Indstillinger
jeg får det værre...
hej
Jeg står i den situation at jeg har haft en depression og angst i snart 3år, jeg er på kontanthjælp og føler mig som en kastebold... De bliver ved med at sende mig ud i alle mulige aktiveringstilbud og jeg kan snart ikke klare mere, jeg får det værre og værre for hver gang og det påvirker mig meget. Nu gik det ellers bedre, jeg har fået 3 forskellige slags medicin og være igennem de perioder det tog at indkøre dem og det har været et helvede, ingen af dem har virket, men tværtimod styrket depressionen og angsten. derfor har jeg i gennem det sidste år ikke taget medicin og været sygemeldt fra aktivering, og det har gået bedre, med at klare de daglige gøremål, men nu er jeg sendt ud igen og jeg har det ad helvede til, jeg kan ikke handle selv mere, ikke tage mig sammen til noget som helst, jeg kunne sove 20timer i døgnet, hvis ik det var fordi jeg har en datter at tage mig af, så var jeg her nok ikke mere...
jeg har desperat forsøgt at råbe folk op om hjælp, min læge siger kommunen skal hjælpe mig med en psykolog, en psykoteapeut siger jeg skal have en psykiater, kommunen sender mig tilbage til lægen, og jeg skal undersøge alt muligt om priser, skremaer om at få hjælp og en masse der er steget mig over hovedet. jeg bliver bare kastet rundt og kan ikke længere tage mig sammen til at gøre alle de ting de beder om...
jeg har lige taget testen herinde og fik 61 point, hvilke er tegn på den er hel gal, hvad fan gør jeg??
Vh den fortvivlet Sanne
Jeg står i den situation at jeg har haft en depression og angst i snart 3år, jeg er på kontanthjælp og føler mig som en kastebold... De bliver ved med at sende mig ud i alle mulige aktiveringstilbud og jeg kan snart ikke klare mere, jeg får det værre og værre for hver gang og det påvirker mig meget. Nu gik det ellers bedre, jeg har fået 3 forskellige slags medicin og være igennem de perioder det tog at indkøre dem og det har været et helvede, ingen af dem har virket, men tværtimod styrket depressionen og angsten. derfor har jeg i gennem det sidste år ikke taget medicin og været sygemeldt fra aktivering, og det har gået bedre, med at klare de daglige gøremål, men nu er jeg sendt ud igen og jeg har det ad helvede til, jeg kan ikke handle selv mere, ikke tage mig sammen til noget som helst, jeg kunne sove 20timer i døgnet, hvis ik det var fordi jeg har en datter at tage mig af, så var jeg her nok ikke mere...
jeg har desperat forsøgt at råbe folk op om hjælp, min læge siger kommunen skal hjælpe mig med en psykolog, en psykoteapeut siger jeg skal have en psykiater, kommunen sender mig tilbage til lægen, og jeg skal undersøge alt muligt om priser, skremaer om at få hjælp og en masse der er steget mig over hovedet. jeg bliver bare kastet rundt og kan ikke længere tage mig sammen til at gøre alle de ting de beder om...
jeg har lige taget testen herinde og fik 61 point, hvilke er tegn på den er hel gal, hvad fan gør jeg??
Vh den fortvivlet Sanne
Kommentarer
jeg har det på samme måde som dig. du skriver at du har en datter. jeg kunne godt tænke mig at spørge dig, om du formår at stå op og passe din datter hver dag?
jeg ved godt at du selv bad om et svar og du derimod får stillet et spørgsmål, men er du ikke sød at svare på det alligevel???
jeg har selv børn som jeg altid brænder af... og så har jeg det af helvede til bagefter. hvordan kan stå op når du har det så dårligt som jeg fornemmer at du har det?
jeg har det så dårligt at jeg kun mødte op et aktiveringskursus en dag, fordi jeg følte at alle kiggede eller var ude efter mig.
jeg har siddet i fængsel i usa i to mdr. og havde nogle traumatiske oplevelser, som gjorde at jeg gik ind i mig selv. men pludselig i en alder af 34 år begyndte at tage kokain. og det var mit misbrug der gjorde at jeg fik hjælp til psykiater. psykiateren har så givet mig noget medicin mod min angst og min søvnproblemer.
det har ikke hjulpet det store mod min angst, men jeg kan sove nu. nogen gange for meget.
jeg får selv kontanthjælp og har kun 10-12 hunrede tilbage så det er en svær hverdag. men nu siger en medarbejder fra jobcenteret at han vil hjælpe mig med at få førtidspension.
jeg ved ikke om noget af det jeg har skrevet kan hjælpe dig, men jeg håber det bedste for dig og din datter.
held og lykke sanne
bbg1965
I virkeligheden vil de gerne hjælpe, de vil gerne have du får det bedre. Ja selvfølgelig fordi det er en økonomisk fordel for dem - men der sidder jo mennesker bagved skemaerne, der går hjem til deres familier og tænker, at det du gennemlever kunne ske for dem selv eller deres voksne børn en dag. De håber også på at du virkelig får det bedre, og de ville ønske de vidste hvad der ville hjælpe dig og at de havde lov til at gøre det for dig.
Desværre har de nogle ret stramme restriktioner og snævre procedurer de skal følge uanset om de tror det vil virke eller ej - ellers står de selv uden job.
Jeg ved ikke om du har noget netværk overhovedet - det lyder det desværre ikke til. Men jeg vil råde dig til at finde en person du tør stole på, som kan hjælpe dig med at udfylde skemaer, være bisidder ved møder med kommunen, tage med og snakke med din læge om fremtiden, og måske indimellem passe din datter, så du får lidt tid for dig selv.
Hvis du ikke umiddelbart kan komme i tanker om nogen, der vil hjælpe dig med de ting, vil jeg foreslå at du prøver at kontakte frivilligcentre i dit område. Jeg ved også at der er en kristen gruppe, der gerne hjælper med huslige opgaver og madlavning i nærheden af hvor jeg bor - måske er der også en i nærheden af dig.
Det er om at sluge den stolthed der er tilbage, ud på knæ og tigge om hjælp, helt ned og ramme det absolutte nulpunkt, og så langsomt opad derfra.
Held og lykke med det, jeg håber virkelig du kan finde nogen til at udfylde alle de dumme skemaer og tage med dig og sørge for at dine rettigheder bliver brugt.
Kram
Jeg ved hvor svært du har det og hvilken jungle det er at få hjælp. Jeg har selv været været hele turen igennem.
Du skal bede din læge om at blive henvist til distrikspsykiatrien. Her kan du få psykiatrisk og psykologisk behandling uden egen betaling.
Jeg ønske dig al mulig held og lykke.
Kærlig hilsen
Lone