde ferie sammen trods alt er en familieting. Traumatisk er måske et hårdt ord, men det er en stor forandring at have en anden far med på ferie mens den rigtige far sidder derhjemme.

Jeg ved ikke hvor meget man har at sige når man først har indgivet skilsmissepapirerne. Så kan den anden part vel gør hvad hun vil i den periode hun har børnene. Det med skolepsykologen er i øvrigt en god idé jeg ikke har tænkt på.

slettet641

Hej igen.

Du bruger ordet traumatisk. Det er absolut det rette ord. En skilsmisse er i sig selv en traumatisk oplevelse, som de fleste børn kun kommer rimeligt igennem, når forældrene udviser stor forståelse, empati og hensyn.

Mon det er muligt for dig, at få "nogen udefra" til at tale din kone til fornuft. Børnenes morforældre, eller måske en med en vis autoritet, som din kone måske vil lytte til.

Det skal jo helst være før børnene får psykiske skader.

Det må være rigtig hårdt for dig, jeg kan sagtens sætte mig ind i den magtesløshed, som enhver ville føle i dit sted.

Mine bedste ønsker for dig og dine børn.

slettet10733

Hej og tak for dit gode svar.

Det er rigtig. Man kan også bruge andre udefra til at sige nej. Som fx. bedsteforældre.

Tak.

lotte123

Jeg er fuldstændig enig med de øvrige debattører, og tænkte først, at jeg slet ikke ville gå ind i det, men jeg føler alligevel behov for at give mit ”pip” med.

Børn – selv mindre børn – kan tydeligt fornemme det, når der er noget galt. De bør have besked om jeres beslutning hurtigst muligt. Det er sådan set deres familie, der er ved at blive opløst, de har krav på at vænne sig til tanken, de har krav på at have tid til det. Jeg mener egentlig også, at de har krav på at få at vide, at mor har mødt en ny mand, men det kan selvfølgelig diskuteres.

Så kan det i øvrigt være, det helt giver sig selv, for så kan det være, at børnene slet ikke har lyst til at tage med på omtalte ferie.

Du skriver citat.: ”men nogle gange kan børnene desværre komme i anden række når nogle er nyforelskede. ” Hvorfor i alverden skal de så med på den ferie? Jeg synes bestemt, hun skal have lov til at tage på kærlighedsferie med kæresten alene. Hun skal have at vide, at det vil være frygteligt traumatisk for børnene at opleve deres mor kysse,kramme osv. lige foran dem med en fremmed mand. De vil jo også finde dem i sengen sammen. Jeg er helt enig i, at det da er den sikre vej til at ødelægge børn.

Børnene glæder sig til den årlige familieferie, de har krav på allerede nu at få at vide, at sådan er det ikke i år.

Jeg synes prisen, din kone skal betale er, at i år holder hun ikke ferie med dem – eller hvis hun gør, så gør hun det alene. Til gengæld synes jeg så, at du sammen med dine børn så skal planlægge en telttur eller lignende – udelukkende på børnepræmisser.

Og jo, det kan så godt komme til at se ud som om, I så vil til at kæmpe om børnenes gunst, men der er I jo så nødt til at være de voksne. Du skal 100% over for børnene udtrykke din sympati overfor din kones handling. Du er nødt til at påtage dig en skyld, så børnene kan forstå, at det ikke kun er hende, der er en heks; for naturligvis er der en grund til at din kone har fundet en anden.

Sådanne spidsfindige ting kan børn ikke forstå, men de er nødt til at forstå, at voksne gør uforståelige ting, men at der ikke på noget tidspunkt skal være tvivl om, at I begge elsker dem over alt.

Du nævner ikke noget om, hvordan I vil dele børnene – det skal I også have på plads, og her er børnene så små, at de ikke skal involveres i beslutningen, men de skal være sikre på, at I er enige om det. Og så skal I begge øve jer kraftigt i, aldrig nogen sinde at tale dårligt om den anden foran børnene. Det er svært, så det kræver megen øvelse.