Hvem er ansvarlig for selvmord ved Benzonedtrapning?
Endnu ergang har en i mine cirkler valgt selvmord på grund af den restriktive lovgivning omkring benzodiazepin nedtrapning. Hvem er ansvarlig. Ingen tilsyneladende.
Har kendskab til 3 selvmord nu hvoraf den sidste var en mand på over 70 år, der havde fået midlet i mindst 50 år. En stilfærdig, rolig og velfungerende mand.
De to andre eksempler jeg kender til er kvinder omkring 40 og 50 års alderen, der også havde fået midlerne i mange år af deres læger helt uden problemer. I alle tre tilfælde er midlerne givet i store doser, såvidt mig bekendt.
Særlig har jeg været tæt på den ældste, der blot kunne ringe og bede om extra ved behov og behovet for extra var der særlig ved svære problemer med børnene samt personlige helbredsproblemer.
Den ældre mand blev tilbudt forskellige andre midler, som han blev helt ved siden af sig selv af.
Den sidste tid han levede fik han meget Prozil, som betød hans tale blev snøvlende og mundvandet løb.
Ved han talte med sin læge om det, men blev ikke hørt. Blev bare tilbudt noget andet, som også gjorde ham sær i hovedet.
Den ene af kvinderne efterlod sig 2 halvvoksne børn, men klare sit liv uden benzodiazepiner kunne hun ikke. Nu står der to unge mennesker der, der ikke kan klare livet uden deres mor.
Jeg bliver så harm over de ansvarlige, de alle vasker deres hænder.
Så er der den anden gruppe der vælger det sorte marked og gældsætter sig selv og får familielivet ødelagt på den måde og en sådan har vi også selv i familien.
Også det er et helvede og igen er der mange mennesker der er involveret og går ned med flaget.
Min forståelse for at benzodiazipiner ikke bør vælges som behandling til helt unge, med den viden lægevidenskaben har i dag, har jeg forståelse for. Hvis der istedet tilbydes andre former for hjælp for de mennesker der får ondt i livet. Det håber jeg så de får.
For mig ser det ud som om der er noget rav ruskende galt. De læger der for mange år sden gjorde deres patienter afhængige og tilmed kaldte midlerne helt ufarlige. Tag bare extra blev der sagt, men hvem kerer sig om konsekvenserne for hvad der nu sker med disse mennesker.
Det vil jeg gerne høre jeres mening om og bemærk jeg skriver om mennesker det har tager midlerne imellem 20 og 50 år.
Min personlige mening er klar. Lad den gruppe beholde deres stof, som deres læge gjorde dem afhængig af, - et stof som dengang tilmed rost til skyerne af de selv samme læger.
Sært, da det for mig ser ud som om dem jeg kendte var meget velfungerende og nærværende, da de fik stoffet, men da de over en tidsperiode med nedtrapningplan fra lægen, landede på O, endte de som rallende vrag.
Tilsyneladende og for mig at se, er der langt større skader og konsekvenser med den hav af mediciner, staklerne nu kan få udstedt som erstatning.
M.v.h.
Har kendskab til 3 selvmord nu hvoraf den sidste var en mand på over 70 år, der havde fået midlet i mindst 50 år. En stilfærdig, rolig og velfungerende mand.
De to andre eksempler jeg kender til er kvinder omkring 40 og 50 års alderen, der også havde fået midlerne i mange år af deres læger helt uden problemer. I alle tre tilfælde er midlerne givet i store doser, såvidt mig bekendt.
Særlig har jeg været tæt på den ældste, der blot kunne ringe og bede om extra ved behov og behovet for extra var der særlig ved svære problemer med børnene samt personlige helbredsproblemer.
Den ældre mand blev tilbudt forskellige andre midler, som han blev helt ved siden af sig selv af.
Den sidste tid han levede fik han meget Prozil, som betød hans tale blev snøvlende og mundvandet løb.
Ved han talte med sin læge om det, men blev ikke hørt. Blev bare tilbudt noget andet, som også gjorde ham sær i hovedet.
Den ene af kvinderne efterlod sig 2 halvvoksne børn, men klare sit liv uden benzodiazepiner kunne hun ikke. Nu står der to unge mennesker der, der ikke kan klare livet uden deres mor.
Jeg bliver så harm over de ansvarlige, de alle vasker deres hænder.
Så er der den anden gruppe der vælger det sorte marked og gældsætter sig selv og får familielivet ødelagt på den måde og en sådan har vi også selv i familien.
Også det er et helvede og igen er der mange mennesker der er involveret og går ned med flaget.
Min forståelse for at benzodiazipiner ikke bør vælges som behandling til helt unge, med den viden lægevidenskaben har i dag, har jeg forståelse for. Hvis der istedet tilbydes andre former for hjælp for de mennesker der får ondt i livet. Det håber jeg så de får.
For mig ser det ud som om der er noget rav ruskende galt. De læger der for mange år sden gjorde deres patienter afhængige og tilmed kaldte midlerne helt ufarlige. Tag bare extra blev der sagt, men hvem kerer sig om konsekvenserne for hvad der nu sker med disse mennesker.
Det vil jeg gerne høre jeres mening om og bemærk jeg skriver om mennesker det har tager midlerne imellem 20 og 50 år.
Min personlige mening er klar. Lad den gruppe beholde deres stof, som deres læge gjorde dem afhængig af, - et stof som dengang tilmed rost til skyerne af de selv samme læger.
Sært, da det for mig ser ud som om dem jeg kendte var meget velfungerende og nærværende, da de fik stoffet, men da de over en tidsperiode med nedtrapningplan fra lægen, landede på O, endte de som rallende vrag.
Tilsyneladende og for mig at se, er der langt større skader og konsekvenser med den hav af mediciner, staklerne nu kan få udstedt som erstatning.
M.v.h.
Kommentarer
Kan ses og læses med lidt andre formuleringer under emnet, RUSMIDLER - hvor det høre hjemme.
M.v.h. Chindi