angst

Dans2912

Jeg orker næsten ik mere. Jeg er så træt af at være nervøs og anspændt pt. Jeg er sygemeldt fra mit arbejde, siden den 28 december, lægen mener jeg har fået en depression, som jeg også har haft før.

Jeg risikerer fyring, og det er meget angstprovokerende, selvom folk siger det er bedst for mig at komme væk derfra( de har ik behandlet mig så pænt i forbindelse med at jeg fik en depression første gang ) Jeg tænker hvad skal der blive af mig ,hvis jeg mister mit arbejde, angsten for ik at få et nyt er stort, meget stort

Især da mit liv i forvejen ik er en dans på roser. Jeg har hele mit liv haft problemer med at skabe og vedligeholde kontakt til andre mennesker. Så jeg føler mig også meget ensom.

Helene2

Hej...

Alle gode gange tre… to gange har jeg skrevet et svar og begge gange er systemet gået ned, da jeg sendte det :-(

Jeg vil starte med at spørge, om du normalt (når du ikke er deprimeret) er glad for dit arbejde? Giver det dig glæde og mening? Føler du dig styrket, bekræftet, inspireret, stimuleret, opmuntret, respekteret og anerkendt? Får arbejdet dig til at udvikles og vokse og øger det din selvtillid? Har I et godt sammenhold og et godt arbejdsklima? Føler du, at dine kollegaer får det bedste frem i dig, så du glæder dig til at se dem hver dag (måske ikke alle men de fleste)?

Det er der intet i dit indlæg, der giver indtrykket af. Hvis det nærmest forholder sig modsat, så er der ikke noget at sige til, at du bliver deprimeret, nervøs og anspændt.
Problemet er i så fald, at du står i en 'pest eller kolera' situation, fordi du så lader dig nøjes med noget skidt af frygt for noget, der er endnu mere skidt. Det bliver man syg af. Din psyke fortæller dig det og lytter du ikke til den, så vil din krop før eller siden også fortælle dig det.

Det er altså frygt for arb.løshed der fastlåser dig. Kan den frygt blive mindre, så sker der jo ikke så meget, hvis du mister dit arbejde. Hvis jeg har forstået dig rigtigt, så er denne frygt skabt af en anden frygt for ensomhed, fordi dit arbejde udgør en stor del af dit sociale liv? Er der andet i arb.løsheden, du frygter?

Når jeg arbejder med min egen frygt, så tænker jeg mig først frem til det værste, der kan ske. Hvad handler frygten dybest set om? Når jeg har erkendt det, så får jeg arbejdet mig frem til en plan A og B og helst også C, hvor jeg finder ud af, hvordan jeg bedst muligt vil kunne håndtere de situationer, der ville være værst tænkelige.
Når jeg har fundet nogle brugbare løsninger, så er der ikke så meget at frygte mere, for så ved jeg, at jeg kan håndtere det, uanset hvad der måtte ske. Jeg ryger ikke på samme måde ud af kontrol, når jeg har forberedt mig.

Du ved ikke, hvad der skal blive af dig, hvis du bliver arb.løs. Det er måske fordi, du identificerer dig med dit arbejde og tror, at det er din identitet? Du er jo så meget mere end dit arbejde – du skal 'bare' have fundet det frem.
En gave i arb.løsheden kunne være, at du fik tid til at lære dig selv bedre at kende. Mange af vores problemer handler om, at vi ikke kender os selv ret godt. Vi er så vant til kun at kigge udad og være i den ydre verden, så vi glemmer den indre og efterhånden er tid til at kigge indad blevet en luksus, de færreste har.
Der er masser af ting at udforske, hvis man har tid og ro til det: Hvem er jeg? Hvad kunne jeg godt tænke mig at opnå i mit liv? Går jeg den rigtige vej i mit liv? Hvad kan gøre mig glad? Hvad kan give mig ny, positiv energi? Hvad kan jeg lide at beskæftige mig med (ikke kun arb.mæssigt men i det hele taget)? Hvilke evner og talenter har jeg? Hvordan kan jeg styrke og opbygge dem og fremover bruge dem konstruktivt? Hvilke potentialer har jeg, der kan styrkes og vokse? Hvor vil jeg gerne være i mit liv om 3-5 år? Hvordan kan jeg nå det mål? Hvad kunne gøre mig glad og more mig, da jeg var barn og ung? Kan jeg finde den glæde og morskab frem igen? Hvad drømte jeg om dengang? Lever de drømme stadigt?
Alle mennesker har også brug for at formidle sig og give deres indre et udtryk og har ubevidst deres foretrukne måde. Det kan være gennem tale, skrift, sang, dans, sport, tegning, maling, kunst, teater – hvad som helst. Hvad ville din foretrukne måde være?

Tiden i en arb.løshedsperiode kan på denne måde udnyttes konstruktivt. Du kan bruge den på at skabe en tæt, nær og god relation til dig selv. Jo mere du kan give til og tage imod fra dig selv, desto mere vil du også have at give til andre og desto bedre vil du blive til også at tage imod noget godt fra andre. Jo mere du åbner dig for dig selv, desto bedre vil du kunne åbne dig for andre og så vil andre åbne sig mere for dig.

Rent konkret kan du i en arb.løshedsperiode også prøve at finde andre måder at finde socialt samvær på. Så vidt jeg kan forstå, har du denne indre ensomhed i dig, som man ofte har, når man har haft et svært liv. Den kan gøre det rigtigt svært at skabe og opretholde kontakt til andre, så det også bliver til en ydre ensomhed. Derfor kan det være godt, hvis man finder nogle aktiviteter med andre, hvor man på forhånd er klar over, at det ikke er meningen, at det skal føre til noget dybere eller vedvarende. Så kan man selv være mere afslappet og det kan gøre samværet lettere. Det bedste grundlag for samvær er givetvis et interessefællesskab. Man er ikke sammen for at finde nye venner eller en kæreste men fordi, man intereresserer sig for denne aktivitet.

Nogle gange være nødvendigt med professionel hjælp undervejs, så man kan komme af med al den frygt og angst, der styrer én. Andre gange kan man selv arbejde sig et godt stykke videre.

Måske har jeg skudt helt ved siden af eller måske har dette givet lidt nye indfaldsvinkler?

Mange hilsner Helene