Hvem kan svare på mine spørgsmål? :)
Hej alle.
For godt en måneds tid siden fik jeg konstateret endometriose. Det var lidt af en lettelse endelig at få stillet en diagnose.
For godt 4 år siden blev jeg opereret første gang, jeg havde så mange store cyster på venstre æggestok at den var drejet rundt om sig selv. Det gjorde ufatteligt ondt. 2 år efter skete det samme, med samme æggestok, og jeg blev opereret igen. Ingen af gangene er min æggestok blevet fjernet, så jeg har stadig to.
Siden da har jeg haft enorme smerter op til og under menstruationen. Jeg har været træt og uoplagt. Jeg har ofte haft smerter under og efter samleje. Nogle gange har jeg endda også haft ubeskriveligt ondt i underlivet, uden nogen forklaring.
Selvom jeg stadig døjer med alle disse symptomer, er jeg rigtig lettet over at jeg endelig har fået svar på hvad det er der er med mig, og jeg bliver taget alvorligt.
Dog har jeg en række spørgsmål til jer andre med endometriose:
Jeg skal til at have en hormonspiral, er der nogen der har erfaring med det? Har det hjulpet på jeres smerter?
Jeg er 22 år, og ikke klar til at få børn endnu, men jeg ved at jeg gerne vil have det på et tidspunkt. Hvor stor er chancen for at jeg kan få det som endometriose patient? Er der nogen af jer der har fået børn? Eller prøver?
På forhånd tak:)
Varme hilsener og held og lykke.

Kommentarer
Jeg har haft homonspiral i et par år nu og den hjælper ikke helt, men jeg bløder mindre og har mindre smerter. Jeg har fået et barn, ville gerne have haft to. Fik barn før endo startede. Har forsøgt, at få barn nr. 2, men opgav efter et par år. Vi har derfor ikke ønsker om flere børn nu. Jeg få, for at supplere min sprial, Cerazette, som er en pille, jeg skal tage altid og på fast tidspunkt. (Det passer, har lige prøvet det af).
Jeg kan anbefale dig, at søge lidt på Endometriose Foreningens hjemmeside, måske kan du finde nogle svar der. I medlemsbladet fortæller medlemmerne om deres erfaringer med endo. Bare husk, at det kan være forskelligt fra person til person. F.eks virker kostændring ikke på mig, men andre har stor succes med det. Så prøv dig frem. Det værest i dette er, at ens tålmodighed ikke rækker til hele tiden, at vente og se tiden an.
Jeg har taget yasmin P-piller uden pause i 2½ år, og det har fuldstændig stoppet mine cyster! Det betyder også at jeg ikke har haft min mens i denne tid, hvilket også har stoppet de voldsomme smerter i forbindelse med denne. Hvis cysterne er det største problem, vil jeg anbefale at du spørger din læge om dette, hvis du stadig har gener med spiral.
Jeg skal selv have fjernet livmoder og eggeleder om 14 dage, da mine smerter er for meget efter 2 kikkertoperationer, men det er ok da jeg ikke ønsker børn. Jeg er selv 30. Desværre generere min livmoder stærke smerter selvom mine cyster er væk.
Min gode venninde lider også af denne sygdom og har fået 2 skønne børn på trods af endomitriose. Det tog et år før hun blev gravid første gang, anden gang var hurtig. Hun er nu 38.
Der er rigtig mange endo patienter der får børn, så du skal ikke bekymre dig for meget om dette. Det kan sagtens lade sig gøre.
min situation er meget forvirrende, var blevet indlagt for en uge siden for se om der fortsat var endo i underlivet(1 opr, for 4 år siden), mærkeligt nok så i oct, mdr sidste år fandt speciel gynækolog en cyste på min højre side, grunden til jeg lang om længe fik tid hos ham var da jeg i 2 år ikke ku blive gravid, heller ikke ved hjælp af ægløsnings tester osv, men på sygehuset under indgrebet fandt de intet, cysten var forsvundet, dog er jeg på p-piller siden januar mdr i træk uden mens, lægerne mener det kan være pillernes fortjenneste, så tal med din læge, det er godt med de piller, dog døjer jeg med smerter hver eneste dag, føler som om det er på tid jeg får min mens og smerterne forsviv´nder.....men under opr, fandt de ud af at jeg kun har en rask æggeleder tilbage, så mit næste skridt i livet er at starte på hormon behandling for at få børn..
Jeg fik hormonspiral for ca. 5 år siden, og jeg har været super glad for den. Den var dog ikke tilstrækkelig i sig selv, hvorfor jeg kom på en kombination af hormonspiral og p-piller. P-pillerne tog jeg 6 blisterpakninger i træk uden pause.
Jeg har lige fået fjernet min hormonspiral og er nu kun på p-piller, og det går faktisk helt fint. Men jeg har også været igennem 1 operation i mellemtiden samt er begyndt på fysioterapi.
Som en anden siger er det meget forskelligt, hvad der virker fra patient til patient. Så selvom det virker for andre er det altså ikke sikkert at det virker for dig. Men det er da helt klart en forsøg værd. Og hvis det ikke virker må man forsøge med noget andet.
Mht. børn, kommer chancerne an på hvor man har endoen siddende og i hvilken udstrækning, så det vil lægen bedst kunne svare dig på. Men rent statistisk set mener jeg at lige over halvdelen får børn ad den helt naturlige vej. Af den resterende del kan de fleste få børn ved hjælp i en eller anden form (operation, IVF osv.). Kun ganske få må helt opgive, og i nogen tilfælde er det fordi de simpelthen er så hårdt smerteramt at de vælger at fjerne "hele underlivet" for at slippe for smerterne. Men det er som sagt meget små. Selv har jeg kun ganske få "endo-pletter" i bughulen, så jeg er ikke i højrisikogruppen. Men der er selvfølgelig afvigelser, så jeg kan godt risikere at få problemer.
Jeg hørte til en informationsmøde en gang på Glostrup hosp. at endo-piger dog som regel er lidt lægere tid om at blive gravide end "raske" kvinder. Det var vist noget med at vi producerer lidt flere hvide blodlegemer. Og det er en eller anden del af de hvide blodlegemer der dræber sædcellerne. Men dette betyder altså bare at det tager lidt længere tid i snit. Desuden kan man som endo-patient komme i hurtigere behandling for barnløshed end hvis man var en "normal kvinde". Man vil efter kortere forsøgstid blive henvist til behandling. Man kan også blive henvist til barnløshedsbehandling hvis ens smerter bliver helt uudholdelige når man smider alle hormonerne.
Men tag en snak med din læge om alt dette. Og endelig vil jeg som en anden siger råde dig til at prøve på at skubbe barnløshedstanken mest mulig ud af dit hoved, da selve det psykologiske i at gå at tænke over det kan gøre at man ikke bliver gravid. Dette ved jeg af personlig erfaring at der er super svært, en ikke desto mindre er det meget vigtigt at prøve at skubbe tanken fra sig mest muligt for at optimere sine chancer.
Håber at dette svarede på en del af dine spørgsmål
Mvh Rikke83