Indstillinger
til helene2
Tak for dit meget lange og relevante svar til mig.Det der er så svært for mig, er at der er ting ved mit arbejde som jeg godt kan lide, der er opgaver som jeg gerne vil løse. Det der er vanskeligt derude er især ledelsen. Jeg føler ikke at de har været særlig hjælpsomme eller forstående overfor mig i forbindelse med at jeg var syg for 2 år siden. Jeg syntes faktisk at de har behandlet mig dårligt, og måske har det arbejdsmiljø derude været med til at jeg nu er syg. Jeg er derfor splittet, en del af mig har lyst til at løbe skrigende væk, og en anden del ønsker at vende tilbage, for du har tildels ret. Jeg kender ganske få mennesker i mit liv, og gennem sit arbejde har man jo nogen social kontakt med de mennesker man arbejder sammen med. Mister jeg mit arbejde vil min ensomhed blive større føler jeg. Giver det mon nogen mening ? jeg er virkelig forvirret
Kommentarer
Du er jo sygemeldt nu og den tid er god at bruge til eftertanke, så du kan prøve at få løst de problemer, der (måske) er med til at gøre dig syg. Bare at gå hjemme og spekulere på, om du bliver arbejdsløs og så vende tilbage til det samme, uden at der er sket nogle forandringer, vil med en vis sandsynlighed betyde, at der går et stykke tid, så ryger du ned endnu engang. For ingenting er forandret og løst. Tiden kan udnyttes konstruktivt, hvis du får afdækket problemet og arbejder dig hen mod en løsning.
Det er ledelsen, der skaber arbejdsklimaet, tonen og stemningen på en arbejdsplads. En dårlig ledelse vil smitte af hele vejen 'nedad' i hierakiet.
Det er næppe relevant at søge andet arbejde på nuværende tidspunkt, mens du er sygemeldt men man kan jo tænke tanken. Når du er kommet mere ovenpå, kan du så søge et andet arbejde, hvor du kan få nogle lignende opgaver, som du godt kan lide?
Man får ikke noget bedre end det, man lader sig nøjes med. Skal du have noget bedre, end det du har nu, så er du nødt til selv at handle for at skaffe dig noget bedre. Det kunne f.eks. være gennem aktiv jobsøgning, hvor du måske stadigt er i dit nuværende job, mens du leder efter noget bedre?
Når en del af én har lyst til at rende skrigende væk, så er der al mulig god grund til at lytte til disse impulser. Så begår du vold mod dig selv, når en anden del af dig selv så tvinger dig til at blive i noget, du inderligt vil væk fra. Det vigtigste af alt er at lytte til sig selv og forholde sig til det, man hører - selvom det er uvelkomment og skaber nogle andre problemer.
Hvis du går i dialog med dig selv, så vil du sidde som to personer, hvor den ene siger: 'Jeg kan ikke lide at være der, jeg vil bare ikke tilbage, jeg vil væk derfra' og den anden del siger: 'Jamen, du kan vel forstå, at vi er nødt til at tage tilbage, for ellers bliver vi for ensomme. Vi er nødt til at have nogen at være sammen med'. Kunsten er at finde en løsning som begge parter kan være tilfredse med.
Det giver bestemt mening, at din ensomhed ville blive større, hvis du mister dit arbejde. Men det er lidt en illusion. For det kan godt være, at du lige i øjeblikket føler dig mindre ensom, fordi du har dine kollegaer omkring dig men når det er på en arbejdsplads, du dybest set ikke er tilfreds med at være på, så er det lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det varmer et øjeblik men bagefter bliver det endnu koldere. På længere sigt bliver man mere ensom indeni, når man er sammen med mennesker, man dybest set ikke føler sig bekræftet, forstået og bakket op af.
Derfor handler det meget om, hvad du kan gøre ved ensomheden. Man kan sige at igennem sit arbejde, får man på en let måde den nødvendige sociale kontakt i dagligdagen, men den er næppe nok til at fylde én og give én ny positiv energi og glæde m.m. Fordi den er arbejdsbaseret og derfor noget upersonlig.
Men det kan jo være meget svært eller endda umuligt at finde andre måder at få det sociale behov tilfredsstillet, hvis man ikke har så nemt ved det sociale.
Som jeg skrev i mit første svar, så kan én måde at gøre det på være, at man engagerer sig i noget, så man igennem en fælles interesse kan komme noget ud mellem andre. Ikke for at møde nye venner eller ny kæreste men fordi, det er noget, man gerne vil beskæftige sig med, fordi det giver glæde, morskab eller ny kunnen eller viden - hvad man nu har brug for.
Det er i princippet ikke stort anderledes end på en arbejdsplads. Her er man også sammen med vilkårlige mennesker, fordi man har en fælles 'sag' (arbejdet). Forskellen ligger i, at en fritidsinteresse vælger man for sin egen skyld og af lyst. Dette giver et helt andet grundlag for fællesskab og positive energier. Men man føler sig også mere udsat, netop fordi man jo kunne vælge at lade være og dermed beskytte sig selv mod nederlag og skuffelser.
Verden er objektivt set fyldt med muligheder og tilbud. Det er kun éns egne følelser, der står i vejen for én og får mulighederne til at føles som umuligheder. Måske du kan prøve at granske lidt i, hvad det er for følelser, der får mulighederne til at føles umulige?
Det skal lige siges, at for mit eget vedkommende har det været nødvendigt med terapi for at få løst op for disse problemer.
P.S.: Hvis du bor i Københavnsområdet er der noget, der hedder 'Københavnerlogen' (http://www.logen.dk/shop/default.asp). Her er forskellige aktiviteter, som man deltager i efter lyst og interesse.
Mange hilsner Helene