Jeg er SÅ fristet...hjælp mig...hvad gør jeg??
Skal prøve at gøre min historie kort.
Har været samme med min mand i 11 år, har to børn på 2 +5 år. For 1 år siden havde vi det rigtig dårligt sammen, forstået på den måde, at vi skændes meget og vores kommunikation var dårlig. Efter at min mand havde ”muret sig inde” og været tvær i ca. 2 ½ måned flyttede han fra den ene dag til den (jeg havde foreslået eks. parterapi). Han skulle ud og finde ud af, om han elskede mig på den måde han troede han gjorde og fordi han troede på, at det ville løse de problemer vi havde.
Bogstaveligt talt sad jeg så alene den lørdag aften med to små børn og græd, græd og græd. Jeg fandt ud af dagen efter, at han havde været i byen den aften og den efterfølgende uge boede han hos en kollega, hvorefter han flyttede i sin egen lejl. Det hele gik MEGET stærkt og jeg fattede minus.
Tiden gik og 3 mdr. senere ville han ind i varmen igen. Han har fortrudt det hele og vupti jeg lukker ham ind, for jeg er totalt nede i kælderen, bange og usikker og savner og hader ham på samme tid. Han flytter tilbage og vi begynder til parterapi sammen. Vi finder virkelig de vise sten og aldrig har vi haft det så dejligt som nu.
Meeennn…nu er der pludselig sket noget foranderligt med mig. Jeg er blevet mere udadvendt og har ekstrem meget brug for bekræftelse og opmærksomhed. Jeg mærker først nu den smerte han har påført mig og det er som om, at jeg er ved at vende tilbage til; Gud hvor jeg hader det du gjorde dengang!!!
Jeg er begyndt at skrive med en tidl. ekskæreste og han tænder mig for vildt. Jeg MÅ bare møde ham, men det kan jeg jo ikke. Han rumsterer i mit hoved konstant og jeg kan ikke slippe ham af mine tanker.
Men hvad gør jeg nu?? Skal jeg blive i mit forhold som jeg jo sådan set er glad for (vi skændes ikke, han tager mere del derhjemme end nogensinde før ect. ). Jeg kan ikke få mig selv til at være min mand utro, men hvornår er fristelsen så stor, at man MÅ prøve det?
Skal jeg forlade mig mand og mine unger for måske bare en engangsknald…….?? Jeg elsker min mand overalt på Jorden og han er den dejligste og kærligste mand, men måske er vi bare vokset fra hinanden efter 11 år sammen???!!??!!
Det skal lige siges, at min mand har gjort ALT hvad der står i hans magt for at bevise sin kærlighed til mig og ungerne og jeg ved at han har fortrudt hans valg dengang SÅ meget. Det er ikke beviser for hans kærlighed jeg mangler…men hvad er det så??
Åhh…hjælp en kvinde der er ved at falde om af spekulationer….
Har været samme med min mand i 11 år, har to børn på 2 +5 år. For 1 år siden havde vi det rigtig dårligt sammen, forstået på den måde, at vi skændes meget og vores kommunikation var dårlig. Efter at min mand havde ”muret sig inde” og været tvær i ca. 2 ½ måned flyttede han fra den ene dag til den (jeg havde foreslået eks. parterapi). Han skulle ud og finde ud af, om han elskede mig på den måde han troede han gjorde og fordi han troede på, at det ville løse de problemer vi havde.
Bogstaveligt talt sad jeg så alene den lørdag aften med to små børn og græd, græd og græd. Jeg fandt ud af dagen efter, at han havde været i byen den aften og den efterfølgende uge boede han hos en kollega, hvorefter han flyttede i sin egen lejl. Det hele gik MEGET stærkt og jeg fattede minus.
Tiden gik og 3 mdr. senere ville han ind i varmen igen. Han har fortrudt det hele og vupti jeg lukker ham ind, for jeg er totalt nede i kælderen, bange og usikker og savner og hader ham på samme tid. Han flytter tilbage og vi begynder til parterapi sammen. Vi finder virkelig de vise sten og aldrig har vi haft det så dejligt som nu.
Meeennn…nu er der pludselig sket noget foranderligt med mig. Jeg er blevet mere udadvendt og har ekstrem meget brug for bekræftelse og opmærksomhed. Jeg mærker først nu den smerte han har påført mig og det er som om, at jeg er ved at vende tilbage til; Gud hvor jeg hader det du gjorde dengang!!!
Jeg er begyndt at skrive med en tidl. ekskæreste og han tænder mig for vildt. Jeg MÅ bare møde ham, men det kan jeg jo ikke. Han rumsterer i mit hoved konstant og jeg kan ikke slippe ham af mine tanker.
Men hvad gør jeg nu?? Skal jeg blive i mit forhold som jeg jo sådan set er glad for (vi skændes ikke, han tager mere del derhjemme end nogensinde før ect. ). Jeg kan ikke få mig selv til at være min mand utro, men hvornår er fristelsen så stor, at man MÅ prøve det?
Skal jeg forlade mig mand og mine unger for måske bare en engangsknald…….?? Jeg elsker min mand overalt på Jorden og han er den dejligste og kærligste mand, men måske er vi bare vokset fra hinanden efter 11 år sammen???!!??!!
Det skal lige siges, at min mand har gjort ALT hvad der står i hans magt for at bevise sin kærlighed til mig og ungerne og jeg ved at han har fortrudt hans valg dengang SÅ meget. Det er ikke beviser for hans kærlighed jeg mangler…men hvad er det så??
Åhh…hjælp en kvinde der er ved at falde om af spekulationer….
Kommentarer
Hvis du virkelig elsker ham, så vil fristelsen ikke være så stor som du beskriver det.......såe elsker du ham hæjt nok til at lade være??Fristelsen er INTET i forhold til den smerte DU giver JER bagefter, tro mig!!
Har du lyst til, at give den smerte til din mand og dine børn ????
Der er forskel på Kærlighed og Forbudt sex
Det kostede mig mit ægteskab, og det er det ikke vær hvis du elsker din mand og jeg elsker min. Står nu i et helvedes liv, for elsker virkelig min mand og har fortrydt det jeg har gjort, men min mand kan desværre ikke kommer over at jeg har haft en anden.
Og det tror jeg er vanskligere for mænd end for kvinder.
Men fortæl ham hvordan du har det og så skal i nok finde en løsning.
Held og lykke