Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Voldsom stikken i hjertet! Hjælp!?

2»

Kommentarer

  • Jeg er 38 år, og kan godt huske præcis samme "lidelse" fra dengang jeg var i teenage-årene.

    Stikkende smerte i venstre side af brystet, der føles som en kniv i hjertet når man efterfølgende trækker vejret.

    Når det skete lavede jeg derfor meget små vejrtrækninger... Jeg har det ikke længere idag, bortset fra måske en gang hver 2. år, men det er ikke rigtig noget jeg tænker over, for jeg ved hvordan jeg skal håndtere det, og jeg er sikker på, at det er ganske ufarligt.

    Jeg fandt faktisk ud af en måde hvorledes jeg kunne få det til at gå væk. Når det kommer, så forsøger jeg at udvide lungerne ved nærmest at "æde luften", hvis I forstår. Altså jeg fylder små bidder af luft ned i lungerne. Det gør så en lille smule ondt, men når lungerne er blevet tilstrækkeligt udvidede, ja så er det væk!

    Aner ikke hvad det er, men måske en form for muskelkrampe, eller nerve der sidder i klemme.

    VH Jens
  • Hej.

    Jeg er en ung kvinde på 21 år. Jeg har siden jeg var ca. 9-10 år, haft de samme beskrivende smerter! De kunne især fremprovokeres ved at ligge på venstre side! Ellers kommer de ihvertfald mindst én gang om ugen.

    Jeg var ved lægen med dette, og fik følgende forklaringer.

    Når hjertet slår, er der 2 klapper som slår mod hinanden, og disse har noget 'klister' siddende, og nogen gange kan det godt 'klistre' for meget og de sidder 'fast' (hjertet går altså ikke i stå). Men dette kan være yderst smertefuldt.

    Den anden forklaring jeg fik var at det kunne skyldes der sneg sig noget luft ind mellem lungerne og ribbene! (denne forklaring forstod jeg så overhovedet ikke, da jeg ikke lige kan se hvordan det er muligt at have luft der?)

    nogen der har f´ået andre forklaringer fra læger?
  • Hej, jeg ved at oplægget er skrevet i 2010, men nu prøver jeg.

    jeg er en pige på 16 år, og har bøvlet med stikken i brystet, hvor jeg har været bange for at det var i hjertet, jeg har aldrig været så bange i mit liv. Når jeg trak vejret var det forfærdeligt! jeg fik sådan en forfærdelig stikken.

    Men de gik over igen efter nogle minutter, så tænkte jeg ikke videre over det, indtil det skete næste gang. Det skete flere gange, jeg gik derefter til læge, fik lavet en EKG, der var intet, jeg fik dernæst af vide fra min læge at de kunne enten være lungehindesbetændelse som gjorde at 2 kamre inde i lungen gned sig op ad hinanden og gav stødene, hvis det var tilfældet havde jeg også en tør hosten.

    Men det kunne også være 2 vivler omme i min ryg som gned sig op af hinanden, som så gik om i en sene og til området omkring mit hjerte, det skal så lige siges at jeg også bøvlede med min ryg på det tidspunkt.
  • Jeg har de præcis samme symptomer som trådstarter beskriver og har haft det i mange år. Mine stammer fra ryggen. Det er ufarligt, men meget ubehageligt!

    Jeg bliver dog ikke helt lammet, men kan godt bevæge mig langsomt, men må bukke mig lidt forover og trække vejret meget overfladisk.
  • Hej Nana

    Jeg har deltaget i debatterne her på Netdoktor i en del år efterhånden. Og et af de emner, der ofte kommer, er den type stikkende smerte, som du beskriver..

    Så vidt jeg kan se, er der to slags:

    1. En stikkende smerte ved hjertet, der typisk rammer børn eller unge mennesker. Jeg har selv oplevet denne smerte som barn. Den var ekstremt ubehagelig, især fordi det gjorde ekstra ondt at trække vejret. De fleste – inklusive mig selv – betragter tilstanden som harmløs, for den er kortvarig, og de fleste beretter, at problemet hører op, når man bliver ældre.

    I en af de tidligere tråde kom vi til en foreløbig antagelse af, at denne smerte typisk udløses af fysisk anstrengelse, muligvis i kombination med psykisk stress.

    Og som du kan se, Nana, gengiver indlægget oven over dit, to forklaringsforsøg fra vedkommendes læge.

    2. En stikkende smerte, som snarere kommer hos voksne, men som skyldes facetsyndrom:
    http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/ ... ystryggen/

    Når vi er så mange, der som børn og unge har oplevet den type stikkende smerte, Nana, og vi er ”vokset” fra den (Jeg er over 60!), så tror jeg godt, at du kan betragte den som noget harmløst.

    Men, hvis jeg var dig, ville jeg lige tænke over, om der kan være tale om mangel på vitaminer eller mineraler. Den slags tænkte jeg jo ikke på som barn og ung!

    Hvis jeg var dig, ville jeg tage en god vitaminpille hver dag, og desuden D-vitamintilskud i vinterhalvåret. Og så ville jeg nok tage tilskud af magnesium også. Der er mange danskere, der mangler magnesium, og magnesium er vigtigt for hjertet. Det kan du f.eks. læse om her:

    http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/i ... =6/menu=5/

    Husk, at det skal være magnesium, der kemisk er bundet på en måde, der gør den letoptagelig for organismen, f.eks. magnesiumcitrat (og endelig ikke det produkt, der har navnet Magnesia, for det er et middel mod forstoppelse!)

    Det skader i hvert fald ikke at prøve, om magnesium-tilskud er virksomt som middel mod problemet!

    Hvis du prøver dette magnesiumtilskud, så vil jeg gerne bede dig skrive igen her på Netdoktor og fortælle, om det hjalp dig!

    Mange hilsner

    Kameliadamen

    P.S.

    Her er nogle tidligere debattråde, hvor den type stikkende smerter er blevet debatteret:

    viewtopic.php?t=29589&f=
    viewtopic.php?t=17186&f=
Log in eller Registrér for at kommentere.