De unge kræver strengere regler
Kære debattører
Har I mon set nyheden om de danske teenagere, der ønsker strengere regler, når det kommer til piercinger, tatoveringer og omskæring?
Det blev tydeligt ved konferencen ”Mærker for Livet”, der var arrangeret af Børnerådet og Det Etiske Råds Forum for Unge. Konferencen omhandlede de etiske og moralske aspekter omkring unges brug af piercinger og tatoveringer samt omskæring af drenge.
17 unge mellem 14 og 16 år deltog i konferencen. 15 af disse mente, at piercing-branchen trænger til strammere regler, så det ikke længere er op til den enkelte piercer at bedømme, hvorvidt et barn skal pierces. Derudover mente de 14, at der burde være en aldersgrænse på 15 eller 18 år for intimpiercinger.
Læs nyheden her:
http://premium.netdoktor.com/dk/portal/ ... M=1&Y=2009
Hvad synes I om reglerne?
Mange hilsener
Redaktionen
Netdoktor

Kommentarer
Børn og unge i dag får lov til så mange ting som de faktisk slet ikke er modne nok til.
Jeg synes at man skal stille sig et spørgsmål: Hvorfor har den unge behov for at have en piersing. De små stifter er meget pæne, men der er vel ikke nogen der ærligt kan mene at store ringe er pæne, både i næsen og øjenbryn osv. Jeg synes det er så synd at den unge ødelægger sit kønne og naturlige ansigt. Skal vi ikke hellere fortælle vores unge mennesker at de er unikke og smukke i sig selv.
Jeg siger ikke at man ikke skal gå med smykker, øreringe og makeup.
Men jeg undrer mig over at de unge vil gøre deres ansigt grimmere. Jeg tror de gør det for at blive lagt mærke til.
Og så kan man spørge sig selv, hvorfor de føler det. ?
Intimpiercing med aldersgrænse kunne være en idé, men børn må da gerne få uskyldige øreringe!
I det hele taget er piercinger at lave sår, at bryde huden og derved give grobund for infektioner og - senere - eventuelle ar. Derfor er der i min mening ikke noget 'uskyldigt' ved øreringe, som LittleGirl5 skriver, og da slet ikke til børn. At små børn skal have huller i ørene, fordi forældrene har bestemt det, synes jeg ikke er i orden. At lave huller i sig selv af kosmetiske årsager, må være noget, man selv vælger fra eller til, når man er gammel nok til at forstå konsekvenserne.
Lisbeth: Du skriver, at det eneste, du har at udsætte på piercinger er, at de gør de unge grimme og 'unaturlige'. At du synes, at piercinger gør et ansigt 'unaturligt', hvorimod sminke er helt ok (og meget naturligt?) forstår jeg ikke helt.
Du skriver, at unge piercer sig for at gøre sig grimme, og at dette betyder, at de unge ikke kan acceptere sig selv,som de er. Jeg tror nu aldrig, der har eksisteret en teenager, der helt har accepteret sig selv og ikke har haft behov for oprør - særligt i form af anderledes beklædning/kropsudsmykning. At piercinger gør folk grimme, synes jeg er et utroligt subjektivt standpunkt, og noget, som mange vil være uenige med. Skønhed ligger i øjet, der ser.
Min egen kritik af piercinger er ikke, at de gør folk 'grimme' (det ville blot være fantastisk, hvis der var flere skønhedsnormer, så vores egne rigide idealer kunne blive udstillet lidt) - men, at de kan have konsekvenser for de unges liv og udseende på længere sigt, som en 15 årig ikke nødvendigvis kan overskue.
Jeg faldt over min trappe igår, nu må vi afskaffe trapper.
Din sammenligning (at forbyde trapper, fordi man kan falde over dem) giver ikke helt mening i denne forbindelse (at børn ikke skal påduttes piercinger, før de selv er gamle nok til at træffe valget).
Prøv evt. at læse mit indlæg igen.
/Inga
Kærlig hilsen LG
Helt i orden