Føler ingen mærkbar bedring.. Har brug for nogen råd!!
Jeg lider af en depression. Min læge var absolut ikke i tvivl, da jeg for mange 4 måneder siden opsøgte hende. Der er sket meget på kort tid, og samtidig er jeg kronisk syg med en underlivssygdom. Det hele ramlede bare, og til sidst kunne jeg ikke kende mig selv.
Min læge satte mig først i gang med Akarin, men uden nogen videre bedring. Senere skiftede jeg så til Sertralin 50 mg, hvoraf jeg har taget øget 100 mg i halvanden uges tid nu.
Men jeg føler stadig ikke rigtig glæde ved livet. Min kæreste er udsendt i Afghanistan, og jeg tænker, at hvis han dør i krigen, så har jeg ikek mere at leve for, og så vil jeg tage mit liv.
Min afstraffelse af mig selv har aftaget lidt, men jeg skærer stadig i mig selv et par gange om ugen.
Hvornår bliver det bedre? Starter arbejde igen på fredag efter en måneds sygemelding.. frygter bare at jeg ikke holder til det!!!
Med venlig hilsen
Min læge satte mig først i gang med Akarin, men uden nogen videre bedring. Senere skiftede jeg så til Sertralin 50 mg, hvoraf jeg har taget øget 100 mg i halvanden uges tid nu.
Men jeg føler stadig ikke rigtig glæde ved livet. Min kæreste er udsendt i Afghanistan, og jeg tænker, at hvis han dør i krigen, så har jeg ikek mere at leve for, og så vil jeg tage mit liv.
Min afstraffelse af mig selv har aftaget lidt, men jeg skærer stadig i mig selv et par gange om ugen.
Hvornår bliver det bedre? Starter arbejde igen på fredag efter en måneds sygemelding.. frygter bare at jeg ikke holder til det!!!
Med venlig hilsen
Kommentarer
Jeg så dit indlæg og noget i mig var nødt til, at skrive et svar.
Jeg har selv haft en svær depression hvor jeg i lang tid gik uden og snakke med nogen om det hverken læge, pårørende eller lignende. Men til sidst tvang jeg mig selv.
Jeg fik også i starten skrevet et recept på akarin med besked om, at tage 50 mg om dagen, men jeg følte egentlig bare jeg fik det meget værre og efter 14 dage, var jeg derude hvor alting bare var ligegyldigt og i et svagt øjeblik spiste jeg alle de piller jeg kunne finde i mit hjem, heldigvis for mig blev det opdaget..
Derefter blev jeg frivilligt indlagt på psyken i en kort periode, hvorefter jeg gik til samtaler på center for selvmordforebyggelse (som var en rigtig god hjælp) og min sagsbehandler på centeret mente jeg burde være henvist dertil allerede, da min læge gav mig diagnosen..
Jeg begyndte på noget nyt medicin.. Citalopram tror jeg det hedder.. Hvor jeg startede på 50 mg dagligt og senere 90 mg -samtidig gik jeg på centeret én gang om ugen og hos min egen læge..
Det er alt sammen halvandet år siden nu. Jeg hár det bedre, men jeg har stadig mine dage hvor jeg ikke tør gå ud ad døren..
Der går ikke én dag hvor jeg ikke tænker på, at jeg måske får et tilbagefald i morgen elleri næste uge, eller måske aldrig.. Tanken er ikke til at holde ud. Det tog rigtig lang tid, men jeg har det bedre og er idag medicinfri.
Du skal vide, at du absolut ikke er alene. Men det er vigtigt, at have nogen og snakke med.. Venner, familie, en psykolog ud over lægen? - Selvom du får medicin, for er du alene så tror jeg ikke det hjælper meget.. Håber du kommer i bedring snart
Er glad for at du har fået det bedre, og fortsat vil have det.
Knus fra mig